Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/42

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
20
Erik Magnussøn.

han fik sendt Gesandter til Skotland for at anholde om hendes Haand[1]. Men naar man betænker, at Margrete, fød 28de Februar 1261[2], var 7 Aar ældre end Erik, og at denne endnu var saa godt som et Barn, der ikke kan have handlet paa egen Haand, kan man vel ikke antage, at hans Længsel efter hende, som han desuden aldrig havde seet, virkelig var saa stor, men at Dronningen og Baronerne have troet, at dette Giftermaal kunde bringe den norske Krone Fordeel, deels derved, at Besiddelsen af Orknøerne og Hjaltland desmere sikredes, deels maaskee ogsaa ved den Udsigt, det kunde aabne til Gjenerhvervelsen af Syderøerne, især da Margrete kun havde en eneste Broder, ved hvis Død uden Efterkommere hun vilde være Arving til hele Skotlands Krone. Den skotske Konge nærede vel ligeledes Haabet om, ved en saadan Forbindelse med den norske Konge-Æt, som den her omhandlede, at vinde enkelte Fordele, maaskee Fritagelse for den ved Tractaten af 1266 bestemte aarlige Tribut, ja maaskee endog Orknøerne og Hjaltland. De ved Tractaten foreskrevne Udtællinger havde ikke gaaet ganske ordentligt for sig. Blandt de Archivsager, der i 1282 fandtes i den skotske Konges Fehirdsle, laa der Qvitteringer for, at der af de 4000 Mkr. Sterling, der skulde udbetales med en Fjerdedeel i de første fire Aar efter Tractatens Afslutning, var betalt for tre Terminer, ligesom ogsaa at de 100 Mkr., der aarligt skulde erlægges, vare betalte for samme Tid; derimod fandtes ingen for de øvrige Aar indtil 1281, og i 1280 havde vel saaledes den norske Krone 2000 Mkr. tilgode, nemlig 1000 som Rest af hiin større Sum, og 1000 for de ti Aar fra 1270 til 1280[3]. Medens nu maaskee fra norsk Side denne Sum indfordredes med Strenghed for at give Kongens Bejlen større Eftertryk, er det vel ogsaa rimeligt, at den skotske Konge laante saa meget villigere Øre dertil, i Haab om at faa Sagen paa lempeligste Maade ordnet, og maaskee ved samme Lejlighed at faa hele Afgiften hævet[4]. Underhandlingerne om Festemaalet synes

  1. Chronicon de Lanercost, fol. 191 b. Udg. S. 104.
  2. Dette angives udtrykkeligt hos Fordun.
  3. See Fortegnelsen over Brevskaberne, forefundne i Edinb. Fehirdsle 29 Septbr. 1282 i Acts of Parl. of Scotl. Vol. I. Her staar det, at man fandt den norske Konges Fuldmagt til at modtage af Skotlands Konge 1100 Mrk. for første Aar (1267), samt Qvitteringer for lignende Summer, betalte 1269 og 1270; der nævnes ingen Qvittering for 1268, men derimod en for 1100 Mkr. af 1282, „der vel hører til den første Aftegning“; da først er altsaa den sidste Termin erlagt. Der fandtes og, heder det, et Qvitteringsbrev for Udtællingerne i de forløbne Aar (altsaa inden 1282), men det lader til, at denne er bleven udfærdiget under eet, netop i Anledning at Giftermaalet.
  4. Beretningen i Chronicon de Lanercost tyder virkelig paa noget saadant, se nedenfor S. 23.