Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/43

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
21
1281. Forhandlinger om Kongens Giftermaal.

allerede at være indledede og Festemaalet sluttet i Aaret 1280, eftersom hiin samtidige skotsk-engelske Beretning melder herom under dette Aar, og man desuden erfarer, at Kong Eriks Drottsete, ved Navn Eystein, samme Aar opholdt sig i Skotland, hvorhen han da rimeligviis var sendt af Kongen fornemmelig i dette Anliggende[1]. Saa meget er vist, at der virkelig, førend den egentlige Egteskabs-Contract blev indgaaet, og derfor og sandsynligviis allerede i 1280, afsluttedes en Feste- eller Trolovelses-Contract, der indeholdt de Hovedvilkaar, hvortil begge Parter forpligtede sig. Denne Contract blev, som sædvanligt, skreven i Chirograph-Form, altsaa i to Exemplarer, hvoraf naturligviis det ene skulde opbevares i den skotske, det andet i den norske Konges Archiv; medens der tillige af det Exemplar, der skulde bero i Skotland, blev taget et Duplicat, for at sendes over til Norge, og der forsynes med Kong Eriks Ratification. Overbringerne vare rimeligviis de Gesandter, der nu, som man erfarer, afgik fra Skotland, forsynede med Kong Alexanders og Jomfru Margretes Fuldmagt til at ratificere de af dem indgangne Forpligtelser, samt aflægge Eed derpaa i deres Navn, og som tillige skulde høre Dronningens og Regjeringsherrernes eedelige Bekræftelse af den norske Konges Løfter. Deres Navne vare: Ridder Robert Lupell, Ridder, og Magister Godfrid, sandsynligviis en Gejstlig. Man maa antage, at de bleve i Følge med de tilbagevendende norske Gesandter, hvis Navne man, som sagt, ikke kjender, medmindre Eystein Drottsete skulde have været een af dem[2]. Hvor længe de skotske Gesandter opholdt sig i Norge, vides ikke, men man erfarer, at de fuldstændigt udrettede sit Erende, da de baade selv aflagde Eden i deres Konges og hans Datters Navn, og tillige afhørte Dronning Ingeborgs og Regjeringsherrernes Eed, samt modtoge og bragte med sig tilbage a) Kongens Ratification af den før omtalte Duplicat af Festemaals-Contracten, b) et af Kongen udstedt Brev, hvorved 1400 Markebool lovedes hans Brud i Morgengave, c) et stort, i Chirograph-Form af Kongen udstedt Brev, hvori han højtideligt forpligtede sig til at tage Margrete til Egte, og ligeledes i Almindelighed ratificerede, hvad der paa hans Vegne var indgaaet, samt d) et lignende Ratificationsbrev, udstedt af Dronningen og Regjeringsherrerne, med deres skriftlige Eed, og e) et skriftligt bona

  1. See Eysteins Brev, sandsynligviis af 1280 (Edward I’s 8de Aar), til Kong Edward, hos Rymer II. S. 584.
  2. Det er dog ikke usandsynligt, at Abbed Richard af Lysekloster, der i 1280 og 1281 sees oftere at have reist frem og tilbage mellem Norge og England, var med i Gesandtskabet. Om de Breve, der oplyse dette, og som nærmest angaa Guido af Montforts Anliggende, vil der i det følgende blive handlet.