Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/422

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
400
Haakon Magnusſøn.

for ſin Forvaltning ſaavel ſom for Kronens Indtægter; da ſkulde ogſaa Kronens rede Beholdning og Liggendefæ efterſees, og det i Aarets Løb tilkomne henlægges til det øvrige. For øvrigt gaves følgende nærmere Beſtemmelſer:

a) Alle Ubødemaal, der medførte Tab af Liv og Gods, ſkulde de lade paatale og paadømme efter Lovene; men naar Nogen ſaaledes havde forbrudt alt ſit Gods til Kronen, havde de dog ikke Myndighed til at give nogen fuldkommen Benaadning; dette forbeholdtes Kongen ſelv efter endt Mindreaarighed. De kunde blot give de Domfældte, der maatte anſees verdige til Benaadning, midlertidig Grid til at opholde ſig i Landet; det forbrudte Gods blev den hele Tid liggende under Kronen, indtil Kongen ſelv traf nærmere Beſtemmelſe.

b) Ingen Navnbøder (Titler) maatte de forhøje medens Kongen var umyndig, det være ſig ſmaa eller ſtore.

c) Den Hird, der fandtes, medens Kongen døde, ſkulde ſverge Tronarvingen og de tolv Herrer Troſkabseed og Lydighed, ſaa længe til de overgive Styrelſen i den fuldmyndige Konges Hænder.

d) Veitſler maatte de ej give ſtørre end Hirdſkraa foreſkrev.

e) Hvis den Mynt, der gik i den afdøde Konges Tid, forringedes, kunde de gjøre den nødvendige Forandring heri, men det maatte dog ſkee ſaa ſjelden ſom muligt.

f) Hvis Sysſelmænd eller andre Ombudsmænd døde eller forbrød ſig ſaaledes, at de burde miſte Embedet, ſkulde de tolv eller ſaa mange af dem, ſom maatte være tilſtede i Kongsgaarden, efter fælles Overlæg indſætte andre i deres Sted.

g) Den Fehirde[1], der fandtes ved Kongens Død, ſkulde vedblive i Embedet indtil Kongen naaede Myndighedsalderen, for ſaavidt han ikke overbeviiſtes om mislig Embedsførelſe. Han ſkulde aflægge aarligt Regnſkab for Regjeringsherrerne, naar de alle tolv vare ſamlede.

h) Hvis en af de fire døde eller overbeviiſtes om at have begaaet nogen for Riget ſkadelig Handling, i hvilket Fald han ſkulde afſættes, ſkulde en anden vælges i hans Sted blandt de aatte, og i Stedet for den blandt disſe, der ſaaledes blev en af de fire, ſkulde en ny vælges, faa at det fulde Antal fremdeles blev tolv.

i) Fornemmelig ſkulde det paaſees og holdes Øje med, at der ikke ſtiftedes mistænkelige Forbindelſer eller Stemplinger, der kunde vorde Kronen eller Landſens Ret til Skade. Hvor ſom helſt noget ſaadant efter lovlig Underſøgelſe befandtes at have fundet Sted, ſkulde Straf ufortø-

  1. Siden der her kun tales om een Fehirde, maa det være Overfehirden, ſom er meent.