Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/456

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
434
Haakon Magnusſøn.

Bergen, da det laa belejligſt til for de tvende andre Biſkopper, ſom maatte være tilſtede, og Erkebiſkoppen desuden begjærligt ſynes at have grebet enhver Lejlighed til at være borte fra Nidaros. Det er ellers vanſkeligt nok at gjette, hvilke de Biſkopper vare, ſom ved denne Lejlighed asſiſterede, thi ogſaa Biſkop Thorſtein af Hamar var død den 2den Mai 1304[1], og den 16de October ſamme Aar døde den gamle Biſkop Narve i Bergen[2]. I Dagene fra den 16de October til den 25de, da Indvielſen af hine tre Biſkopper ſkede, var der altſaa ingen indviet Biſkop ved nogen af de egentlige norſke Biſkopsſtole. Formodentlig ſendtes der da Bud efter Biſkop Erlend fra Færøerne, der i alle Fald i det følgende Aar var tilſtede i Bergen; muligt at man ogſaa hentede Biſkop Dolgfinn fra Orknøerne. Biſkop Markus af Syderøerne døde ogſaa i 1303; hans Efterfølger heed Alan, og var fra Galloway[3]; maaſkee endog han indviedes ved ſamme Lejlighed, derſom han ellers ikke kom ſaa tidligt til Norge, at han kunde indvies under Kongens og de tvende Biſkoppers Nærværelſe i Nidaros i Auguſt eller September 1303. I Thorſteins Sted valgtes til Biſkop i Hamar Ingjald, viſtnok den ſamme Chorsbroder fra Hamar, der i 1301 havde været i Nidaros og laa ivrigt taget Parti for Erkebiſkoppen. Det var formodentlig af Erkjendtlighed derfor, at Erkebiſkoppen benyttede den Indflydelſe, han tydeligt ſees at have udøvet ved Capitlet i Hamar ſiden den Tid, da han ſelv var dets Medlem, til at ſkaffe Ingjald den ledige Biſkopsſtol, trods det at han for ſaa kort Tid ſiden havde været i Kirkens Bann. Erkebiſkoppen viiſte ſig ogſaa ſom en varm Forſvarer af det hamarſke Capitels Selvſtændighed, da Capitlet i Oslo, faa Dage efter Ingjalds eenſtemmige Valg i September 1305, atter fornyede den gamle Fordring paa; at deeltage med det hamarſke Capitel i Valget. Jørund, ſom da allerede havde begivet ſig til Bergen, hvor ogſaa Narves Eftermand ſkulde indvies, forkaſtede ved Erklæring af 21de October Oslo-Capitlets Paaſtand ſom aldeles uhjemlet og paaberaabte ſig at allerede Erkebiſkop Jon i 1278 havde frifundet Hamars Capitel for ethvert ſaadant Krav. Dog indberettede han Sagen til Paven, tilbydende ſig at undergive den andre lovlige Dommere til Underſøgelſe og Afgjørelſe, hvis Oslos Biſkop og Capitel i Tide og med gyldige Grunde gjorde Indſigelſe mod hans Competence[4], men en ſaadan Indſigelſe ſynes ej at være frem-

  1. Hans Dødsdag findes antegnet i et Kalendarium.
  2. Mscr. Barthol. E. 751.
  3. Chron. reg. Manniæ.
  4. Dipl. Norv. I. 105. Se for øvrigt nærmere om alt dette Keyſers norſke Kirkehiſtorie II. S. 104—106.