Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/497

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
475
Kong Philip af Frankrige Kong Haakons Mønster.


dier[1]; udentvivl havde allerede Thore Haakonssøn studeret der; om Bjarne Lodinssøn, der selv kaldte sig Magister og Professor i Civilretten, er det vist, at han havde studeret og promoveret i Paris[2], kort sagt, man kan med temmelig Sikkerhed antage, at enhver af de Nordmænd, der paa denne Tid havde tilegnet sig større juridisk Dannelse, end man hjemme kunde opnaa, havde tilegnet sig den i Frankrige, og at der overhoved neppe gik noget Aar hen, uden at enten Nordmænd, efter fuldførte Studier, kom tilbage fra Paris, eller andre droge derhen for at begynde Studeringerne. Mellem Norge og Frankrige herskede saaledes den mest levende Forbindelse, og man kan ikke tvivle om, at man i Norge var vel underrettet om og med spendt Opmerksomhed fulgte alle de merkelige Forandringer, der fra Ludvig den helliges Tid indtraadte i Frankrigs indre politiske, sociale og administrative Forhold, og som netop mest af alle maatte interessere de Retslærde og Retsstuderende, for hvilke derved en viid Mark aabnedes til at erhverve Rigdom, Ære og Indflydelse. De maatte med egne Øjne have seet, og end mere med Beundring havde hørt omtale, hvorledes Mænd af ringe Herkomst, som Peter la Flotte, Villjam Nogaret[3], Enguerrand af Marigny, Villjam af Plasian og flere ved sin Retslærdom og Forretningsdygtighed havde hævet sig til Ridderverdigheden og Sædet i det kongelige Raad; enkelte af disse Mænd torde vel endog i sin Tid have været deres Medstuderende og personlige Bekjendte. Gjennem dem kunde Kong Haakon faa den nøjagtigste Beskeed om, hvorledes Kong Philip netop ved at omgive sig med slige „Lovriddere“[4] (milites literati, chevaliers en loix) og ved at fremdrage Borgerstanden fik den mægtige Leensadel holdt i Underdanighed, Bestyrelsen centraliseret og den kongelige Myndighed udvidet, og efter hvad vi allerede kjende til ham og hans Regjeringsprinciper, er det ikke at tvivle paa, at denne Fremgangsmaade fandt hans højeste Bifald og blev, saavidt Omstændighederne tillode det, hans Mønster. Afstanden mellem Frankrige og Norge var stor nok til at de glimrende Sider ved Philips Regjering kunde fremtræde i sin fulde Glands, medens Skyggesiderne, de mange Uretferdigheder og virkelige Uredeligheder, han tillod sig, ikke bemerkedes. Haakon havde selv ikke seet det franske Regjeringsvæsen i dets umiddelbare Nærhed, og de Tilhængere af

  1. ↑ Det siges udtrykkeligt i Laurentius Saga Cap. 15 at Magister Aake længe havde været udenlands ved Studium.
  2. ↑ Bjarne kalder sig i Stilstandsacten til Hegnesgavl juris civilis professor, se ovf. S. 230; Riimkrøniken siger om ham (thi at det er ham, der menes med Nordmanden Hr. Bärna, er aabenbart), at hans Navn var skrevet i Paris, og at han var „en Mester i boglig Lærdom“ (bokalist).
  3. ↑ Viljam af Nogaret havde været „professor juris“ og Underdommer, siden var han bleven adlet, optaget i Raadet, og gjort til Ridder.
  4. ↑ Se Ducange, Artiklen „Milites literati“.
Hentet fra «https://no.wikisource.org/w/index.php?title=Side:Det_norske_Folks_Historie_1-4-2.djvu/497&oldid=197064»