Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/422

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
400
Haakon Magnussøn.

for sin Forvaltning saavel som for Kronens Indtægter; da skulde ogsaa Kronens rede Beholdning og Liggendefæ eftersees, og det i Aarets Løb tilkomne henlægges til det øvrige. For øvrigt gaves følgende nærmere Bestemmelser:

a) Alle Ubødemaal, der medførte Tab af Liv og Gods, skulde de lade paatale og paadømme efter Lovene; men naar Nogen saaledes havde forbrudt alt sit Gods til Kronen, havde de dog ikke Myndighed til at give nogen fuldkommen Benaadning; dette forbeholdtes Kongen selv efter endt Mindreaarighed. De kunde blot give de Domfældte, der maatte ansees verdige til Benaadning, midlertidig Grid til at opholde sig i Landet; det forbrudte Gods blev den hele Tid liggende under Kronen, indtil Kongen selv traf nærmere Bestemmelse.

b) Ingen Navnbøder (Titler) maatte de forhøje medens Kongen var umyndig, det være sig smaa eller store.

c) Den Hird, der fandtes, medens Kongen døde, skulde sverge Tronarvingen og de tolv Herrer Troskabseed og Lydighed, saa længe til de overgive Styrelsen i den fuldmyndige Konges Hænder.

d) Veitsler maatte de ej give større end Hirdskraa foreskrev.

e) Hvis den Mynt, der gik i den afdøde Konges Tid, forringedes, kunde de gjøre den nødvendige Forandring heri, men det maatte dog skee saa sjelden som muligt.

f) Hvis Sysselmænd eller andre Ombudsmænd døde eller forbrød sig saaledes, at de burde miste Embedet, skulde de tolv eller saa mange af dem, som maatte være tilstede i Kongsgaarden, efter fælles Overlæg indsætte andre i deres Sted.

g) Den Fehirde[1], der fandtes ved Kongens Død, skulde vedblive i Embedet indtil Kongen naaede Myndighedsalderen, for saavidt han ikke overbeviistes om mislig Embedsførelse. Han skulde aflægge aarligt Regnskab for Regjeringsherrerne, naar de alle tolv vare samlede.

h) Hvis en af de fire døde eller overbeviistes om at have begaaet nogen for Riget skadelig Handling, i hvilket Fald han skulde afsættes, skulde en anden vælges i hans Sted blandt de aatte, og i Stedet for den blandt disse, der saaledes blev en af de fire, skulde en ny vælges, faa at det fulde Antal fremdeles blev tolv.

i) Fornemmelig skulde det paasees og holdes Øje med, at der ikke stiftedes mistænkelige Forbindelser eller Stemplinger, der kunde vorde Kronen eller Landsens Ret til Skade. Hvor som helst noget saadant efter lovlig Undersøgelse befandtes at have fundet Sted, skulde Straf ufortø-

  1. Siden der her kun tales om een Fehirde, maa det være Overfehirden, som er meent.