Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/437

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
415
1303. Svenſke Forhold. Høvdingemøde i Stockholm.

ſig i alle Dele efter Eriks Exempel. Det kom upaatvivleligt Erik ret godt tilpas, at Marſken allerede i længere Tid havde ligget i Strid med Gejſtligheden, hvis Magt og ſtore Indtægter han ſøgte at indſkrænke; allerede for nogle Aar tilbage havde Biſkop Peter i Veſteraas ſeet ſig nødt til at flygte ud af Landet „formedelſt Marſkens Truſler“, og døde i Nidaros den 8de Mai 1299[1]; i 1303 udbrød Striden med fordoblet Heftighed, fordi de verdslige Herrer, ſom det heder, paalagde hele Gejſtligheden Skat og Afgifter, og det gik ſaa vidt, at Kongen, efter Marſkens Raad, endog tænkte paa at lade Erkebiſkop Nikolas og alle de øvrige Biſkopper i Riget ſætte faſt paa en og ſamme Dag (22de Juli), maaſkee ved et Provincialconcilium[2]: en Beſlutning, der dog ikke kom til Udførelſe. Men netop paa ſamme Tid gjorde Hertug Erik ſig ſærdeles til for Erkebiſkoppen; han beſøgte ham i Upſala, fik ham der til i ſin Nærværelſe at lade den hellige Kong Eriks Skriin aabne og modtog, ſom en koſtelig Gave, et lidet Been af det hellige Legeme[3]. Under de paafølgende politiſke Storme havde han ogſaa altid Gejſtligheden paa ſin Side. Marſken maa imidlertid have erkjendt, at det kun vilde lede til ſtørre Ubehageligheder end dem, han ſøgte at forebygge, om man længer vilde forholde Kongens Brødre de dem tilkommende Beſiddelſer, og ſaaledes ſynes da den formelige Overdragelſe at være ſkeet paa et ſtort Høvdingemøde i Stockholm den 24de Juni, hvor Magnus, Kongens unge Søn, med Biſkoppernes og de forſamlede verdslige Herrers Samtykke beſtemtes til hans Efterfølger. Riimkrøniken[4] beretter, at Thorgils Marſk, ſom den 24de Juni holdt Bryllup med den tydſke Grevedatter Hedevig af Ravensberg, to Dage efter forlangte at fratræde Rigsſtyrelſen, foregivende at han nu trængte til Ro, men dog tilbydende ſig altid at komme til Hoffet og hjelpe med ſit Raad, naar det behøvedes; hvorefter det da blev afgjort, at hver af Brødrene ſkulde faa ſit Land og Leen, og at Thorgils ſkulde være Drottſete hos Kongen, Arnbjørn Sigſteensſøn hos Hertugerne. Denne Beretning, der viſtnok ikke i alle Enkeltheder er nøjagtig, efterſom det er viſt, at Thorgils førſt ſenere hen, maaſkee i Auguſt[5], holdt Bryllup, afſpejler dog aabenbart den

  1. Suhm XI. 378.
  2. Chron. fra 826—1415, hos Langebek, Scr. I. 387 flg., hos Fant Scr. I. 1. 50 fgg. (S. 55).
  3. Brev af Erkebiſkop Nikolas 4de Mai 1303, Dipl. Sv. 1395. Hvorledes Mesſenius (Scondia II. 77) og efter ham Dalin ſamt Suhm (XI. 451) kan faa ud at det var Kong Haakon, ſom beſøgte Erkebiſkoppen i Upſala og fik Reliqvien, er ubegribeligt.
  4. Fant Scr. I. 2. S. 26, 27.
  5. Grev Jakob, der hentede Bruden fra Tydſkland, nævnes tilligemed hendes Fa-