Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/457

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
435
1306. Provincial-Concilium i Oslo.

kommen, tog allerede den 5te December indviede Erkebiſkoppen Ingjald tilligemed den allerede kort efter Biſkop Narves Død til hans Eftermand paa Bergens Biſkopsſtol udnævnte Chorsbroder Arne Sigurdsſøn. Indvielſen ſkede i Jonskirken i Bergen med Asſiſtance af Biſkopperne Ketil og Erlend, og i Overvær af Kongen, Dronning Euphemia og Enkedronning Iſabella. Saaledes vare nu omſider alle Biſkopsſtole i Norge beſatte, og Erkebiſkop Jørund kunde i det følgende Aar ſammenkalde og afholde et Provincial-Concilium i Oslo, hvor alle norſke Lydbiſkopper ſaavel ſom Erlend af Færøerne vare tilſtede, og desuden, efter hvad det lader, Fuldmægtige fra Domcapitlerne, ſaa vidt vides for førſte Gang. Viſtnok havde Biſkop Arne i Førſtningen undſkyldt ſig med et uforudſeet Ophold, foraarſaget deels ved de endnu ikke bilagte Stridigheder mellem Bergens Capitel og Dominicanerne, deels ved Modvind, og udnævnte endog to Fuldmægtige, der ſkulde møde i hans Sted, men ſiden indfandt han ſig dog. De paa dette Møde vedtagne og bekjendtgjorte Statuter, daterede den 11te Juli 1306, vedkomme fornemmelig Kloſtertugten og indeholde blandt andet den gode Beſtemmelſe, at i Betragtning af den Skade, ſom de norſke Kloſtre lede ved Munkenes Uvidenhed og Mangel paa lærd Dannelſe, ſkulde vedkommende Biſkop af hvert Kloſter udvælge duelige Subjecter til at ſkikkes udenlands og ſtudere paa Kloſtrets Bekoſtning. Men tillige indeholder den førſte Artikel en almindelig Bekræftelſe af alle foregaaende Statuter og fornemmelig Erkebiſkop Jons af 1280, hvilket ſidſte dog ved at opregne alle Banns- og Forbudstilfælde havde gjort ſaa betydelige Indgreb i Regjeringsmyndigheden og derved i ſin Tid vakt ſaa megen Uro. Da ingen ſaadan Bekræftelſe ſees at være indtagen i Statuterne paa det af Jørund førſt afholdte Concilium, i 1290, rimeligviis fordi han da endnu ikke vovede et ſaadant Skridt, tør man maaſkee i den Omſtændighed, at det nu ſkede, ſee et Tegn paa, at Prælaterne, maaſkee iſær de nye, troede et gunſtigt Tidspunct at være kommet til atter at løfte Hovedet i Vejret, hvilket dog kun ſynes at have fremkaldt fordoblet Opmerkſomhed fra Kongens Side og nye Foranſtaltninger til at hemme Prælaternes Magt ved at opſtille den en Modvegt inden Gejſtlighedens egen Midte. Men førend vi nærmere omtale disſe Foranſtaltninger, maa vi atter vende tilbage til og betragte de vigtige politiſke Begivenheder, der foregik umiddelbart efter den ſidſte Fredsſlutning.