ere blevne højst overraskede, da Meddelelsen derom indløb. Dette var formodentlig saa tidligt efter Udstedelsesdagen, som et afsendt Bud kunde naa frem til Bergen, og der er al Rimelighed for, at Kongen havde modtaget den, da han den 20de Marts bestemte hiint Møde med de danske Underhandlere i Viken til 23de Mai. Thi med denne Sag bragt paa det Rene kunde han nu ej alene trodse de Hindringer, Erkebiskopperne og de øvrige Biskopper, paavirkede af Hertug Erik, muligt kunde lægge hans videre Reformer og ydre Politik i Vejen – var Hierarchiet, som man har sagt, hidtil en Stat i Staten, saa havde han nu igjen faaet oprettet et eget Hierarehi i selve Hierarchiet, hvorved dettes Modstandskraft overordentligt maatte svækkes, – men han kunde trygt vove at skride til de vigtige verdslige Reformer, med hvis Iverksættelse han vistnok netop ventede, indtil den her omhandlede Sag var afgjort, og lykkedes det først at bringe dem i Stand uden Voldsomhed eller indre Uroligheder, kunde han og tale et bestemtere Sprog til Hertug Erik, end hidindtil, og følge sin egen Politik, uden at tage Hensyn til ham. Han forlod saaledes Bergen i de første Dage af April, tilbringende, som det synes, temmelig lang Tid paa Agvaldsnes og i Nærheden af Stavanger, vistnok for at treffe de nødvendige Foranstaltninger med Hensyn til Organisationen og Besættelsen af de der i Biskopsdømmet liggende Capeller, af hvilke maaskee enkelte endog nu først skulde indvies[1]. Endnu den 29de April var han paa de Kanter; men i Begyndelsen af Mai er han formodentlig ankommen til Tunsberg, hvor det berammede Mode med danske Befuldmægtigede sikkert er holdt, som det i det følgende skal omtales, uagtet intet nærmere derom berettes.
Den første Magister Capellarum, hvilken nu næsten var hævet til biskoppelig Verdighed, var Provsten Finn Halldorssøn, forhen Chorsbroder i Nidaros[2], der allerede i længere Tid havde forestaaet Apostelkirken i Bergen, og som saadan var Medlem af Raadet[3]. Ved første
- ↑ Vi finde ham paa Agvaldsnes den 10de og 12te April, Dipl. Norv. III. 71, II. 90; paa Njardarland (nu Nærland) i Hestbø Skibrede i Ryfylke endnu den 29de April (Dipl. Norv. IV. 75), maaskee i Besøg hos Merkesmanden Agmund Sigurdssøn paa Hestbø; han lod det da udstedte Brev endog kun besegle med sit Secret, hvilket antyder at han ej havde sit større Segl hos sig.
- ↑ Dipl. Norv. II. 96.
- ↑ Som saadan nævnes Finn i Brev af 12te April 1306, Dipl. Norv. III. 64. Huitfeld og efter ham Lagerbring m. fl. fable om at Erik Valdemarssøn af Sverige skulde have været Magister Capellarum: dette kommer alene deraf, at Huitfeld i sin Opregnelse af de Herrer, der medbeseglede Fredsslutningen i Kjøbenhavn af 17de Juli 1309 (S. 346), sætter „Dominus Ericus Woldemari quondam regis Svecorum filius, Magister Capellarum nostrarum“, udeglem-
