Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/484

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
462
Haakon Magnusſøn.

noget ſtørre Tog til Sverige; førend de gave ſig til at trænge langt frem over Grændſen, maatte de førſt vide ſig ſikre, at ikke Kong Erik, der allerede laa færdig til at drage over Sundet med ſin Hær og ved førſte Efterretning om deres Indbrud viſtnok vilde komme, kunde tage dem i Ryggen og afſkære dem Tilbagetoget, hvilket var en let Sag, naar de ſtode ved Malmø, og den danſke Hær nordenfor dem ved Helſingborg. Der tilføjes ogſaa at de ſtrax efter rykkede ind i Søndre-Halland, hvor de afholdt ſig fra at brænde, fordi Landet hørte deres Ven, Hertug Chriſtopher, til. Enten maa da, hvis Graføya ſkal ſøges nede ved Malmø, deres Tog hid kun have været et hurtigt Streiftog, eller og maa, hvad der er rimeligere, Stedet ſøges ved Sammenſtødet af Hallands, Skaanes og Smaalands Grændſer. Viſt er det, at Hertugerne her maa have oppebiet Eriks Komme[1].

Kong Erik drog virkelig, ved Krigsbudſkabet fra Skaane, over Sundet med ſin Hær, men kunde nu viſtnok ikke holde den længe ſamlet, ſiden det Forraad, hvorpaa han havde regnet, var tilintetgjort. Imidlertid ſynes han dog ikke at have udrettet ſaa lidet, ſom man ſkulde formode af Riimkrøniken, der kun med faa Ord og aabenbart ufuldſtændigt omtaler disſe Begivenheder. Der maa dog have fundet en eller flere Fegtninger, i det mindſte ſmaa Forpoſtfegtninger, Sted mellem den danſke og den ſvenſke Hær eller enkelte Afdelinger af dem, og med ikke ſaa ufordeelagtigt Udfald for de Danſke, thi kort efter erfarer man at Nikolas, Søn af Grev Jakob, var fangen[2], og dette ſynes rimeligſt at maatte være ſkeet ved en ſaadan Fegtning: og dernæſt, hvad mere er, kom det til Dagthingning og Fredsſlutning mellem Kong Erik og Hertugerne, hvorved Betingelſer kom paa Bane, der viſe, at disſe aldeles ikke have følt ſig ſom Herrer over Stillingen. Skade, at man ikke nøjagtigt veed Tiden, naar Dagthingningen holdtes; ſaa meget ſeer man kun, at den maa være holdt enten i Januar eller de førſte Dage af Februar. Stedet ſynes at være Ødknaljung eller Grændſen mellem dette og Markaryd i Smaaland[3].

  1. En Variant (Riimkr. S. 34) har ogſaa Graneby. Her kommer det tillige i Betragtning, at Dagthingningen mellem Kongen og Hertugerne ſandt Sted ved Ødknaljung.
  2. Se herom nedenfor Kong Haakons Brev af 20de Marts 1308.
  3. Ved den ſenere Dagthingning i Bjerge Kirke (ſe nedenf.) heder det nemlig, at den Misforſtaaelſe, der er indtraadt efter Dagthingningen i Ødknaljung, ſkal voldgives til Afgjørelſe o. ſ. v. Om Tiden for denne Fredsſlutning har der herſket nogen Tvivl, fordi Huitfeld, ſom meddeler Uddrag af Acten, ingen Dag angiver, og Originalen ſelv ej findes. Suhm (XI. 574) vakler mellem 1306 og 1307. Fabricius, Studien zur Geſch. der wendiſchen Oſtſeeländer I. S. 25, ſætter den allerede ved Begyndelſen af Vintren 1307, ſtøttende ſig til