De svenske Hertuger vare nu ej alene forligte med sin Broder, Kong Byrge, men de maa have vidst ved Midler, vi nu vanskeligt engang;kunne gjette, at vinde hans fuldkomne Tillid tilbage. Formodentlig har det lykkets dem at faa beholde ham for sig selv og virke paa ham uden at Thorgils Knutssøn kunde modarbejde deres Indflydelse. Denne Indflydelse var nu fordærveligere for Thorgils end nogensinde, thi Hertugerne, der aldeles ikke tænkte paa at lade sig binde ved sine sidst indgangne Forpligtelser eller slaa sine ærgjerrige Planer af Tankerne, men alene havde givet efter for Øjeblikkets Tryk, vare, som man seer, komne til den Overbeviisning, at Thorgils maatte styrtes, førend de kunde vente at udrette noget, og herpaa rettede de saaledes for det første sine Bestræbelser. Det lykkedes dem snarere end man skulde have ventet. Formodentlig maa Kongen selv, jo ældre han blev, mindre og mindre have kunnet finde sig i at Thorgils endnu vedblev i Virkeligheden, om ikke i Navnet, at være hans Formynder, og denne Utilfredshed maa Hertugerne klogt have vidst at benytte. Alligevel er der meget gaadefuldt ved den hele Sag. Det første Tegn til, at Hertugerne aabenbart vovede at træde op mod Thorgils, altsaa at de havde vundet Kongen for sig, var, at Hertug Valdemar med eet opdagede eller erindrede, at Thorgils havde staaet Fadder til ham, og at følgelig hans Egteskab med Thorgils’s Datter ved dette Gudslægtskab var ugyldigt og utilladeligt, saa at han ufortøvet gjorde Anstalter til Skilsmisse[1]. Thorgils skal ogsaa da allerede have ladet Ord falde, som viiste at han forudsaa sin Undergang. Ej længe efter kom Kongen og Hertugerne med stort Følge til hans Gaard Lenet i Vestergøtland, og lod ham gribe og sende som Fange til Stockholm[2]. Her blev der anlagt Døds-Sag imod ham, men hvilke Beskyldninger der fremførtes imod ham, vides ikke. Hertugerne
- ↑ At Skilsmisse-Aarsagen blev dragen frem, førend Thorgils fængsledes, siges udtrykkeligt i Riimkrøniken, medens derimod Chron. fra 880–1436, Scr. r. Sv, I. 64, siger, at Skilsmissen fandt Sted tre Dage efter hans Fængsling. Dette har bevæget flere til at omtale den hele Skilsmissesag, som om den var foregaaet efter Fængslingen. Dette er vistnok urigtigt, ej alene fordi Riimkrøniken, som samtidig Kilde, fortjener mest Tiltro, men og fordi det ligger i Sagens Natur, at naar Skilsmissen selv kunde forkyndes tre Dage efter, maatte Sagen allerede en god Tid forud verre indledet.
- ↑ Som Dagen, da han blev greben, angives St. Nicolai Dag, 6te December, se nys anførte Chronicon, Scr. r. Sv. I. S. 64.
