Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/503

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
481
1308. Capellgejſtlighedens Oprettelſe.

lig naar disſe udgik fra oprigtig Fromhed“, havde bevilget Kongen paa hans Foreſtillinger og Bønner, at den Mand, ſom for Øjeblikket var eller for Fremtiden maatte være Forſtander for Apoſtelkirken i Bergen, tillige, under Titel af Magiſter Capellarum, ſkulde være Formand for alle de øvrige nys nævnte Capeller, ſom her eet for eet opregnedes, med Tilføjende af at de vare ſtiftede og doterede deels af Kongen ſelv, deels af hans Fader, deels af hans Farfader, og at ſamme Magiſter Capellarum i ſin egen Kirke, Apoſtelkirken, ſkulde have Ret til at bruge den biſkoppelige Stav, Mitra og Ring ſamt uddele den biſkoppelige Velſignelſe, i Kongens Nærværelſe, og naar ingen Biſkop var tilſtede, ſamt at han kunde viſitere Capellerne og corrigere ſamtlige Capellgejſtliges mindre Forſeelſer, vedkommende Diøceſanbiſkops Ret i alt andet ellers forbeholdt. I det andet tilſtod han, for at begunſtige Capellerne, de oprigtigt Bodfærdige, der beſøgte dem paa deres Feſtdage, Remisſion eller Aflad fra de dem paalagte Poenitenſer, nemlig dem, der aarligt indfandt ilet, for et Aar, dem ſom kun eengang for alle, men i 8 ſamfulde Dage forrettede ſin Andagt der, for 100 Dage. Endelig beſtemte Paven i det tredie Brev, at, da Norges Rige, ſom Kong Haakon i ſin Foreſtilling udtrykkeligt havde paapeget, var ſaa vidt udſtrakt, ſkulde enhver af dets Biſkopper være forpligtet til at promovere alle kongelige Klerker, ſom Capell-Magiſteren perſonligen eller ſkriftligen præſenterede ham, naar de for Reſten vare duelige, til alle gejſtlige Grader, om de end vare fra et andet Biſkopsdømme. Fremdeles gav Paven i et fjerde Brev[1] Biſkopperne i Oslo og Bergen, i hvis Diøceſer de to fornemſte Capeller laa, ifølge Kongens Bøn Ret til ſelv eller ved andre at dispenſere 60 af Kongen udnævnte Klerker fra de Hindringer, deres Fødſel ellers maatte ſtille i Vejen for deres Forfremmelſe til gejſtlige Grader ſamt Erholdelſen af gejſtlige Beneficier, om endog ti af dem vare Preſteſønner, naar de kun ikke vare Sønner af Kloſterfolk eller fødde i Blodſkam eller Hoor, ſamt for øvrigt opførte ſig ſkikkeligt. Herved ſikrede Kongen ſig friere Adgang til at beſætte Capellerne med de ham meſt behagelige Perſoner.

Hvor vidt Biſkoppernes Samtykke hertil bar været indhentet, erfares ikke, men af den Trætte, ſom kort efter rejſtes af Biſkoppen i Bergen om Indſtiftelſesordenes Fortolkning, hvoraf man tydeligt kan ſee, at han betragtede den hele Inſtitution med ſtor Ugunſt, ſkulde man formode, at Kongen og Cantſleren have henvendt ſig til Paven og denne givet ſin Indvilgelſe uden at ſpørge Biſkopperne ad, ſaa at disſe rimeligviis

  1. Regesta Clem. No. 121, trykt hos Suhm XI. 903.