Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/488

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
466
Haakon Magnusſøn.

ſøn, hvilket viſtnok med Flid ſaaledes var tilſtillet af Hertugerne, for at den tilſyneladende Enighed mellem Brødrene kunde bæres til Skue[1]. Paa Rigsmødet tilſagde nu Hertugerne Kongen Forſoning og Venſkab, ja ſkulle endog efter en enkelt Beretning have ſvoret ham Troſkabseed, hvilket og i ſig ſelv er rimeligt, ſaalænge han bar Kongenavn, men dette blev dog her en blot og bar Formſag, medens Byrge, ved højtideligen at gjentage ſit edelige Løfte af 3die Marts, maaſkee endog med enkelte Tillæg, ganſke underkaſtede ſig ſine Brødres Naade og Barmhjertighed[2]. Ved ſit Forpligtelſesbrev, der er udſtedt 26de Marts, erklærede han frivilligt og af egen Tilſkyndelſe at bekræfte og fornye det i Nykøping paa Hoſtien beſvorne Løfte; det ſkulde komme an paa hans Brødre, hvad de vilde unde ham af Riget, og han erklærede ſig paa Forhaand tilfreds med hvad de i ſaa Henſeende beſtemte; al Tviſt og Fiendſkab ſkulde være endt og forglemt; han ſkulde ſtaa paa deres Bedſte, forſvare dem og ikke gjøre eller forſøge noget til deres Skade, aabenbart eller hemmeligt; han godkjendte og fornyede Karl Tydſkes Overgivelſe af Kalmars og Borgholms Slotte, afſtod ogſaa de endnu ikke overgivne Slotte i Finland, Aabohuus, Tavaſtehuus og Viborg med tilliggende Landſkaber, og lovede at ſørge for, at de ſnareſt muligt bleve aftraadte; hvis Viborgs Slot, hvad man ſyntes at forudſee, ikke lyſtrede hans Bud i faa Henſeende, ſkulde han i Nødsfald ſelv hjelpe til at tvinge det; de Beſiddelſer, hans Brødre maatte unde ham, ſkulde han beſtyre efter Landets Lov og Ret uden at tynge Indbyggerne ved uſedvanlige Byrder; døde Brødrene før ham, ſkulde han dog ikke forfølge deres Mænd, eller overhoved uden Lov og Dom lade nogen Ridder, Knape eller anſeet Mand fængſle. Han forbandt ſig til at ſkaffe den danſke Kong Eriks, den norſke Kong Haakons, de holſtenſke Grever Gerhards og Adolfs og Henrik af Meklenburgs Forløfte paa at alt dette ſkulde overholdes; ligeſaa gik den til-

  1. Breve fra Hæra i Veſtmanland den 20de og 21de Marts, Dipl. Sv. No. 1574, 1575, 1576.
  2. At Hertugerne tilſagde Kongen ſin Tilgivelſe og ſit Venſkab, falder ej alene af ſig ſelv, men der hentydes endog ſenere dertil; at de med Rigsraadet atter tilſvore Kongen „Huldſkab og Mandſkab“, ſiges udtrykkeligt af Petrus Olai. Lagerbring anfører et Brev, ſom Hertugerne udſtedte i Ørebro den 25de Marts, altſaa Dagen førend Byrge udſtedte ſit Forſikringsbrev, og i hvilket de ſkjenkede Befalingsmanden paa Nykøpings Slot nogle af Thorgils Knutsſøns forrige Beſiddelſer. Brevet findes i en Vidisſe af 1342, opbevaret i det danſke Cancelliarchiv, men det er ej optaget i Dipl. Sv. Det angiver ſom Medbeſeglere foruden Biſkopperne af Skara og Linkøping ogſaa Kong Byrge, Arnbjørn Drottſete og Philip Ingevaldsſøn. Men at dette Brev, ſom Fabricius antager (l. c. S. 30, 80), ogſaa ſkulde have indeholdt Hertugernes Forſikring til Byrge, er ikke troligt.