Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/441

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
419
1304. Hertug Erik forlenes med Kongehelle Slot.

vist at de indgik et formeligt Venskabsforbund mod Hertugerne og deres Venner. J det mindste kan Tractaterne til Solberg og Thyholm fra dette Øjeblik ansees for factisk hævede.

Hertugerne, der formodentlig havde opholdt sig den længste Tid hos Grev Jakob i Halland, begave sig nu først til Kong Haakon i Norge og klagede sin Nød for ham, at deres Broder havde berøvet dem deres fedrene Arv og intet vilde give dem af Riget. „Men“, sagde Hertug Erik, „lever jeg kun eet Aar til, skal jeg nok komme ind i Riget, om jeg end ej kommer dette Sinde“. Kong Haakon sagde at de skulde være ham velkomne, og lovede om muligt at forlige dem med Broderen, men tilføjede, at hvis denne var saa uretfærdig at han søgte deres Undergang, skulde han nok hjelpe dem efter bedste Evne. Det hjalp ogsaa, heder det i Riimkrøniken, særdeles meget, at Dronningen, der var dem huld som en Moder, bad Kongen om at være dem god. Og derved lod den ellers saa forsigtige Konge, der ikke engang, som man tydeligt kan see, troede Erik til Bunds, sig denne Gang forlede til det uoverlagte, og, som det siden viiste sig, for ham selv og hele Norge skadelige Skridt, at forlene Hertug Erik med Kongehelle eller Ragnhildarholms Slot, og saa vidt man kan skjønne, endeel af det tilstødende Landdistrict, sandsynligviis hele Elvesyssel, thi det heder, at Hertug Erik forsynede Slottet rigeligt med Proviant for eet Aar, og tog saa meget af Landet som han vilde[1]. Dette var ligefrem en fiendtlig Demonstration baade mod Dan-

  1. Riimkrøniken, S. 29. Dens Ord lyde saaledes:

    „Och länte han (Konungen) them ett hus och en stad;
    (det halv ock digert som drottningen bad,
    at kungen skulle wara dem goder;
    hon war dem huld som dera moder);
    af landet swa mycket han wilde
    tok hertug Erik den milde
    ud) spisade (d. e. bespiiste, forsynede) huset det besta han gat (formaaede),
    swå ett år han war orädder om mat;
    det hus heter Niklaborg, den stad Konghella,
    der er ej utan twå milar emella
    Lödesse och åter där,
    swå ligger ett det andra när“.

    Hvorledes Ragnhildarholmens Slot kan komme til at hede „Niklaborg“, er uvist; Benævnelsen findes kun paa dette Sted. Snarest maa man antage at det er en fordærvet Udtale af Miklaborg, Myklaborg, d. e. „den store Borg“, og at dette bar været den sedvanlige Benævnelse paa Borgen der i Egnen; der gives nemlig i Norge, især paa Østlandet, en Mængde Stedsnavne, sammensatte med Mikli-, der nu udtales „Nykle“– eller Nøkle-, som „Nøklegaard“ i Eidanger (fordum „Mikligarðr“), Nøklevand, dog ogsaa stundom kaldet Møklevand, paa Grændsen af Sandsver og Slemdal, o. fl.