Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/497

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
475
Kong Philip af Frankrige Kong Haakons Mønſter.


dier[1]; udentvivl havde allerede Thore Haakonsſøn ſtuderet der; om Bjarne Lodinsſøn, der ſelv kaldte ſig Magiſter og Profesſor i Civilretten, er det viſt, at han havde ſtuderet og promoveret i Paris[2], kort ſagt, man kan med temmelig Sikkerhed antage, at enhver af de Nordmænd, der paa denne Tid havde tilegnet ſig ſtørre juridiſk Dannelſe, end man hjemme kunde opnaa, havde tilegnet ſig den i Frankrige, og at der overhoved neppe gik noget Aar hen, uden at enten Nordmænd, efter fuldførte Studier, kom tilbage fra Paris, eller andre droge derhen for at begynde Studeringerne. Mellem Norge og Frankrige herſkede ſaaledes den meſt levende Forbindelſe, og man kan ikke tvivle om, at man i Norge var vel underrettet om og med ſpendt Opmerkſomhed fulgte alle de merkelige Forandringer, der fra Ludvig den helliges Tid indtraadte i Frankrigs indre politiſke, ſociale og adminiſtrative Forhold, og ſom netop meſt af alle maatte interesſere de Retslærde og Retsſtuderende, for hvilke derved en viid Mark aabnedes til at erhverve Rigdom, Ære og Indflydelſe. De maatte med egne Øjne have ſeet, og end mere med Beundring havde hørt omtale, hvorledes Mænd af ringe Herkomſt, ſom Peter la Flotte, Villjam Nogaret[3], Enguerrand af Marigny, Villjam af Plaſian og flere ved ſin Retslærdom og Forretningsdygtighed havde hævet ſig til Ridderverdigheden og Sædet i det kongelige Raad; enkelte af disſe Mænd torde vel endog i ſin Tid have været deres Medſtuderende og perſonlige Bekjendte. Gjennem dem kunde Kong Haakon faa den nøjagtigſte Beſkeed om, hvorledes Kong Philip netop ved at omgive ſig med ſlige „Lovriddere“[4] (milites literati, chevaliers en loix) og ved at fremdrage Borgerſtanden fik den mægtige Leensadel holdt i Underdanighed, Beſtyrelſen centraliſeret og den kongelige Myndighed udvidet, og efter hvad vi allerede kjende til ham og hans Regjeringsprinciper, er det ikke at tvivle paa, at denne Fremgangsmaade fandt hans højeſte Bifald og blev, ſaavidt Omſtændighederne tillode det, hans Mønſter. Afſtanden mellem Frankrige og Norge var ſtor nok til at de glimrende Sider ved Philips Regjering kunde fremtræde i ſin fulde Glands, medens Skyggeſiderne, de mange Uretferdigheder og virkelige Uredeligheder, han tillod ſig, ikke bemerkedes. Haakon havde ſelv ikke ſeet det franſke Regjeringsvæſen i dets umiddelbare Nærhed, og de Tilhængere af

  1. Det ſiges udtrykkeligt i Laurentius Saga Cap. 15 at Magiſter Aake længe havde været udenlands ved Studium.
  2. Bjarne kalder ſig i Stilſtandsacten til Hegnesgavl juris civilis professor, ſe ovf. S. 230; Riimkrøniken ſiger om ham (thi at det er ham, der menes med Nordmanden Hr. Bärna, er aabenbart), at hans Navn var ſkrevet i Paris, og at han var „en Meſter i boglig Lærdom“ (bokalist).
  3. Viljam af Nogaret havde været „professor juris“ og Underdommer, ſiden var han bleven adlet, optaget i Raadet, og gjort til Ridder.
  4. Se Ducange, Artiklen „Milites literati“.