Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/450

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
428
Haakon Magnussøn.

Formodentlig var det vel og især for at skaffe Pengehjelp til Toget, at Alf paa Kroken afferdigedes i sin sidste uheldige Sendelse til Island, hvorom der ovenfor er talt. Den 23de Juni var Kongen ligeledes i Tunsberg og havde da endog bedre Tid, siden han den Dag udstedte den større Retterbod for Island, hvorom der ovenfor er talt. Ja endog den 27de Juli finde vi ham der, underhandlende med Borgerne af Staden Kampen, fornyende den Forening, som Kong Erik tidligere havde indgaaet med dem i Bergen og stadfestende samt udvidende deres Friheder[1]. Der maa saaledes have indtruffet Omstændigheder, som gjorde, at Kongen enten ikke kunde komme afsted før eller ikke fandt det nødvendigt at skynde sig saa meget. Saa vidt man kan se, blev der heller ikke i den Tid øvet Fiendtligheder fra svensk eller dansk Side, maaskee netop fordi Hertug Erik som Herre til Kongehelle, Hunehals[2] og Vardberg indtog en saa ærefrygtindgydende Stilling, at man ikke vovede at binde an med ham. Dog maa det ansees for vist, at hans Broder Kong Byrge under disse Omstændigheder tænkte paa at fornye Fiendtlighederne, siden vi erfare, at han begav sig til Egnen ved Gøta-Elven, og at Kong Haakons første Bevægelse var rettet mod ham. Havde Kong Haakons Udrustninger varet længe, saa vare de ogsaa desto eftertrykkeligere; da han omsider stak i Søen med sin Flaade, havde han ikke mindre end 40000 Mand[3], og med denne Hær stevnede han, som sagt, først mod Sveakongen. Hans Hensigt var dog neppe formeligt at bekrige denne, men kun at bringe et endeligt Forliig mellem ham og Hertugerne til Veje paa Vilkaar, hvormed disse kunde være tjente. Begge Konger havde ogsaa’en Sammenkomst paa Gullbergsheid, hvor sandsynligviis ogsaa Hertugerne vare tilstede, og hvor det er vist, at et Forliig blev sluttet. Det maa endog antages, at en Sammenkomst allerede for Kong Haakons Ankomst havde fundet Sted mellem Hertugerne og Kong Borge og at det allerede var kommet til foreløbigt Forliig mellem dem[4]. Forliigsdocu-

    andraget for os, befale vi herved, at J indtil videre skulle iagttage disse Bestemmelser“ o. s. v.

  1. Suhm, XI. 892–894. Kampens Borgere havde tilskrevet ham den 23de Juni, ssteds S. 891. De vidste formodentlig, at Kongen vilde blive endnu en Stund i Tunsberg.
  2. Det torde dog maaskee være tvivlsomt, om Hertugen ogsaa fik Hunehals. Udtrykkeligt siges intet derom.
  3. Dette siges saa bestemt og eenstemmigt i de isl. Annaler, at man ej kan betvivle Rigtigheden deraf.
  4. Det heder nemlig, s. o. i de isl. Annaler, at Kong Haakon ved sin Ankomst allerede sandt Kong Byrge og hans Brødre forligte, og her kan der, som sagt, ej sigtes til Kolseter-Artiklerne.