Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/500

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
478
Haakon Magnusſøn.

Gejſtligheden ſelv ſkaffede ſig et mægtigt Tilhæng, ſom i paakommende Tilfælde kunde holde Erkebiſkoppens og Biſkoppernes Myndighed Stangen. Ideen hertil var visſelig udgaaet fra Aake Cantſler, der ſelv var nærmeſt interesſeret i Sagen; men om han havde ſeet noget lignende udenlands, eller Ideen var ny, er uviſt. Elementerne til en ſaadan Indretning fandtes dog allerede i Norge, deels i de ſaakaldte Hirdpreſter, hvis Antal ved Siden af Cantſleren i Hirdſkraaen vel indſkrænkedes til tvende, men altid kunde udvides; deels, og fornemmelig, i de Capeller, ſom de tidligere Konger fra Tid til anden havde ſtiftet, og hvortil allerede Pave Innocentius IV. ved ſit Brev af 19de December 1247 havde meddeelt Kong Haakon Haakonsſøn Kaldsret, ſaaledes at der kun forbeholdtes vedkommende Biſkop Indſættelſen, medens det paalagdes ham at modtage de af Kongen præſenterede Perſoner. Vel havde Kong Magnus, ſom det ovenfor er nævnt, i Compoſitionen givet Slip paa denne Rettighed[1], men Compoſitionen ſelv var nu, ſom vi have ſeet, i det mindſte ſtiltiende ophævet. Hertil kom, at det allerede fra gammel Tid i Norge havde været Kongernes Skik, ikke, ſom i Danmark og Sverige, at vælge ſin Cantſler eller den, der udførte Cantſlerforretningerne, blandt Rigets Biſkopper, men derimod enten blandt Hirdpreſterne eller endog blandt Lægmænd, der havde faaet lærd Dannelſe. Det fornemſte af de kongelige Capeller, Apoſtelkirken i Bergen, havde allerede Kong Magnus i 1271 indrettet til Collegiatkirke, med en Provſt i Spidſen, og derved udvidet den af Kongen afhængige Gejſtligheds Antal; Kong Haakon havde, ſom det ovenfor er viiſt, allerede medens han var Hertug gjort en lignende Indretning ved Mariekirken i Oslo, og der var Aake ſelv Provſt. I 1305 fik Kong Haakon den nys indſatte Biſkop Ketil i Stavanger til at overlade ſig Patronatsretten til St. Olafs Kirke paa Agvaldsnes[2], der ogſaa med Rette fra førſt af ſynes at have tilkommet ham, og nu ſkred Kongen ogſaa her til at indrette et Collegium. Et fjerde kongeligt Capell, St. Michaels Kirke paa Tunsberghuus, havde ligeledes et lidet Collegium, hvis Oprettelſestid ej kjendes. Der var i alt paa den Tid, hvis Begivenheder vi her omhandle, fjorten ſaadanne kongelige Capeller, deels oprettede af Kong Haakon ſelv, deels af hans Fader og Farfader[3]; nemlig, foruden de her nævnte Collegiatkirker, St. Peters Kirke paa Saurbø (ikke langt fra Utſtein), St. Laurentius’s Kirke paa Liſter, St. Laurentius’s Kirke i Eikundaſund, alle tre i Stavangers Biſkopsdømme, uviſt om oprettede af Kong Haakon eller ældre;

  1. Se herom ovenfor IV. 1. S. 600, 601.
  2. Dipl. Norv. I. 104.
  3. Dette ſiges udtrykkeligt i Pave Clemens’s Skrivelſe, ſe nedenfor.