Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/418

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
396
Haakon Magnussøn.

meklenburgske Fyrste Nikolas af Werle, der uagtet han var gift med Eriks Syster, havde grebet til Vaaben imod ham; Nikolas var nemlig Vitslavs Datterdattersøn, Systersøn af Dronning Euphemia. Allerede 8 Aar forud, i 1294, have vi seet Vitslav optræde som Megler mellem de norske Fyrster og den danske Konge[1]. Saaledes er det højst rimeligt, at det var ham, der nu ogsaa indledede den første Tilnærmelse mellem det norske og det svenske Hof, maaskee i Haab om, derved at tilvejebringe en varig Fred i hele Norden. Der aftaltes et Møde[2], som skulde holdes den 29de September mellem begge Konger og deres ypperste Mænd, blandt dem naturligviis Kong Byrges Broder Erik, ved den saakaldte Solberge-Oos i Elven, lidt ovenfor det Sted, hvor det nuværende Kongelf ligger[3], og hvor tillige Fyrst Vitslav skulde være tilstede, eller som han i det mindste siden overvar; et ikke utvetydigt Tegn paa, at det var ham, der havde bragt det i Stand. Kong Byrge var imidlertid bleven kronet i Søderkøping, ved hvilken Lejlighed hans Broder Erik synes at have faaet Hertugstitel, medens den yngre, Junker Valdemar, fik Ridderslaget[4].

Kong Haakon havde paa sin Side været virksom for at bevirke en saadan Forandring i Tronfølgeloven som den ovenfor antydede, uden hvilken han neppe engang kunde vente, at hans spæde Datters Haand vilde blive eftertragtet af nogen udenlandsk Fyrste. I Forbindelse dermed var han ogsaa betænkt paa at faa fastsat Bestemmelser om, hvorledes der skulde forholdes med Rigsstyrelsen, i Tilfælde af at Tronarvingen var umyndig eller en Kvinde. Naar dette var bragt paa det Rene, kunde han med nogenlunde Tryghed afvente Fremtiden. Begge Dele bleve afgjorte paa et Høvdingemøde, som han formodentlig ene i den Anledning havde sammenkaldt til Oslo i September Maaned. Den

  1. Se ovf. S. 216.
  2. At et Møde som dette var længere Tid forud aftalt, ikke improviseret medens Kong Haakon holdt Rigsmødet den 16de Sept., ligger i Sagens Natur.
  3. Gaarden Solberg eller Solbjerge maa nemlig have ligget netop ved Osen, hvor Gøtaelven deler sig i to Arme, se ovenfor II. 766, Norsk Tidskr. IV. S. 296.
  4. Kroningsdagen angives ej; af Riimkrøniken skulde det ved fortie Øjekast synes som om den skeede efter Modet ved Elven, da det umiddelbar efter Beretningen om Kronings-Højtidelighederne siges at Erik, der havde festet den norske Kongedatter, indbødes til Norge; men det er vel at merke, at den slet ikke berører Mødet, saa at dette godt kan have fundet Sted mellem Kroningen og Indbydelsen. Hertil kommer, at allerede den 8de Sept. kaldes Erik Hertug (Dipl. Sv. No. 1368), og det er dog rimeligst at han fik denne Titel ved Kroningen. Det er heller lille sandsynligt, at Kroningen skulde have fundet Sted seenhøstes.