Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/499

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
477
1308. Kong Haakons Plan at oprette en uafhængig kongelig Gejſtlighed.

ſom vi ville ſee, til Vicecantſler og Bevarer af Kongens mindre Segl, men ſees dog ikke at have udført de egentlige Cantſlerforretninger førend efter Aakes Død, da han fulgte ham i Embedet ſom virkelig Cantſler; imidlertid havde han været brugt i vigtige politiſke Sendelſer. Fremdeles maa man nævne den oftere omtalte Hauk Erlendsſøn, der, om han end neppe, ſom det ſynes, havde ſtuderet udenlands, dog var en for ſin Tid uſedvanligt mangeſidigt dannet Mand, hvad hans efterladte, tildeels egenhændige Skrifter nokſom bevidne, og ſom iſær maa have haft betydelige Kundſkaber i den fedrelandſke Ret. Paa mødrene Side hørte han viſtnok til en anſeet islandſk Ætt, men i Norge lader han ikke til at have haft fornemme Frænder. Hauk Erlendsſøn forekommer allerede i 1302 ſom Lagmand i Oslo; omtrent ved 1309 blev han Gulathings Lagmand, hvilket Embede han længe beklædte, dog med flere Afbrydelſer; han havde allerede, ſom vi have ſeet, været Lagmand paa Island i 1295 og ſendtes i ſamme Egenſkab derhen i 1304 og 1306. Hauk var allerede Medlem af Raadet i 1303 og blev formodentlig ej længe efter Ridder; Bjarne Audunsſøn var endnu ikke Medlem af Raadet i 1306, men ſynes at være bleven det, ſaavel ſom Ridder, før 1308; at Ivar Olafsſøn i det mindſte var Medlem af Raadet, da han i December 1307 ſendtes til Aaby for at underhandle med Hertugerne, ſees deraf, at han ved denne Lejlighed kaldes „Herre“. Ogſaa de fleſte øvrige Lagmænd hørte ſandſynligviis under ſamme Kategorie; Lovkyndigheden udgjorde nu, ſom det allerede ovenfor (IV. 1. 505, 506) er paapeget, et virkeligt Studium, og de Retslærde en egen Clasſe; Lagmændene Hr. Heming i Bergen, Hr. Sigurd af Raude i Ryfylke o. fl. omtales udtrykkeligt ſom Medlemmer af Raadet.

End flere end disſe kunde nævnes blandt de fra forholdsviis ringe Stand valgte Raadgivere, naar man her nærmere vilde omtale de virkelige Gejſtlige, hvis Tjeneſte Kong Haakon benyttede. Men dette vilde være overflødigt, da denne Anvendelſe af Gejſtlige i Kronens Tjeneſte paa faa Undtagelſer nær kun var en Følge af en anden Foranſtaltning, ſom Kong Haakon ſatte i Verk ſamtidigt med og tildeels ſom en nødvendig Forberedelſe til den verdslige Reform, nemlig en mere udvidet og omfattende Organiſation af den kongelige Capellgejſtlighed, ſaaledes at den inden Landets almindelige Preſteſkab dannede en ſæregen, ved ſin Anſeelſe og ſine Beſiddelſer indflydelſesrig Afdeling, der i alt væſentligt var unddragen fra Biſkoppernes Myndighed og alene afhængig af Kongen. Derved vilde han ikke alene kunne ſikre ſig en Planteſkole for vordende Cantſlere og kundſkabsrige Raadgivere, men tillige ſtedſe kunne ſøge al den gejſtlige Biſtand, han behøvede, uden at ty til Biſkopperne eller de af dem afhængige Prælater; og det vigtigſte var, at han inden