Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/502

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
480
Haakon Magnusſøn.

Agitationer drevet dertil, at de valgte Erkebiſkoppen af Bordeaux, Bertrand de Goth, dog ikke førend han i en Sammenkomſt med Philip havde underkaſtet ſig flere hemmelige Betingelſer, der gjorde ham ganſke afhængig af denne, og navnlig den, at han ſkulde tage ſit Sæde i Frankrig. Han blev derpaa den 14de November 1305 kronet i Lyon under Navn af Clemens den 5te og opſlog for det førſte ſin Bolig i Poitiers, hvor han ſaa godt ſom holdtes fangen, idet Philip ikke tillod ham at flytte bort, ja endog med Magt modſatte ſig et Forſøg, han gjorde paa hemmeligt at undvige. Naar Kong Haakon altſaa, ſom vi nu have ſet, ſtod ſig godt med Kong Philip, kunde Omſtændighederne ikke være gunſtigere til at udvirke hos Paven, hvad han ønſkede. Saa vidt man kan ſkjønne, rejſte Aake Cantſler ſelv til Curien for at bringe dette vigtige Anliggende i Stand, da man efter den 1ſte Januar 1307 indtil i Begyndelſen af 1309 ikke finder ham nævnt ſom Cantſler eller beſeglende paa noget af Kongen udſtedt Brev, ej engang paa dem, Kongen den 30te Mai og 14de Juli 1307 udſtedte i Oslo; hvoraf man visſelig er berettiget til at drage den Slutning, at Aake da var bortrejſt[1]. Ingen kunde heller være mere ſkikket til at drive denne Sag end han, deels formedelſt hans høje Stilling og de indflydelſesrige Forbindelſer, han upaatvivleligt allerede havde i Frankrige, deels fordi Sagen ſelv maaſkee endnu nærmere berørte hans end Kongens Interesſer. Den nød ogſaa al ønſkelig Fremgang. Allerede den 5te Februar 1308 udſtedte Paven fra Poitiers trende Breve, hvorved Inſtitutionen grundlagdes[2]. I det ene gjorde han vitterligt, at han „paa Grund af den berømmelige, ham elſkelige Kong Haakons udmerkede Fortjeneſter, hvorved han havde gjort ſig verdig til det apoſtoliſke Sædes Velvilje, og ſom udkrævede en modſvarende Villighed fra Curien i at efterkomme hans Ønſker, fornemme-

  1. N. gl. L. III. No. 21 (af 1ſte Januar, beſeglet af Aake), Dipl. Norv. I. 111, III. 71, II. 90, IV. 75, I. 121, N. L. III. 23. At Aake ikke nævnes ſom beſeglende førend den 5te April 1309, medfører ikke, at han ej var kommen hjem før, thi det kan blot være en tilfældig Omſtændighed, at han ej tidligere omtales: da Kongen, ſom det ſynes, havde overvintret i Bergen, er det højſt rimeligt, at Aake ogſaa havde tilbragt Vintren hos ham og allerede var kommen hjem i Løbet af 1308. Men den 30te Marts 1307, da Kongen i Oslo lod beſegle Retterbod III. 22 i egen Nærværelſe, uden Cantſler, og den 14de Septbr., da han lod Snare Aſlaksſøn beſegle Gavebrevet til Jon Raud og Retterboden No. 23, maa Aale have været borte. Om Vintren 1307—1308, indtil ud i April, var Kongen paa Veſtlandet, og imidlertid kunde Aake gjerne være kommen hjem, men da han ej har beſeglet Forordningen af 17de Juni 1308 i Tunsberg, ſynes man at maatte ſlutte, at han paa den Tid endnu ej var vendt tilbage, hvis man ellers ikke kan antage at han var i Oslo.
  2. Dipl. Norv. I. 113—115, efter Regesta Clem. No. 119, 120, 122.