Undladelsen kun er skeet ved Forsømmelse eller Udsættelse, er nu umuligt at sige; men Følgen maatte være, at maaskee den største Deel.af Folket var uvidende om dens Tilværelse og selv efter hans Død, da den var kommen til Anvendelse, vedblev at være uvidende derom, da hans Efterfølger ogsaa ifølge den ældre Arvelov vilde have været arveberettiget. Denne Omstændighed kunde let i Tidens Løb lede til mislige Følger.
Det vidner for øvrigt om ikke ringe Klogskab og Kraft hos Kong Haakon, at han fik Artiklerne om Rigsstyrelsen vedtagne af Høvdingerne, uagtet de aabenbart ej vare til deres Fordeel, sammenlignede med den ældre Tingenes Orden, hvorved Lendermændene som saadanne dannede Formynder-Regjeringen, og som følgelig, om den endnu vedblev, vilde kunne aabne dem den bedste Lejlighed til at gjenvinde og udvide den Indflydelse, Kong Haakon søgte at betage og virkelig betog dem. Herved er det dog at merke, at maaskee allerede Kong Magnus kan have forordnet en Formynder-Regjering for sine Sønner, der i enkelte Dele kan være bleven lagt til Grund for denne, navnlig i Overdragelsen af de løbende Forretninger til Cantsleren med nogle faa verdslige Herrer; men da ingen nærmere Oplysning om Kong Magnus’s Dispositioner ere os levnede, kan man kun fremsætte dette som en Formodning. Derhos kunde det vel hænde, som det nedenfor nærmere vil blive berørt, at Hertug Erik allerede kan have udøvet en hemmelig Indvirkning. Men alligevel bliver det merkeligt, at Kongen saaledes forstod at sætte sit Ønske igjennem. Det vidner tillige om megen Omtanke under de forhaandenværende Forhold, at han udtrykkeligt udelukkede den efterladte eneste Kongedatters Mand fra større Deeltagelse i Regjeringen end den, Regjeringsherrerne vilde tilstaa ham, og foreskrev at han skulde underordne sig disse, medens han for øvrigt gav ham al den til hans høje Stilling svarende Rang; thi da han upaatvivleligt allerede betragtede den svenske Hertug Erik som sin Datters tilkommende Mand og maatte vide saa meget om ham, at han var ærgjerrig og foretagelseslysten, tjente hiin Bestemmelse til at forebygge, at han tilrev sig utilbørlig Magt i Norge og misbrugte Norges Midler til egennyttige Hensigter. En anden Sag var det, om Erik allerede hemmeligt havde vidst at skaffe sig et Parti i Norge, men i saa Fald kunde Kongen ikke vel være belavet derpaa.
Faa Dage efter begav Kongen sig til det aftalte Møde ved Solberge-Oos i Elven, der holdtes Michelsmesse-Dag (29de September). Hvo der var i Følge med ham, vides ikke, men man kan vel neppe tvivle paa, at Cantsleren ledsagede ham, og formodentlig de fleste af de Herrer, der havde deeltaget i Høvdingemødet i Oslo. I Følge med Kong Byrge var Broderen Hertug Erik, Marsken Thorgils Knutssøn og Hertugens Drottsete Arnbjørn Sigsteenssøn, foruden flere andre Herrer;
