Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/502

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
480
Haakon Magnussøn.

Agitationer drevet dertil, at de valgte Erkebiskoppen af Bordeaux, Bertrand de Goth, dog ikke førend han i en Sammenkomst med Philip havde underkastet sig flere hemmelige Betingelser, der gjorde ham ganske afhængig af denne, og navnlig den, at han skulde tage sit Sæde i Frankrig. Han blev derpaa den 14de November 1305 kronet i Lyon under Navn af Clemens den 5te og opslog for det første sin Bolig i Poitiers, hvor han saa godt som holdtes fangen, idet Philip ikke tillod ham at flytte bort, ja endog med Magt modsatte sig et Forsøg, han gjorde paa hemmeligt at undvige. Naar Kong Haakon altsaa, som vi nu have set, stod sig godt med Kong Philip, kunde Omstændighederne ikke være gunstigere til at udvirke hos Paven, hvad han ønskede. Saa vidt man kan skjønne, rejste Aake Cantsler selv til Curien for at bringe dette vigtige Anliggende i Stand, da man efter den 1ste Januar 1307 indtil i Begyndelsen af 1309 ikke finder ham nævnt som Cantsler eller beseglende paa noget af Kongen udstedt Brev, ej engang paa dem, Kongen den 30te Mai og 14de Juli 1307 udstedte i Oslo; hvoraf man visselig er berettiget til at drage den Slutning, at Aake da var bortrejst[1]. Ingen kunde heller være mere skikket til at drive denne Sag end han, deels formedelst hans høje Stilling og de indflydelsesrige Forbindelser, han upaatvivleligt allerede havde i Frankrige, deels fordi Sagen selv maaskee endnu nærmere berørte hans end Kongens Interesser. Den nød ogsaa al ønskelig Fremgang. Allerede den 5te Februar 1308 udstedte Paven fra Poitiers trende Breve, hvorved Institutionen grundlagdes[2]. I det ene gjorde han vitterligt, at han „paa Grund af den berømmelige, ham elskelige Kong Haakons udmerkede Fortjenester, hvorved han havde gjort sig verdig til det apostoliske Sædes Velvilje, og som udkrævede en modsvarende Villighed fra Curien i at efterkomme hans Ønsker, fornemme-

  1. N. gl. L. III. No. 21 (af 1ste Januar, beseglet af Aake), Dipl. Norv. I. 111, III. 71, II. 90, IV. 75, I. 121, N. L. III. 23. At Aake ikke nævnes som beseglende førend den 5te April 1309, medfører ikke, at han ej var kommen hjem før, thi det kan blot være en tilfældig Omstændighed, at han ej tidligere omtales: da Kongen, som det synes, havde overvintret i Bergen, er det højst rimeligt, at Aake ogsaa havde tilbragt Vintren hos ham og allerede var kommen hjem i Løbet af 1308. Men den 30te Marts 1307, da Kongen i Oslo lod besegle Retterbod III. 22 i egen Nærværelse, uden Cantsler, og den 14de Septbr., da han lod Snare Aslakssøn besegle Gavebrevet til Jon Raud og Retterboden No. 23, maa Aale have været borte. Om Vintren 1307–1308, indtil ud i April, var Kongen paa Vestlandet, og imidlertid kunde Aake gjerne være kommen hjem, men da han ej har beseglet Forordningen af 17de Juni 1308 i Tunsberg, synes man at maatte slutte, at han paa den Tid endnu ej var vendt tilbage, hvis man ellers ikke kan antage at han var i Oslo.
  2. Dipl. Norv. I. 113–115, efter Regesta Clem. No. 119, 120, 122.