Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/473

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
451
1307. Kong Haakons Erklæring mod Danmark.

og Svenne dræbte, og nogle fængſlede; hvorhos han (Kongen) nedrev deres Rygte over alle Lande med ſine Breve og anden ſlet Omtale[1], og vilde ikke høre den Lov, Ret og Undenførſel, ſom de tilbød for ſig; ſiden, da de ſaa at de ikke kunde faa nogen Ret og Skjel for ſig paa Grund af det overvættes Had, de mødte, henſkød de ſin Sag til Paven og lagde ſig ſelv og alle ſine Anliggender under hans Dom. Alt dette lode vi ſaaledes blive efter Kongen af Danmarks Vilje, føjede os derefter, og vilde fra den Tid af ikke have disſe Mænd hos os, haabende ved dette og alt andet at tøje det ſaaledes til, at vi og vore Thegner kunde have Fred og Ro. Men ikke desmindre, endog efterat der var truffet ſaadan Overeenskomſt mellem os og Kongen af Danmark, at Forliig og evig Fred var gjort og ſtadfaſteligen ſat mellem Rigerne, blev dog ſamme Fred og al anden Dagthingning ikke bedre overholdt imod os, end at Kongen af Danmark ſtrax efter lod fare til, tage, nedbryde og brænde vort Huus Hjelm tvertimod hvad der forhen var aftalt og dagthinget imellem os; derhos lod han nogle norſke Kjøbmænd, der vare ſejlede til Danmark, anholde og deres Gods, ſom de havde med ſig, dem fratage, ſamt dem ſelv, forſaavidt de ikke undkom, paa forſkjellige Maader ilde medhandle. Thi kjendes vi ej ved at være Kongen af Danmark pligtige at holde nogen Deel af denne Dagthingning, og gjøre vi alle Mænd vitterligt, at efter Hertug Erik af Sveriges, vor tilkommende Maags, vore Biſkoppers og andre Raadgiveres Raad, have vi tage Herr Greve Jakob vor kjæreſte Frænde, Herr Peter Jakobsſøn og deres Børn ſamt Børnene efter alle de andre duende Mænd, der kom til os fra Danmark, alle deres Svenne der ere med dem og alle deres tilhørende i Guds Vold og vor Hegned og kongelige Beſkyttelſe til alle rette Maal, fuldkommeligen forbydende hver Mand dem at forurette, hindre eller ulovligt at hemme, hvis ikke enhver, ſom det gjør, vil paadrage ſig vor Vrede og de haardeſte Refſelſer, ſaa at andre kunne afſkrækkes fra at forurette vore Frænder og de øvrige, vi ſaa ſærdeles have taget i vor Beſkyttelſe. Det maa og være Gud og de bedſte Mænd i Riget, der ville tale Sandhed derom, vitterligt, at denne Ufred og Uro, ſom en Tidlang har fundet Sted, blev begyndt og udbrød i vor Broders og vor Umyndighedstid, ſkjønt enkelte uvittige Mænd, der ej vide ſaa nøje Beſked, tale forſkjelligt derom. Givet i Nidaros Korsmesſeaften om Vaaren i vort 8de Regjerings-Aar og indſeglet i vor Nærværelſe; Ivar Klerk ſkrev“.

  1. Her er Texten hos Thorkelin aldeles forvanſket. Stedet ſkal lyde ſaaledes: … en sumir fangaðir, ok úfrægði þá svá um öll löndin með bréfum sínum ok annarri úfrægð, ok vildi eigi heyra þau lög o. ſ. v.