Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/498

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
476
Haakon Magnusſøn.

dette Syſtem, ſom enten af Henſyn til egen Fordeel eller af virkelig Overbeviisning om at det vilde gavne Fedrelandet, ønſkede det indført i Norge, toge ſig vel vare for at nævne, hvad der kunde anføres til dets Dadel. At Haakon virkelig efterlignede Philip eller ſøgte at tillempe hans Syſtem, ſaa vidt ſkee kunde, er umiskjendeligt, og alene deraf kan man ſlutte, at Aake Cantſler, der aabenbart var hans fornemſte og intimeſte Raadgiver, var uddannet i den franſke Retsſkole. Ligeſom Philip, udgav ogſaa Haakon en langt ſtørre Mængde ſæregne, i de fleſte adminiſtrative og borgerlige Forhold indgribende Forordninger, end nogen af hans Forgængere; ligeſom Philip, ſøgte han at centraliſere Regjeringen og gjøre den kongelige Myndighed følelig i alle enkelte Forvaltningsgrene; ſom Philip omgav han ſig endelig fornemmelig med Mænd, ſom han ſelv ſynes at have hævet til Ære og Magt, ikke paa Grund af Byrd, men formedelſt deres Kundſkaber og Forretningsdygtighed, og blandt dem vare aabenbart flere netop ſaadanne „Lovriddere“ ſom de, med hvilke Philip forſtørſtedelen beſatte ſit Raad, og ſom ſandſynligviis ej havde erhvervet ſine Kundſkaber andenſteds, end i Paris. Hertil hørte vel iſær de, der ſees at have beſørget Cantſlerforretningerne, naar Aake ſelv ej var tilſtede. Disſe vare: i Begyndelſen af Kongens Regjering, eller i det mindſte fra 1301, Snare Aſlaksſøn, allerede da Ridder, indtil Slutningen af 1307, da han formodentlig blev Baron og Sysſelmand, og Bjarne Audunsſøn, om hvem der allerede ovenfor er talt, fra 1311 til hen i 1314. Det ligger i Sagens Natur, at Snare ikke kunde have beſørget Cantſlerforretningerne, naar han ikke havde beſiddet ſamme Slags boglige Dannelſe ſom Thore Haakonsſøn, Bjarne Lodinsſøn, Baard Serksſøn og Aake; denne vilde i modſat Fald neppe have raadet Kongen til at bruge ham ſom ſin Vicarius[1]; om Bjarne Audunsſøn er det viſt, at han havde nydt Klerke-Oplærelſe, thi han kaldes endog ligefrem „Sira Bjarne“, indtil han fik Ridder- og Herre-Titlen. Begge disſe ſynes at have haft hjemme paa Øſtlandet og ſaaledes formodentlig at have været bemerkede og fremdragne af Aake Cantſler eller Haakon ſelv, endnu medens denne var Hertug; der findes intet Spor til, at de have været af fornem Ætt. Ved Siden af dem bør ogſaa Ivar Olafsſøn nævnes, Chorsbroder i Bergen, ſandſynligviis ved Apoſtelkirken; han brugtes allerede fra Slutningen af 1300 ſom Secretær og kaldes Ivar Klerk; ſenere udnævntes han,

  1. At Snare Aſlaksſøn i det mindſte maa have interesſeret ſig for Skjønliteraturen, ſees deraf, at det eneſte nu exiſterende Haandſkrift af den norſke Overſættelſe af de (urigtigt) ſaakaldte Lais de Marie de France (ſe ovf. III. S. 1027) har tilhørt ham; hans Navn, formodentlig ſkrevet af han: ſelv, findes endnu der; ſe Strengleikar, udgivet af Keyſer og Unger i 1850, Fortalen. Snare ſynes at have havt hjemme paa Oplandene (Dipl. Norv. II. 126).