Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/43

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
21
1281. Forhandlinger om Kongens Giftermaal.

allerede at være indledede og Feſtemaalet ſluttet i Aaret 1280, efterſom hiin ſamtidige ſkotſk-engelſke Beretning melder herom under dette Aar, og man desuden erfarer, at Kong Eriks Drottſete, ved Navn Eyſtein, ſamme Aar opholdt ſig i Skotland, hvorhen han da rimeligviis var ſendt af Kongen fornemmelig i dette Anliggende[1]. Saa meget er viſt, at der virkelig, førend den egentlige Egteſkabs-Contract blev indgaaet, og derfor og ſandſynligviis allerede i 1280, afſluttedes en Feſte- eller Trolovelſes-Contract, der indeholdt de Hovedvilkaar, hvortil begge Parter forpligtede ſig. Denne Contract blev, ſom ſædvanligt, ſkreven i Chirograph-Form, altſaa i to Exemplarer, hvoraf naturligviis det ene ſkulde opbevares i den ſkotſke, det andet i den norſke Konges Archiv; medens der tillige af det Exemplar, der ſkulde bero i Skotland, blev taget et Duplicat, for at ſendes over til Norge, og der forſynes med Kong Eriks Ratification. Overbringerne vare rimeligviis de Geſandter, der nu, ſom man erfarer, afgik fra Skotland, forſynede med Kong Alexanders og Jomfru Margretes Fuldmagt til at ratificere de af dem indgangne Forpligtelſer, ſamt aflægge Eed derpaa i deres Navn, og ſom tillige ſkulde høre Dronningens og Regjeringsherrernes eedelige Bekræftelſe af den norſke Konges Løfter. Deres Navne vare: Ridder Robert Lupell, Ridder, og Magiſter Godfrid, ſandſynligviis en Gejſtlig. Man maa antage, at de bleve i Følge med de tilbagevendende norſke Geſandter, hvis Navne man, ſom ſagt, ikke kjender, medmindre Eyſtein Drottſete ſkulde have været een af dem[2]. Hvor længe de ſkotſke Geſandter opholdt ſig i Norge, vides ikke, men man erfarer, at de fuldſtændigt udrettede ſit Erende, da de baade ſelv aflagde Eden i deres Konges og hans Datters Navn, og tillige afhørte Dronning Ingeborgs og Regjeringsherrernes Eed, ſamt modtoge og bragte med ſig tilbage a) Kongens Ratification af den før omtalte Duplicat af Feſtemaals-Contracten, b) et af Kongen udſtedt Brev, hvorved 1400 Markebool lovedes hans Brud i Morgengave, c) et ſtort, i Chirograph-Form af Kongen udſtedt Brev, hvori han højtideligt forpligtede ſig til at tage Margrete til Egte, og ligeledes i Almindelighed ratificerede, hvad der paa hans Vegne var indgaaet, ſamt d) et lignende Ratificationsbrev, udſtedt af Dronningen og Regjeringsherrerne, med deres ſkriftlige Eed, og e) et ſkriftligt bona

  1. See Eyſteins Brev, ſandſynligviis af 1280 (Edward I’s 8de Aar), til Kong Edward, hos Rymer II. S. 584.
  2. Det er dog ikke uſandſynligt, at Abbed Richard af Lyſekloſter, der i 1280 og 1281 ſees oftere at have reiſt frem og tilbage mellem Norge og England, var med i Geſandtſkabet. Om de Breve, der oplyſe dette, og ſom nærmeſt angaa Guido af Montforts Anliggende, vil der i det følgende blive handlet.