Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/442

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
420
Haakon Magnusſøn.

mark og mod Sverige, med hvilket ſidſte Rige man hidtil ej havde været i Krig. Det var en ſtiltiende Erklæring om, at Kong Haakon nu gjorde Hertug Eriks Sag til ſin egen lige over for hans Broder. Riimkrøniken gjør udtrykkeligt opmerkſom paa, at Kongehelle Slot kun laa to Mile fra Ljodhuus, og lægger Kong Byrge, ved Underretningen om at Slottet var overladt til Hertugen, disſe Ord i Munden: „det ligger os alt for nær, og jeg veed nok nu, hvorledes det vil gaa: de ville gjeſte Sverige og rende os hjem i vore Herberger“. Han lod ogſaa, formodentlig efter Thorgils Drottſetes Raad, ſtrax paabegynde Opførelſen af et ſterkt og faſt Slot paa Gullbergsheid, for at kunne holde Hertugerne Stangen. Imidlertid viiſte det ſig, at han havde ſpaaet ganſke rigtigt, thi med ſine raſke Mænd gjorde Hertugerne flere driſtige Udfald; de overfaldt og fangede Lagmanden i Veſtergøtland, Benedict Algotsſøn, i hans eget Hjem; ſiden opbrændte de Ljodhuus, og trængte lige op i Dalsland, hvor de opførte en Skandſe, ſom de kaldte Dalaborg, og hvortil de omboende Bønder, faa nødigt de vilde, maatte gjøre Pligt-Arbejde. Kong Byrge ſendte en Skare, anført af 8 Riddere, for at afkaſte Agna-Bro og hindre Overgangen over Elven, men den kjekke Matthias Ketilmundsſøn vadede en Nat over med en udſøgt Trop, overfaldt de Kongelige paa den Gaard, hvor de havde ſit Natteqvarteer, og tog dem alle til Fange med ubetydeligt Tab. Da det var en alt for ſtor Plage for Landet at have Hertugerne liggende i Dalsland, lige ved Væneren, med en Hær, iſær nu da Vintren nærmede ſig, og Iſen vilde gjøre de fleſte Vande farbare, beſluttede Kong Borge efter Thorgils Drottſetes Raad at gjøre,en kraftig Anſtrengelſe for at faa dem bort. Han ſendte, heder det, ſine Breve om til alle Landſkaber og udbød Folk, Riddere og Bønder, for at møde ved Agnabro og ſiden belejre Dalaborg. Der ſamledes ſaaledes en Hær af 10000, eller efter en anden Angivelſe 20000 Mand[1], af hvilke de fleſte, ſom det ſynes, vare komne fra de øſtligere Egne, anførte af Drottſeten, maaſkee endog af Kongen ſelv, og havde haft en yderſt møjſommelig Marſch gjennem Vermeland. Hertugerne, der, ſom det ſynes, ej vare mandſterke nok til at binde an med en ſaa ſtor Hær, ſom den, der nu nærmede ſig, ilede til Norge for at bede Kong Haakon om Biſtand. Denne, ſom ſtod paa Rejſen til Bergen, hvor han agtede at tilbringe Julen, kunde neppe ſkaffe mange Folk til Veje, men han medgav dem, hvad han i en Haſt kunde faa ſamlet, ſandſynligviis af ſine egne og de nærmeſte Sysſelmænds Huustropper; dog var det neppe hans Mening, at de med denne ubetydelige Styrke ſkulde vove nogen Kamp mod den ſtore ſvenſke Hær:

  1. Begge Læſemaader findes i Riimkrøniken.