havde været der, og hans personlige.Nærværelse var nødvendig til Ordning af flere Anliggender, maaskee og fordi der endnu var noget at ordne og bilægge mellem Erkebiskoppen og Chorsbrødrene[1], hvorhos han dog ogsaa muligtviis kan have villet raadslaa med Erkebiskoppen og de throndhjemske og haalogalandske Stormænd om det Skridt, han nu stod i Begreb med at foretage. Den 2den Mai udstedte han her fra Nidaros følgende Manifest[2]: „Haakon af Guds Miskund Norges Konge, Søn af Kong Magnus, sender alle dem, som dette Brev see eller høre, Guds og sin Hilsen. Det maa Gud vide og alle de bedste Mænd i Riget, der som oftest have været hos os, hvor meget det har ligget os paa Hjertet, og hvor ivrigt vi hos Danekongen have bestræbt os for, at Fred og Ro kunde vorde begge Rigerne imellem, Norge og Danmark, idet vi have umaget os selv og andre vore gode Mænd ved mange Rejser for at skaffe os Fred og hvad vor Ære fordrede, ligesom vi og sendte de Mænd, vi havde hos os og som Kongen af Danmark gav Skyld for sin Faders Død, til at underkaste sig Prøv og frigjøre sig hos ham for de Beskyldninger, han gav dem. Men da de skulde komme did, da saa de Breve, der vare gjorte imod dem, og som de endnu have den Dag idag, hvis Indhold viiste, at man ikke vilde lade dem nyde den Lov, der gjelder enten i Norge eller i Danmark eller andre Lande, saavidt Folk har hørt. Dertilmed truedes deres personlige Sikkerhed saa sterkt og betænkeligt, at nogle af dem ikke engang paa nogen Maade kunde komme derhen[3]; Og de, som kom, fik hverken nyde Lov eller Ret for sig, men Kongen af Danmark opnævnte Mænd og lod disse paasverge dem hvad han fandt for godt. Dette er dog baade mod Guds og alle christne Menneskers Lov, som de fleste fornuftige Folk kunne skjønne efter den Fremferd, man lige i Førstningen brugte mod dem da Beskyldningen blev dem paaført, nemlig at de strax bleve jagede i Landflygtighed af Riget, deres Gods optaget for dem, deres Frænder
- ↑ At der paany havde været Tale om i det mindste et af Tvistpuncterne, Reparationsomkostningerne for Mærens Kirke i Sparabu, sees deraf, at der den 11te Septbr. blev taget bekræftet Copi af Erkebiskop Jons derom i 1278 udstedte Brev. Dipl. Norv. II. 86.
- ↑ Aftrykt, men heel fejlagtigt, efter Bartholiniana E. 327–329 i Thorkelins Analecta S. 91–94, og efter dette Aftryk igjen i Dipl. Sv. 1516.
- ↑ Hos Huitfeld, hvor der er meddelt en dansk Paraphrase af dette Brev, som igjen er optagen hos Suhm, er Udtrykket paa dette Sted „at sumir af þeim máttu með engu móti fram þingat komast“ (eg. „at somme af dem paa ingen Maade kunde komme sig, d. e. skaffe sig frem derhen“), misforstaaet, idet fram þingat er oversat med „fra Thinget“, hvoraf man kunde forledes til at tro at flere, der havde mødt frem, vare blevne anholdte og paagrebne.
