Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/449

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
427
1305. K. Haakon ruſter ſig mod Sverige og Danmark. Forliig til Gullbergsheid.

om han, hvis det lykkes ham enten ad Underhandlingernes Vej eller paa anden Maade at beholde Grevſkabet, da vil betænke os og vore Børn, i Forhold til den foreſtaaende Krigs mere eller mindre heldige Udfald, og ſaaledes ſom ſex af de ypperſte Nordmænd, hvilke vi vælge, for ſaa vidt Kongen imidlertid ſkulde afgaa ved Døden, beſtemme Erſtatuingen for ſamme Grevſkab, efter ſom de ville ſvare for den højeſte Dommer. Men hvis vor Herre, Norges Konge, fuldſtændigt faar de omtalte 2000 Mkr. tilbagebetalte med Renter, Udlæg o. ſ. v. af Hertugen i Sønderjylland, ſkulle vi være fri for den oven nævnte Cautions-Forpligtelſe“[1]. Dette var nu for Reſten et ſaa fiendtligt Skridt mod Kongen af Danmark ſom muligt, da Grev Jakob var hans Vaſall og ſaaledes ej berettiget til at afhænde Beſiddelſen af Halland, i det mindſte ikke uden hans Samtykke og aller mindſt til hans Fiende, men Baandet, ſom knyttede Grev Jakob til Danmark, var egentlig allerede overſkaaret ved Fredløshedsdommen i 1287, og det var kun ved at give ſig under norſk Beſkyttelſe, at han havde formaaet at beholde Grevſkabet, der egentlig ſkulde være forbrudt. Men Kong Haakon befandt ſig ogſaa for Øjeblikket paa Krigsfod med Danmark. Umiddelbart derefter, ſom det ſynes, forlenede Kongen Hertug Erik med Nordre-Halland og dets Slotte, af hvilke det nye Vardberg, ſom det ſydligſte og et Slags Grændſefæſtning mod Danmark, nu tillige var det vigtigſte. Det var ſaaledes virkelig lykkets Hertug Erik at erhverve ſig Beſiddelſer, uafhængige af Sveriges Krone, netop paa det Sted, hvor han kunde virke med ſtørſt Eftertryk, ej alene mod Sverige, men ogſaa, om det gjaldt, mod de to andre Riger. Men det er ogſaa klart, at han herved ligefrem havde taget Parti med Norges Konge og derved overtraadt den ham ved Artiklerne til Kolſeter paalagte Forpligtelſe at holde ſig neutral. Derved var altſaa dette Forliig, om det kunde fortjene dette Navn, hævet. Sandſynligviis havde Hertugerne heller ikke aflagt den foreſkrevne Eed, lige ſaa lidt ſom den æſkede Caution endnu kunde være præſteret. Forholdet mellem dem og Broderen maatte ſaaledes endnu være det ſamme, ſom hidtil.

Kong Haakon gjorde imidlertid vældige Udruſtninger, der dog krævede ſin Tid, hvor meget han end viſtnok paadrev dem. Den 31te Mai finde vi ham fremdeles i Tunsberg, ſaa beſkjeftiget med Forberedelſerne til Toget, at han ikke engang havde Tid til at gjennemlæſe en ham forelagt Overeenskomſt om de kirkelige Afgifters Ydelſe i Jemteland (hvorom nedenfor), men kun bekræftede den indtil Videre, ſaadan ſom den var[2].

  1. Trykt efter Originalen i Dipl. Norv. III. 60.
  2. Dipl. Sv. No. 1754. „Da vi for Øjeblikket, formedelſt alt for megen Munk hed i Rigets uopſættelige Anliggender, ej faa gjennemgaaet de Sager, I have