Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/42

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
20
Erik Magnusſøn.

han fik ſendt Geſandter til Skotland for at anholde om hendes Haand[1]. Men naar man betænker, at Margrete, fød 28de Februar 1261[2], var 7 Aar ældre end Erik, og at denne endnu var ſaa godt ſom et Barn, der ikke kan have handlet paa egen Haand, kan man vel ikke antage, at hans Længſel efter hende, ſom han desuden aldrig havde ſeet, virkelig var ſaa ſtor, men at Dronningen og Baronerne have troet, at dette Giftermaal kunde bringe den norſke Krone Fordeel, deels derved, at Beſiddelſen af Orknøerne og Hjaltland desmere ſikredes, deels maaſkee ogſaa ved den Udſigt, det kunde aabne til Gjenerhvervelſen af Syderøerne, iſær da Margrete kun havde en eneſte Broder, ved hvis Død uden Efterkommere hun vilde være Arving til hele Skotlands Krone. Den ſkotſke Konge nærede vel ligeledes Haabet om, ved en ſaadan Forbindelſe med den norſke Konge-Æt, ſom den her omhandlede, at vinde enkelte Fordele, maaſkee Fritagelſe for den ved Tractaten af 1266 beſtemte aarlige Tribut, ja maaſkee endog Orknøerne og Hjaltland. De ved Tractaten foreſkrevne Udtællinger havde ikke gaaet ganſke ordentligt for ſig. Blandt de Archivſager, der i 1282 fandtes i den ſkotſke Konges Fehirdſle, laa der Qvitteringer for, at der af de 4000 Mkr. Sterling, der ſkulde udbetales med en Fjerdedeel i de førſte fire Aar efter Tractatens Afſlutning, var betalt for tre Terminer, ligeſom ogſaa at de 100 Mkr., der aarligt ſkulde erlægges, vare betalte for ſamme Tid; derimod fandtes ingen for de øvrige Aar indtil 1281, og i 1280 havde vel ſaaledes den norſke Krone 2000 Mkr. tilgode, nemlig 1000 ſom Reſt af hiin ſtørre Sum, og 1000 for de ti Aar fra 1270 til 1280[3]. Medens nu maaſkee fra norſk Side denne Sum indfordredes med Strenghed for at give Kongens Bejlen ſtørre Eftertryk, er det vel ogſaa rimeligt, at den ſkotſke Konge laante ſaa meget villigere Øre dertil, i Haab om at faa Sagen paa lempeligſte Maade ordnet, og maaſkee ved ſamme Lejlighed at faa hele Afgiften hævet[4]. Underhandlingerne om Feſtemaalet ſynes

  1. Chronicon de Lanercost, fol. 191 b. Udg. S. 104.
  2. Dette angives udtrykkeligt hos Fordun.
  3. See Fortegnelſen over Brevſkaberne, forefundne i Edinb. Fehirdſle 29 Septbr. 1282 i Acts of Parl. of Scotl. Vol. I. Her ſtaar det, at man fandt den norſke Konges Fuldmagt til at modtage af Skotlands Konge 1100 Mrk. for førſte Aar (1267), ſamt Qvitteringer for lignende Summer, betalte 1269 og 1270; der nævnes ingen Qvittering for 1268, men derimod en for 1100 Mkr. af 1282, „der vel hører til den førſte Aftegning“; da førſt er altſaa den ſidſte Termin erlagt. Der fandtes og, heder det, et Qvitteringsbrev for Udtællingerne i de forløbne Aar (altſaa inden 1282), men det lader til, at denne er bleven udfærdiget under eet, netop i Anledning at Giftermaalet.
  4. Beretningen i Chronicon de Lanercost tyder virkelig paa noget ſaadant, ſe nedenfor S. 23.