Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/478

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
456
Haakon Magnussøn.

Exempler paa, hvor forargerligt man i denne Tid havde begyndt at ødsle med Bannsstraffen og benytte den til at fremme de mest ukirkelige, ja endog ligefrem utilbørlige Formaal. Det er heller ikke at undres over, at den snart tabte sin Betydning og Indflydelse.

Imidlertid dreve Hertugerne ivrigt paa Udrustningerne til den forestaaende Strid. Slottene bleve satte i bedste Forsvarsstand; ogsaa Hertugernes fornemste Mænd synes at have hjulpet til med Laan af Penge og andre nødvendige Artikler; man har saaledes et Brev, udstedt af Hertugerne paa Mones i Vestergøtland den 11te Juni, hvorved de overdrage Drottseten Hr. Arnbjørn Sigsteenssøn nogle Gaarde og Kverner til Erstatning for hans Udlæg ved at udruste Slottene Kongehelle og Nykøping[1]. Strax efter gjorde Hertug Valdemar en Rejse til Tydskland, ledsaget af nogle faa Herrer, hvoriblandt Drottseten. Det heed at det var en Pilegrimsrejse til Jomfru Marias Ære[2], men hans egentlige Formaal var at leje, eller, som det kaldtes, „soldere“ fremmede Ryttere, deels Riddere, deels Knaper. Formodentlig besørgede især Drottseten dette, medens Hertugen forrettede sin Andagt. Saaledes maatte Religionen ogsaa her tjene til at besmykke politiske Kunstgreb. Han fik ialt paa denne Maade samlet over 800 Mand. Paa hvad Maade de førtes over til Sverige, vides ikke, thi i Lübeck, hvorfra Hertugen selv skulde drage hjem, og hvor han for Resten havde mødt den største Forekommenhed, maatte han den 9de September udstede et Brev, hvori han paa Ære og Samvittighed lovede, hverken i Stadens Havn eller paa dens Rhed at foretage Indskibninger, der kunde blive Kong Byrge eller dennes Hjelpere til Skade[3]. Lübeckerne havde nemlig, af Erkjendtlighed fordi Kong Erik af Danmark havde taget sig af Staden under en Fejde med Greven af Holsten og bragt et godt Forliig til Veje, nys formeligt erklæret ham for sin Skytsherre og lovet ikke at tilstede hans Fiender nogen Hjelp, nogen Bevæbning eller Forsvar fra deres By, medens de dog forbeholdt sig at kunne handle med de Magter, med hvilke han laa i Krig[4].

    allerede havde sendt Bud til Kong Erik i denne Sag, men at der neppe var nogen Fare paa Ferde, „da efter Sigende Kongen og hans Broder skulde være aldeles Uvenner“. Lübecks Urkundenb. II. 174. Men desto ubegribeligere er det at Kong Erik betroede ham Halland og Grændseforsvaret.

  1. Dipl. Sv. No. 1554.
  2. Dette siges i Riimkrøniken, som desverre ilte melder, hvilken af de til Jfr. Maria helligede Kirker han besøgte.
  3. Originalbrevet paa Tresen i Lübeck, med Hertugens Segl. Som Medbeseglere nævnes Drottseten og de tvende i flere Breve fra denne Tid forekommende Brødre, Lyder vil Ivar af Knut.
  4. Saaledes Detmar m. fl. Huitfeld henfører dette allerede til 1299 (S. 312),