og Svenne dræbte, og nogle fængslede; hvorhos han (Kongen) nedrev deres Rygte over alle Lande med sine Breve og anden slet Omtale[1], og vilde ikke høre den Lov, Ret og Undenførsel, som de tilbød for sig; siden, da de saa at de ikke kunde faa nogen Ret og Skjel for sig paa Grund af det overvættes Had, de mødte, henskød de sin Sag til Paven og lagde sig selv og alle sine Anliggender under hans Dom. Alt dette lode vi saaledes blive efter Kongen af Danmarks Vilje, føjede os derefter, og vilde fra den Tid af ikke have disse Mænd hos os, haabende ved dette og alt andet at tøje det saaledes til, at vi og vore Thegner kunde have Fred og Ro. Men ikke desmindre, endog efterat der var truffet saadan Overeenskomst mellem os og Kongen af Danmark, at Forliig og evig Fred var gjort og stadfasteligen sat mellem Rigerne, blev dog samme Fred og al anden Dagthingning ikke bedre overholdt imod os, end at Kongen af Danmark strax efter lod fare til, tage, nedbryde og brænde vort Huus Hjelm tvertimod hvad der forhen var aftalt og dagthinget imellem os; derhos lod han nogle norske Kjøbmænd, der vare sejlede til Danmark, anholde og deres Gods, som de havde med sig, dem fratage, samt dem selv, forsaavidt de ikke undkom, paa forskjellige Maader ilde medhandle. Thi kjendes vi ej ved at være Kongen af Danmark pligtige at holde nogen Deel af denne Dagthingning, og gjøre vi alle Mænd vitterligt, at efter Hertug Erik af Sveriges, vor tilkommende Maags, vore Biskoppers og andre Raadgiveres Raad, have vi tage Herr Greve Jakob vor kjæreste Frænde, Herr Peter Jakobssøn og deres Børn samt Børnene efter alle de andre duende Mænd, der kom til os fra Danmark, alle deres Svenne der ere med dem og alle deres tilhørende i Guds Vold og vor Hegned og kongelige Beskyttelse til alle rette Maal, fuldkommeligen forbydende hver Mand dem at forurette, hindre eller ulovligt at hemme, hvis ikke enhver, som det gjør, vil paadrage sig vor Vrede og de haardeste Refselser, saa at andre kunne afskrækkes fra at forurette vore Frænder og de øvrige, vi saa særdeles have taget i vor Beskyttelse. Det maa og være Gud og de bedste Mænd i Riget, der ville tale Sandhed derom, vitterligt, at denne Ufred og Uro, som en Tidlang har fundet Sted, blev begyndt og udbrød i vor Broders og vor Umyndighedstid, skjønt enkelte uvittige Mænd, der ej vide saa nøje Besked, tale forskjelligt derom. Givet i Nidaros Korsmesseaften om Vaaren i vort 8de Regjerings-Aar og indseglet i vor Nærværelse; Ivar Klerk skrev“.
- ↑ Her er Texten hos Thorkelin aldeles forvansket. Stedet skal lyde saaledes: … en sumir fangaðir, ok úfrægði þá svá um öll löndin með bréfum sínum ok annarri úfrægð, ok vildi eigi heyra þau lög o. s. v.
