Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/50

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
28
Erik Magnusſøn.

betalingstiden kunde bevirkes ved uforudſeede Tilfælde, komme i Betragtning.

10. Naar Egteſkabet var ſluttet, og Norges Konge havde fyldt ſit 14de Aar, ſamt ratificeret Egteſkabet, og ſaa vidt det ſtod til ham fuldbyrdet det[1], ſkulde de ovennævnte Straffeclauſuler ikke længer gjelde, undtagen for to Tilfælde, nemlig med Henſyn til hendes frie og uhindrede Afrejſe fra Norge, ſamt hvis hun og hendes Børn ikke ſtedtes til den dem lovligt tilkommende Arv og øvrige Rettigheder. De Mangler, der kunde finde Sted ved en enkelt Afbetaling, ſkulde alene ſtraffes med Forpligtelſe til at betale det dobbelte af hvad der til den Termin ſkulde være erlagt.

11. Til des ſtørre Sikkerhed for alt dette, ratificerede de oven nævnte norſke Befuldmægtigede, ifølge det dem dertil ſærſkilt overdragne Mandat, i ſin Konges Navn, den i hans Navn af Hr. Bjarne Erlingsſøn aflagte Eed paa denne Contract, ſamt alt hvad den indeholdt; ligeledes lovede de ſikkert og gave ſin Haand paa, at Enkedronningen og Regjeringsherrerne, der havde beſvoret denne Contract, ſnareſt muligt i Overvær af Sendebud fra Skotlands Konge ſkulde godkjende deres tidligere aflagte Eed ſamt alt det øvrige, her ovenfor anført. Fremdeles godkjendte Skotlands Konge og hans Datter, i de norſke Geſandters Overvær de edelige Løfter, ſom tidligere, i Norge, vare aflagte paa deres Vegne af deres Befuldmægtigede, Hr. Robert Lupell og Magiſter Godfrid. Ligeledes aflagde, i Overvær af de norſke Geſandter, de ſkotſke Herrer Patrick Jarl af Dunbar, Donald Jarl af Mar, Gilbert Jarl af Angus, Walter Jarl af Menteth, Duncan Jarl af Fife, Alexander, Skotlands Drottſete, John Comyn, William af Sulys, Juſtitiarius, William af Breyham, og Patrick, Søn af fornævnte Jarl Patrick, perſonligt, ſamt Alexander Comyn, Jarl af Buchan og Skotlands Conſtabel, ſamt Maliſe Jarl af Stratberne ved Fuldmægtig, Eed paa at de, ſaa vidt det ſtod i deres Magt, vilde drage Omſorg forat hvad der her af Kong Alexander og Jomfru Margrete var indgaaet, ubrødeligt blev overholdt; hvorimod de norſke Herrer Vidkunn Erlingsſøn. Ridder, Jon Finnsſøn, Iſak Gautesſøn, Andres Petersſøn. Eilif Arnfinnsſøn og Audun af Slinde edeligen lovede, at de ſom Giſler ſkulde forblive i Skotland, indtil Kong Erik havde fyldt ſit 14de Aar, og godkjendt ſamt ſaa vidt muligt fuldbyrdet, Egteſkabet, og at de inden den Tid ikke uden den ſkotſke Konges Tilladelſe ſkulde forlade Landet. Men hvis Kongen af Skotland ikke frigav dem efter at Kong Erik havde naaet ſit 14de Aar og opfyldt ſine Forpligtelſer, da ſkulde han udrede

  1. Herved ſigtedes det vel til hans Ungdom.