Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/458

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
436
Haakon Magnusſøn.
99. De ſvenſke Hertuger fange Kong Byrge og ſætte ſig i Beſiddelſe af hans Rige. Danekongen ødelægger Hjelm og Kong Haakon gjør et Tog til Danmark uden dog at betragte Freden ſom brudt. Danekongens førſt Krigstog til Sverige for at befrie ſin Svoger.


De ſvenſke Hertuger vare nu ej alene forligte med ſin Broder, Kong Byrge, men de maa have vidſt ved Midler, vi nu vanſkeligt engang;kunne gjette, at vinde hans fuldkomne Tillid tilbage. Formodentlig har det lykkets dem at faa beholde ham for ſig ſelv og virke paa ham uden at Thorgils Knutsſøn kunde modarbejde deres Indflydelſe. Denne Indflydelſe var nu fordærveligere for Thorgils end nogenſinde, thi Hertugerne, der aldeles ikke tænkte paa at lade ſig binde ved ſine ſidſt indgangne Forpligtelſer eller ſlaa ſine ærgjerrige Planer af Tankerne, men alene havde givet efter for Øjeblikkets Tryk, vare, ſom man ſeer, komne til den Overbeviisning, at Thorgils maatte ſtyrtes, førend de kunde vente at udrette noget, og herpaa rettede de ſaaledes for det førſte ſine Beſtræbelſer. Det lykkedes dem ſnarere end man ſkulde have ventet. Formodentlig maa Kongen ſelv, jo ældre han blev, mindre og mindre have kunnet finde ſig i at Thorgils endnu vedblev i Virkeligheden, om ikke i Navnet, at være hans Formynder, og denne Utilfredshed maa Hertugerne klogt have vidſt at benytte. Alligevel er der meget gaadefuldt ved den hele Sag. Det førſte Tegn til, at Hertugerne aabenbart vovede at træde op mod Thorgils, altſaa at de havde vundet Kongen for ſig, var, at Hertug Valdemar med eet opdagede eller erindrede, at Thorgils havde ſtaaet Fadder til ham, og at følgelig hans Egteſkab med Thorgils’s Datter ved dette Gudſlægtſkab var ugyldigt og utilladeligt, ſaa at han ufortøvet gjorde Anſtalter til Skilsmisſe[1]. Thorgils ſkal ogſaa da allerede have ladet Ord falde, ſom viiſte at han forudſaa ſin Undergang. Ej længe efter kom Kongen og Hertugerne med ſtort Følge til hans Gaard Lenet i Veſtergøtland, og lod ham gribe og ſende ſom Fange til Stockholm[2]. Her blev der anlagt Døds-Sag imod ham, men hvilke Beſkyldninger der fremførtes imod ham, vides ikke. Hertugerne

  1. At Skilsmisſe-Aarſagen blev dragen frem, førend Thorgils fængſledes, ſiges udtrykkeligt i Riimkrøniken, medens derimod Chron. fra 880—1436, Scr. r. Sv, I. 64, ſiger, at Skilsmisſen fandt Sted tre Dage efter hans Fængſling. Dette har bevæget flere til at omtale den hele Skilsmisſeſag, ſom om den var foregaaet efter Fængſlingen. Dette er viſtnok urigtigt, ej alene fordi Riimkrøniken, ſom ſamtidig Kilde, fortjener meſt Tiltro, men og fordi det ligger i Sagens Natur, at naar Skilsmisſen ſelv kunde forkyndes tre Dage efter, maatte Sagen allerede en god Tid forud verre indledet.
  2. Som Dagen, da han blev greben, angives St. Nicolai Dag, 6te December, ſe nys anførte Chronicon, Scr. r. Sv. I. S. 64.