Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/435

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
413
1303. Møde paa Thyholmen.

vidt Land eller Slotte vandtes[1]. Den ydre eller oſtenſible Henſigt med dette Møde og Bekræftelſen, ſamt efter hvad det lader, den nøjere Knyttelſe af det allerede ſluttede Forbund, var vel fremdeles Fejden med Rusland; dog har man nok, i det mindſte fra norſk Side, ogſaa haft Danmark for Øje, thi nu til Sommeren vilde Stilſtanden af 1300 være udløben, og man maatte ſaaledes være belavet paa nye Fiendtligheder med dette Rige. Thorgils Knutsſøn har dog vel nærmeſt tænkt paa de øſtlige Naboer, og ſaavel Solberg-Forbundet, ſom Fornyelſen og Bekræftelſen paa Thyholmen i det mindſte foregaves viſtnok iſær at være ſluttet mod dem. De Uroligheder, ſom kort efter udbrøde i Sverige mellem Kongen og hans Brødre, gave Byrge den førſte Lejlighed til uforbeholdent at lægge ſin Hengivenhed for Danekongen for Dagen og omſtyrtede aldeles de tidligere Forbund; dette er vel ogſaa Hovedgrunden til, at man kjender ſaa lidet til deres Indhold. Efter et Udſagn, der maa antages paalideligt[2], ſkulle danſke Geſandter have været tilſtede ved Mødet paa Thyholmen, og da der ikke findes Spor til at noget Krigsforetagende mod Danmark ſkede i 1303 og 1304, har det maaſkee været deres Erende, ſom det da ogſaa har lykkets dem at udføre, at faa udvirket en Forlængelſe af Stilſtanden paa to Aar[3]. For den danſke Konge maatte en Krig med Norge nu være højſt ubelejlig, da han nys, ifølge Pavens endelige Dom mellem ham og Erkebiſkop Jens, havde, ſkjønt Dommen var bleven meget formildet, dog maattet gjøre Udvej til at ſkaffe denne en betydelig Erſtatningsſum, der maatte optage det meſte af hans rede Penge og hindre ham fra at gjøre ſtore Udruſtninger. Erkebiſkop Jens, hvilken Paven raadede til at nedlægge ſit Embede, fandt det imidlertid ikke raadeligt at blive i Danmark, men begav ſig til Norge, hvor han mødte Kongen i Tunsberg, ſandſynligviis ved dennes Komme fra Bergen i Juli eller Auguſt, og tilbragte hele Vintren der indtil det næſte Aar, da han, efter at have faaet Pengene, drog til Frankrige, uden, ſom det ſynes, i al den Tid at have viiſt ſig ved Kong Haakons Hof[4].

  1. Huitfeld, S. 322, de isl. Annaler. Huitfeld kalder Stedet urigtigt Tyreholm; i Annalerne ſkrives det Þýjarholmr, d. e. Thyholmen, Tyendeholmen; nu kaldes den Tyveholmen og ligger i Elven ſtrax veſtenfor Baaholmen.
  2. Det er de isl. Annaler, ſom ſige dette.
  3. Suhm taler viſtnok (XI. 463) om et Beſkjermelſesbrev, Kong Haakon den 12te Juli ſkulde have udgivet for Chorsbrødrene i Viborg paa Lesø, og ſlutter deraf, at Kongen maa have havt en Flaade ude, men der tales ingenſteds om Fiendtligheder dette Aar, og Brevet er upaatvivlelig det før omtalte af 12te Juli 1300, ſom ved en Skjødesløshedsfejl eller Misforſtaaelſe anden Gang omtales her.
  4. Isl. Annaler, jfr. Suhm XI. 412—417. Hvis Erkebiſkoppen havde været i Oslo, vilde han vel have været omtalt enten i Riimkrøniken eller i Fyrſt Vitſlavs Teſtamente.