c) Hertugerne skulde beholde sine Fyrstendømmer og alt hvad der for Resten tilhørte Sveriges Rige, undtagen Kongens fedrene Arv og hvad der var tilsikret Dronning Margrete som Medgift, hvilket alt Kongen og Dronningen skulde beholde, hvor det end laa. d) Aatte Dage før Juul skulde den danske Konge og Hertugerne mødes mellem Ødknaljung og Markaryd for at handle om endelig Fred, ingen medbringende flere end 200 Mand; kunde man da ej komme til Enighed paa anden Maade, skulde Kongen af Danmark paa sin og den svenske Konges Side“opnævne fire Mænd, to danske og to svenske, og ligeledes Hertugerne paa sin Side fire Mænd, disse aatte skulde under Eed afsige en Kjendelse, og derved skulde det blive. e) Derefter skulde Kong Byrge med Familie sættes paa fri Fod, og de ovennævnte Slotte og Landskaber m. m. overgives ham. f) Den Deel af Hertugernes Fyrstendømmer, der laa inden Grændserne for den kongelige Deel, skulde Kongen, om han ønskede, nyde paa Livstid; forsaavidt de havde belejret Slotte, tilhørende Broderen, skulde denne Belejring hæves; heller ikke skulde de oftere beskatte de Bønder, der hørte til hans nu bestemte Andeel, men alene optage den for denne Gang paalagte Skat. g) Alle Kongens Tilhængere skulde være frie for Hertugerne, og omvendt disses Mænd for Kongerne i Danmark og Sverige, saa at de kunde drage hvorhen de fandt for godt i begge Riger. h) De Fanger paa begge Sider, der endnu ikke havde løskjøbt sig, skulde sættes i Frihed. i) Med Hensyn til Kong Haakon i Norge, som man ej kunde undgaa at omtale, da bestemtes der at der skulde være Stilstand mellem begge Riger til St. Michelsdag, dog med Forbehold af Kong Haakons Samtykke, hvorom Hertugerne skulde forespørge sig og give Danekongen Beskeed, alt andet forøvrigt uforkrænket, hvad der maatte være afgjort mellem Danmark og Norge. j) Endelig bestemtes det med Hensyn til Hertug Christopher, at han og alle hans Tilhængere, undtagen hans Faders Drabsmænd og de Landflygtige, skulde nyde alt sit Gods i Danmark indtil næste Aars St. Michelsdag, dog saaledes at han ikke uden Kongens Tilladelse maatte forlade sit Hertugdømme og derhos love, i denne Mellemtid intet at foretage til Kongens Skade. Alle de nævnte Herrer, Riddere og Knaper, skulde indtil næste Aars
og ikke vedkommer Sommertoget. Tiden, da Freden sluttedes, maa ifølge det foranførte have været saa længe ser Kong Byrges Overeenskomst med sine Brødre i Nykøping den 3die Marts, at disse kunde være naaede derhen fra Skaanes Grændser, efter at have truffet de nødvendige Foranstaltninger til at indqvartere sin Hær. Dertil maa man vel regne mindst henimod tre Uger, hvilket følgelig sætter Modet omkring 10de Februar. Den 10de Februar finde vi Kong Erik i Roeskilde, den 14de i Helsingør, den 15de i Søborg, men den 19de i Lund; sandsynligviis var dog allerede Freden sluttet før den 6te.
