Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/438

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
416
Haakon Magnussøn.

almindelige Mening, naar den halv om halv giver at forstaa, at han ligesom paa Skrømt fordrede Afsked, for at gjøre sig kostbar, men mod Forventning blev tagen paa Ordet; det er derhos tydeligt nok, at Høvdingemødet, hvorved Hertugerne fik deres Leen overdragne, og maaskee Kongesønnens Tronfølge sikredes, holdtes ved St. Hansdags Tider, thi det er sikkert[1], at Hertug Erik allerede før den 28de Juni havde faaet sit Leen overdraget, det samme maa altsaa gjelde om Valdemar, der ogsaa ved denne Lejlighed synes at have faaet Hertugtitlen[2]. Eriks Leen var Sødermanland med Nykjøping Slot og en Deel af Upland, Valdemars det egentlige Finnland med Tavastland. End videre skal Kongen have givet nogle Anordninger til Fordeel for Magnus og Dronningen, i Tilfælde at han skulde dø tidligere end paaregnet, og Thorgils forpligtede sig i sit nye Embede som Drottsete ved Brev, Segl og Eed til Troskab mod Kongen, Dronningen og hendes Børn[3]. Han havde nu gjort Alt, hvad der efter Omstændighederne lod sig gjøre for at sikre Kongen og hans Søn, men forlod dog vistnok Mødet med bange Anelser om, hvad den nærmeste Fremtid vilde føre i sit Skjød.

Det varede heller ikke længe, førend Brødrene vare i fuldt Uvenskab. Riimkrøniken lægger al Skylden paa Byrge, og vist er det, at han i sit Forhold til sine Brødre viiste sig heel uelskværdig og lagde stor Smaalighed, Skinsyge og Mistænkelighed for Dagen, men paa den anden Side kan det heller ikke negtes, at Hertugernes, især Eriks, Opførsel, ikke kunde andet end tærge og forurolige Kongen, thi Erik omgav sig med en Pragt og Glands, hvorved han ganske fordunklede det kongelige Hof, og det er derhos umuligt andet end at Kongen eller dennes Tilhængere maa være komne under Vejr med at han ideligen intrigerede for at skaffe sig Tilhængere og udvide sin Indflydelse paa Kongens Bekostning. Striden kom til sit første Udbrud sidst i April 1304 ved et Gjestebud hos Thorgils Knutssøn paa hans Gaard Aranes ikke langt fra Skara. Her vare alle de tre fyrstelige Brødre indbudne, efter Sigende fordi Thorgils vilde forlige dem, men snarere, som man skulde formode, fordi han og Kongen havde lagt Raad op om at aftvinge Her-

    der Otto af Ravensberg og Henrik af Meklenburg som nærværende i Lübeck den 20de Juli 1303, Urkundenb. No. 170.

  1. Den 28de Juni tilskrev Erik Uplands Indbyggere om at skaffe Oplysninger til at komme paa det Rene med, hvad Gods l Landskabet der tilhørte Kronen, og hvad „Hertugdømmet“. Dipl. Sv. 1401.
  2. Den 29de Juli 1303 nævnes Valdemar første Gang som Hertug i et Diplom; Dipl. Sv. 1405.
  3. Hjemmelsmænd for det sidste ere kun Ericus Olai og Messenius (II. 77, XII. 149), men Sagen synes dog i sig selv at være rimelig.