Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/438

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
416
Haakon Magnusſøn.

almindelige Mening, naar den halv om halv giver at forſtaa, at han ligeſom paa Skrømt fordrede Afſked, for at gjøre ſig koſtbar, men mod Forventning blev tagen paa Ordet; det er derhos tydeligt nok, at Høvdingemødet, hvorved Hertugerne fik deres Leen overdragne, og maaſkee Kongeſønnens Tronfølge ſikredes, holdtes ved St. Hansdags Tider, thi det er ſikkert[1], at Hertug Erik allerede før den 28de Juni havde faaet ſit Leen overdraget, det ſamme maa altſaa gjelde om Valdemar, der ogſaa ved denne Lejlighed ſynes at have faaet Hertugtitlen[2]. Eriks Leen var Sødermanland med Nykjøping Slot og en Deel af Upland, Valdemars det egentlige Finnland med Tavaſtland. End videre ſkal Kongen have givet nogle Anordninger til Fordeel for Magnus og Dronningen, i Tilfælde at han ſkulde dø tidligere end paaregnet, og Thorgils forpligtede ſig i ſit nye Embede ſom Drottſete ved Brev, Segl og Eed til Troſkab mod Kongen, Dronningen og hendes Børn[3]. Han havde nu gjort Alt, hvad der efter Omſtændighederne lod ſig gjøre for at ſikre Kongen og hans Søn, men forlod dog viſtnok Mødet med bange Anelſer om, hvad den nærmeſte Fremtid vilde føre i ſit Skjød.

Det varede heller ikke længe, førend Brødrene vare i fuldt Uvenſkab. Riimkrøniken lægger al Skylden paa Byrge, og viſt er det, at han i ſit Forhold til ſine Brødre viiſte ſig heel uelſkværdig og lagde ſtor Smaalighed, Skinſyge og Mistænkelighed for Dagen, men paa den anden Side kan det heller ikke negtes, at Hertugernes, iſær Eriks, Opførſel, ikke kunde andet end tærge og forurolige Kongen, thi Erik omgav ſig med en Pragt og Glands, hvorved han ganſke fordunklede det kongelige Hof, og det er derhos umuligt andet end at Kongen eller dennes Tilhængere maa være komne under Vejr med at han ideligen intrigerede for at ſkaffe ſig Tilhængere og udvide ſin Indflydelſe paa Kongens Bekoſtning. Striden kom til ſit førſte Udbrud ſidſt i April 1304 ved et Gjeſtebud hos Thorgils Knutsſøn paa hans Gaard Aranes ikke langt fra Skara. Her vare alle de tre fyrſtelige Brødre indbudne, efter Sigende fordi Thorgils vilde forlige dem, men ſnarere, ſom man ſkulde formode, fordi han og Kongen havde lagt Raad op om at aftvinge Her-

    der Otto af Ravensberg og Henrik af Meklenburg ſom nærværende i Lübeck den 20de Juli 1303, Urkundenb. No. 170.

  1. Den 28de Juni tilſkrev Erik Uplands Indbyggere om at ſkaffe Oplysninger til at komme paa det Rene med, hvad Gods l Landſkabet der tilhørte Kronen, og hvad „Hertugdømmet“. Dipl. Sv. 1401.
  2. Den 29de Juli 1303 nævnes Valdemar førſte Gang ſom Hertug i et Diplom; Dipl. Sv. 1405.
  3. Hjemmelsmænd for det ſidſte ere kun Ericus Olai og Mesſenius (II. 77, XII. 149), men Sagen ſynes dog i ſig ſelv at være rimelig.