Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/449

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
427
1305. K. Haakon ruster sig mod Sverige og Danmark. Forliig til Gullbergsheid.

om han, hvis det lykkes ham enten ad Underhandlingernes Vej eller paa anden Maade at beholde Grevskabet, da vil betænke os og vore Børn, i Forhold til den forestaaende Krigs mere eller mindre heldige Udfald, og saaledes som sex af de ypperste Nordmænd, hvilke vi vælge, for saa vidt Kongen imidlertid skulde afgaa ved Døden, bestemme Erstatuingen for samme Grevskab, efter som de ville svare for den højeste Dommer. Men hvis vor Herre, Norges Konge, fuldstændigt faar de omtalte 2000 Mkr. tilbagebetalte med Renter, Udlæg o. s. v. af Hertugen i Sønderjylland, skulle vi være fri for den oven nævnte Cautions-Forpligtelse“[1]. Dette var nu for Resten et saa fiendtligt Skridt mod Kongen af Danmark som muligt, da Grev Jakob var hans Vasall og saaledes ej berettiget til at afhænde Besiddelsen af Halland, i det mindste ikke uden hans Samtykke og aller mindst til hans Fiende, men Baandet, som knyttede Grev Jakob til Danmark, var egentlig allerede overskaaret ved Fredløshedsdommen i 1287, og det var kun ved at give sig under norsk Beskyttelse, at han havde formaaet at beholde Grevskabet, der egentlig skulde være forbrudt. Men Kong Haakon befandt sig ogsaa for Øjeblikket paa Krigsfod med Danmark. Umiddelbart derefter, som det synes, forlenede Kongen Hertug Erik med Nordre-Halland og dets Slotte, af hvilke det nye Vardberg, som det sydligste og et Slags Grændsefæstning mod Danmark, nu tillige var det vigtigste. Det var saaledes virkelig lykkets Hertug Erik at erhverve sig Besiddelser, uafhængige af Sveriges Krone, netop paa det Sted, hvor han kunde virke med størst Eftertryk, ej alene mod Sverige, men ogsaa, om det gjaldt, mod de to andre Riger. Men det er ogsaa klart, at han herved ligefrem havde taget Parti med Norges Konge og derved overtraadt den ham ved Artiklerne til Kolseter paalagte Forpligtelse at holde sig neutral. Derved var altsaa dette Forliig, om det kunde fortjene dette Navn, hævet. Sandsynligviis havde Hertugerne heller ikke aflagt den foreskrevne Eed, lige saa lidt som den æskede Caution endnu kunde være præsteret. Forholdet mellem dem og Broderen maatte saaledes endnu være det samme, som hidtil.

Kong Haakon gjorde imidlertid vældige Udrustninger, der dog krævede sin Tid, hvor meget han end vistnok paadrev dem. Den 31te Mai finde vi ham fremdeles i Tunsberg, saa beskjeftiget med Forberedelserne til Toget, at han ikke engang havde Tid til at gjennemlæse en ham forelagt Overeenskomst om de kirkelige Afgifters Ydelse i Jemteland (hvorom nedenfor), men kun bekræftede den indtil Videre, saadan som den var[2].

  1. Trykt efter Originalen i Dipl. Norv. III. 60.
  2. Dipl. Sv. No. 1754. „Da vi for Øjeblikket, formedelst alt for megen Munk hed i Rigets uopsættelige Anliggender, ej faa gjennemgaaet de Sager, I have