søn, hvilket vistnok med Flid saaledes var tilstillet af Hertugerne, for at den tilsyneladende Enighed mellem Brødrene kunde bæres til Skue[1]. Paa Rigsmødet tilsagde nu Hertugerne Kongen Forsoning og Venskab, ja skulle endog efter en enkelt Beretning have svoret ham Troskabseed, hvilket og i sig selv er rimeligt, saalænge han bar Kongenavn, men dette blev dog her en blot og bar Formsag, medens Byrge, ved højtideligen at gjentage sit edelige Løfte af 3die Marts, maaskee endog med enkelte Tillæg, ganske underkastede sig sine Brødres Naade og Barmhjertighed[2]. Ved sit Forpligtelsesbrev, der er udstedt 26de Marts, erklærede han frivilligt og af egen Tilskyndelse at bekræfte og fornye det i Nykøping paa Hostien besvorne Løfte; det skulde komme an paa hans Brødre, hvad de vilde unde ham af Riget, og han erklærede sig paa Forhaand tilfreds med hvad de i saa Henseende bestemte; al Tvist og Fiendskab skulde være endt og forglemt; han skulde staa paa deres Bedste, forsvare dem og ikke gjøre eller forsøge noget til deres Skade, aabenbart eller hemmeligt; han godkjendte og fornyede Karl Tydskes Overgivelse af Kalmars og Borgholms Slotte, afstod ogsaa de endnu ikke overgivne Slotte i Finland, Aabohuus, Tavastehuus og Viborg med tilliggende Landskaber, og lovede at sørge for, at de snarest muligt bleve aftraadte; hvis Viborgs Slot, hvad man syntes at forudsee, ikke lystrede hans Bud i faa Henseende, skulde han i Nødsfald selv hjelpe til at tvinge det; de Besiddelser, hans Brødre maatte unde ham, skulde han bestyre efter Landets Lov og Ret uden at tynge Indbyggerne ved usedvanlige Byrder; døde Brødrene før ham, skulde han dog ikke forfølge deres Mænd, eller overhoved uden Lov og Dom lade nogen Ridder, Knape eller anseet Mand fængsle. Han forbandt sig til at skaffe den danske Kong Eriks, den norske Kong Haakons, de holstenske Grever Gerhards og Adolfs og Henrik af Meklenburgs Forløfte paa at alt dette skulde overholdes; ligesaa gik den til-
- ↑ Breve fra Hæra i Vestmanland den 20de og 21de Marts, Dipl. Sv. No. 1574, 1575, 1576.
- ↑ At Hertugerne tilsagde Kongen sin Tilgivelse og sit Venskab, falder ej alene af sig selv, men der hentydes endog senere dertil; at de med Rigsraadet atter tilsvore Kongen „Huldskab og Mandskab“, siges udtrykkeligt af Petrus Olai. Lagerbring anfører et Brev, som Hertugerne udstedte i Ørebro den 25de Marts, altsaa Dagen førend Byrge udstedte sit Forsikringsbrev, og i hvilket de skjenkede Befalingsmanden paa Nykøpings Slot nogle af Thorgils Knutssøns forrige Besiddelser. Brevet findes i en Vidisse af 1342, opbevaret i det danske Cancelliarchiv, men det er ej optaget i Dipl. Sv. Det angiver som Medbeseglere foruden Biskopperne af Skara og Linkøping ogsaa Kong Byrge, Arnbjørn Drottsete og Philip Ingevaldssøn. Men at dette Brev, som Fabricius antager (l. c. S. 30, 80), ogsaa skulde have indeholdt Hertugernes Forsikring til Byrge, er ikke troligt.
