Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/419

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
397
1302. Høvdingemøde i Oslo. Arvefølgen forandret.

vigtige Act, der udferdigedes derom, er dateret Oslo den 16de September. Beſtemmelſerne, heder det her, bleve tagne med Raad og Samtykke af Erkebiſkop Jørund, Biſkop Arne i Stavanger, Biſkop Narve i Bergen, Biſkop Eivind i Oslo og Biſkop Thorſtein i Hamar, ſamt Lendermændene Bjarne Erlingsſøn, Ulfhedin Bjarnesſøn, Iſak Gautesſøn, Jon Ivarsſøn, Sæbjørn Helgesſøn og Aake Cantſler, hvilke Herrer tillige medbeſeglede Acten, ſamt desuden af hele det øvrige kongelige Raad, og alle de andre bedſte Mænd, ſom vare tilſtede. Heraf ſees, at Mødet maa have været talrigt, og at Kongen ingen Umag maa have ſparet for at vinde de meſt indflydelſesrige Mænd for ſine Planer.

Acten[1], der er indrettet til at kunne indtages i Lovbogen i Stedet for den der optagne Kongearvelov af 1272, hvilket ogſaa i et Par Lovbøger er ſkeet, har en temmelig merkelig Indledning. „Det er“, ſiger Kongen, „bekjendt for alle, at efterat Gud kaarede os til Rigsſtyrelſen efter vore Forfedre, have vi efter Almuens Bøn og Samtykke granſket og ladet granſke den Lovbog, ſom den verdige Herre Kong Magnus, vor kjæreſte Fader, havde ladet ſammenſætte efter Almuens Bøn og Samtykke. Og da det forekom os, ſom om han ikke, forinden Gud kaldte ham bort, havde faaet indført i Lovbogen alt hvad der kunde være Riget tjenligt og nyttigt, hvor gjerne han end havde villet, i Særdeleshed hvad Kongearven betræffer; forekommer det os ſom om der ere flere Mangler deri, og et og andet følger desuden Kirkens og Kejſerens Love (den canoniſke Ret og Romerretten), der letteligt kunde vorde Riget til ſtor Fare og alt Folket, ſom i det boer, til megen Ulempe. Og da vi nu have lovet Gud i vor Kongevielſe, at vi ſkulde overholde og lade overholde den Lov, ſom den hellige Kong Olaf grundlagde, og hans rette Efterkommere ſiden have tilſeet og ſamtykket, borttagende hvad der kunde tykkes overflødigt og tillæggende eller forbedrende, hvad der ſyntes bedſt, efter de bedſte Mænds Raad og Samtykke i Landet, ſaa og fordi vi ere lige ſaa villige ſom ſkyldige til at forebygge at man atter falder i den ſtore Forvildelſens Taage, hvoraf Størſtedelen af dette Lands Folk har været ſaa harmeligen blindet, at der i intet andet Land findes Exempel derpaa, o. ſ. v.[2], da have vi med de her efternævnte Herrers Raad og Samtykke faſtſat angaaende Kongearvetallet og andre Landſens nødvendige Anliggender ſaaledes ſom følger“.

Forandringen i Tronfølgen, med ſtadigt Henſyn til Forholdene inden den kongelige Familie, gik for det førſte ud paa at rykke egtefød

  1. Den findes nu ej længer i Original, men er aftrykt efter de forhaandenværende Afſkrifter i Norges gl. Love III. No. 14, S. 44 fgg.
  2. Her følger den ſamme Tirade, ſom i Indl. til den andre Tronarvelov.