Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/418

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
396
Haakon Magnusſøn.

meklenburgſke Fyrſte Nikolas af Werle, der uagtet han var gift med Eriks Syſter, havde grebet til Vaaben imod ham; Nikolas var nemlig Vitſlavs Datterdatterſøn, Syſterſøn af Dronning Euphemia. Allerede 8 Aar forud, i 1294, have vi ſeet Vitſlav optræde ſom Megler mellem de norſke Fyrſter og den danſke Konge[1]. Saaledes er det højſt rimeligt, at det var ham, der nu ogſaa indledede den førſte Tilnærmelſe mellem det norſke og det ſvenſke Hof, maaſkee i Haab om, derved at tilvejebringe en varig Fred i hele Norden. Der aftaltes et Møde[2], ſom ſkulde holdes den 29de September mellem begge Konger og deres ypperſte Mænd, blandt dem naturligviis Kong Byrges Broder Erik, ved den ſaakaldte Solberge-Oos i Elven, lidt ovenfor det Sted, hvor det nuværende Kongelf ligger[3], og hvor tillige Fyrſt Vitſlav ſkulde være tilſtede, eller ſom han i det mindſte ſiden overvar; et ikke utvetydigt Tegn paa, at det var ham, der havde bragt det i Stand. Kong Byrge var imidlertid bleven kronet i Søderkøping, ved hvilken Lejlighed hans Broder Erik ſynes at have faaet Hertugstitel, medens den yngre, Junker Valdemar, fik Ridderſlaget[4].

Kong Haakon havde paa ſin Side været virkſom for at bevirke en ſaadan Forandring i Tronfølgeloven ſom den ovenfor antydede, uden hvilken han neppe engang kunde vente, at hans ſpæde Datters Haand vilde blive eftertragtet af nogen udenlandſk Fyrſte. I Forbindelſe dermed var han ogſaa betænkt paa at faa faſtſat Beſtemmelſer om, hvorledes der ſkulde forholdes med Rigsſtyrelſen, i Tilfælde af at Tronarvingen var umyndig eller en Kvinde. Naar dette var bragt paa det Rene, kunde han med nogenlunde Tryghed afvente Fremtiden. Begge Dele bleve afgjorte paa et Høvdingemøde, ſom han formodentlig ene i den Anledning havde ſammenkaldt til Oslo i September Maaned. Den

  1. Se ovf. S. 216.
  2. At et Møde ſom dette var længere Tid forud aftalt, ikke improviſeret medens Kong Haakon holdt Rigsmødet den 16de Sept., ligger i Sagens Natur.
  3. Gaarden Solberg eller Solbjerge maa nemlig have ligget netop ved Oſen, hvor Gøtaelven deler ſig i to Arme, ſe ovenfor II. 766, Norſk Tidſkr. IV. S. 296.
  4. Kroningsdagen angives ej; af Riimkrøniken ſkulde det ved fortie Øjekaſt ſynes ſom om den ſkeede efter Modet ved Elven, da det umiddelbar efter Beretningen om Kronings-Højtidelighederne ſiges at Erik, der havde feſtet den norſke Kongedatter, indbødes til Norge; men det er vel at merke, at den ſlet ikke berører Mødet, ſaa at dette godt kan have fundet Sted mellem Kroningen og Indbydelſen. Hertil kommer, at allerede den 8de Sept. kaldes Erik Hertug (Dipl. Sv. No. 1368), og det er dog rimeligſt at han fik denne Titel ved Kroningen. Det er heller lille ſandſynligt, at Kroningen ſkulde have fundet Sted ſeenhøſtes.