Gejstligheden selv skaffede sig et mægtigt Tilhæng, som i paakommende Tilfælde kunde holde Erkebiskoppens og Biskoppernes Myndighed Stangen. Ideen hertil var visselig udgaaet fra Aake Cantsler, der selv var nærmest interesseret i Sagen; men om han havde seet noget lignende udenlands, eller Ideen var ny, er uvist. Elementerne til en saadan Indretning fandtes dog allerede i Norge, deels i de saakaldte Hirdprester, hvis Antal ved Siden af Cantsleren i Hirdskraaen vel indskrænkedes til tvende, men altid kunde udvides; deels, og fornemmelig, i de Capeller, som de tidligere Konger fra Tid til anden havde stiftet, og hvortil allerede Pave Innocentius IV. ved sit Brev af 19de December 1247 havde meddeelt Kong Haakon Haakonssøn Kaldsret, saaledes at der kun forbeholdtes vedkommende Biskop Indsættelsen, medens det paalagdes ham at modtage de af Kongen præsenterede Personer. Vel havde Kong Magnus, som det ovenfor er nævnt, i Compositionen givet Slip paa denne Rettighed[1], men Compositionen selv var nu, som vi have seet, i det mindste stiltiende ophævet. Hertil kom, at det allerede fra gammel Tid i Norge havde været Kongernes Skik, ikke, som i Danmark og Sverige, at vælge sin Cantsler eller den, der udførte Cantslerforretningerne, blandt Rigets Biskopper, men derimod enten blandt Hirdpresterne eller endog blandt Lægmænd, der havde faaet lærd Dannelse. Det fornemste af de kongelige Capeller, Apostelkirken i Bergen, havde allerede Kong Magnus i 1271 indrettet til Collegiatkirke, med en Provst i Spidsen, og derved udvidet den af Kongen afhængige Gejstligheds Antal; Kong Haakon havde, som det ovenfor er viist, allerede medens han var Hertug gjort en lignende Indretning ved Mariekirken i Oslo, og der var Aake selv Provst. I 1305 fik Kong Haakon den nys indsatte Biskop Ketil i Stavanger til at overlade sig Patronatsretten til St. Olafs Kirke paa Agvaldsnes[2], der ogsaa med Rette fra først af synes at have tilkommet ham, og nu skred Kongen ogsaa her til at indrette et Collegium. Et fjerde kongeligt Capell, St. Michaels Kirke paa Tunsberghuus, havde ligeledes et lidet Collegium, hvis Oprettelsestid ej kjendes. Der var i alt paa den Tid, hvis Begivenheder vi her omhandle, fjorten saadanne kongelige Capeller, deels oprettede af Kong Haakon selv, deels af hans Fader og Farfader[3]; nemlig, foruden de her nævnte Collegiatkirker, St. Peters Kirke paa Saurbø (ikke langt fra Utstein), St. Laurentius’s Kirke paa Lister, St. Laurentius’s Kirke i Eikundasund, alle tre i Stavangers Biskopsdømme, uvist om oprettede af Kong Haakon eller ældre;
