Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/450

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
428
Haakon Magnusſøn.

Formodentlig var det vel og iſær for at ſkaffe Pengehjelp til Toget, at Alf paa Kroken afferdigedes i ſin ſidſte uheldige Sendelſe til Island, hvorom der ovenfor er talt. Den 23de Juni var Kongen ligeledes i Tunsberg og havde da endog bedre Tid, ſiden han den Dag udſtedte den ſtørre Retterbod for Island, hvorom der ovenfor er talt. Ja endog den 27de Juli finde vi ham der, underhandlende med Borgerne af Staden Kampen, fornyende den Forening, ſom Kong Erik tidligere havde indgaaet med dem i Bergen og ſtadfeſtende ſamt udvidende deres Friheder[1]. Der maa ſaaledes have indtruffet Omſtændigheder, ſom gjorde, at Kongen enten ikke kunde komme afſted før eller ikke fandt det nødvendigt at ſkynde ſig ſaa meget. Saa vidt man kan ſe, blev der heller ikke i den Tid øvet Fiendtligheder fra ſvenſk eller danſk Side, maaſkee netop fordi Hertug Erik ſom Herre til Kongehelle, Hunehals[2] og Vardberg indtog en ſaa ærefrygtindgydende Stilling, at man ikke vovede at binde an med ham. Dog maa det anſees for viſt, at hans Broder Kong Byrge under disſe Omſtændigheder tænkte paa at fornye Fiendtlighederne, ſiden vi erfare, at han begav ſig til Egnen ved Gøta-Elven, og at Kong Haakons førſte Bevægelſe var rettet mod ham. Havde Kong Haakons Udruſtninger varet længe, ſaa vare de ogſaa deſto eftertrykkeligere; da han omſider ſtak i Søen med ſin Flaade, havde han ikke mindre end 40000 Mand[3], og med denne Hær ſtevnede han, ſom ſagt, førſt mod Sveakongen. Hans Henſigt var dog neppe formeligt at bekrige denne, men kun at bringe et endeligt Forliig mellem ham og Hertugerne til Veje paa Vilkaar, hvormed disſe kunde være tjente. Begge Konger havde ogſaa’en Sammenkomſt paa Gullbergsheid, hvor ſandſynligviis ogſaa Hertugerne vare tilſtede, og hvor det er viſt, at et Forliig blev ſluttet. Det maa endog antages, at en Sammenkomſt allerede for Kong Haakons Ankomſt havde fundet Sted mellem Hertugerne og Kong Borge og at det allerede var kommet til foreløbigt Forliig mellem dem[4]. Forliigsdocu-

    andraget for os, befale vi herved, at J indtil videre ſkulle iagttage disſe Beſtemmelſer“ o. ſ. v.

  1. Suhm, XI. 892—894. Kampens Borgere havde tilſkrevet ham den 23de Juni, ſſteds S. 891. De vidſte formodentlig, at Kongen vilde blive endnu en Stund i Tunsberg.
  2. Det torde dog maaſkee være tvivlſomt, om Hertugen ogſaa fik Hunehals. Udtrykkeligt ſiges intet derom.
  3. Dette ſiges ſaa beſtemt og eenſtemmigt i de isl. Annaler, at man ej kan betvivle Rigtigheden deraf.
  4. Det heder nemlig, ſ. o. i de isl. Annaler, at Kong Haakon ved ſin Ankomſt allerede ſandt Kong Byrge og hans Brødre forligte, og her kan der, ſom ſagt, ej ſigtes til Kolſeter-Artiklerne.