Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/417

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
395
1302. Møde aftalt mellem den norſke og den ſvenſke Konge.

eet Folk, og desuden kom det dem meſt an paa at gjøre Bytte, hvor Lejlighed gaves. Kong Haakon maatte ſende Agmund Dans eller Unge-Dans (der ſaaledes atter maa være kommen i Naade) imod dem med en betydelig Styrke. Der ſiges ikke, hvad Agmund udrettede; formodentlig lykkedes det ham at fordrive dem[1]. Men intet var rimeligere under disſe Omſtændigheder, end at Norge og Sverige forenede ſig til fælles Forſvar mod de vilde Naboer, eller i det mindſte at begge Rigers Fyrſter i Forening aftalte Forholdsregler for at holde dem borte. Denne Sag var ſaaledes allerede tilſtrækkelig til at bevirke en Tilnærmelſe. Der manglede heller ikke paa dem, der kunde indlede en ſaadan; navnlig var den gamle anſeede Fyrſt Vitſlav ſærdeles ſkikket dertil ſom Vaſall og Frænde af det danſke Kongehuus, til hvilket den ſvenſke Dronning hørte, paa ſamme Tid ſom han var den norſke Dronnings Morfader. Det norſke Hofs langvarige fiendtlige Forhold til det danſke kunde nu ikke vække ſynderlige Betænkeligheder, da der jo for Øjeblikket bar Fred, og man vel havde Haab om, ved Fredens Udløb at faa den fornyet, ſaa meget mere ſom den danſke Konge for Øjeblikket havde hele ſin Opmerkſomhed henvendt andenſteds, nemlig paa det meklenburgſke Fyrſtendømme Roſtock, hvis Herre Nikolas, den ſamme, der tidligere havde været forlovet med Dronning Euphemia, men hævet Forbindelſen, ſenere havde behandlet Markgrev Albrecht af Brandenburgs Datter paa ſamme Maade, og derved paadraget ſig en Krig, der viiſte ſig ſaa farlig, at han efter Borgernes og flere Herrers Raad fandt det ſikreſt at overgive Byen og Fyrſtendømmet til Danekongen, mod igjen at faa det til Leen af ham; et Forſlag, den ærgjerrige Kong Erik greb med begge Hænder (1301), og derved vandt en Beſiddelſe, ſom det koſtede mere at forſvare, end den var værd. Det ſkal tildeels have været efter Fyrſt Vitſlavs Raad, at Nikolas af Roſtock ſlog op med Margrete af Brandenburg, for at egte en anden Datterdatter af ham, den pommerſke Hertug Bugiſlavs Datter; han havde vel ſaaledes og været paa Raad med om at overgive Roſtock til Kongen af Danmark. Han deeltog ſiden i en Forbundstractat, ſom denne den 26de Auguſt 1302 ſluttede med flere nordtydſke Fyrſter, for at ſikre ſig Fred og Beſiddelſen af Roſtock[2]. Formodentlig havde han da ogſaa været ivrig Megler ved den Fred, ſom ſtrax efter Beſiddelſestagelſen af Roſtock ſluttedes mellem Kong Erik og den

  1. De isl. Annaler, ved 1302. De fleſte Haandſkrifter have: „Karelerne herjede nordentil i Norge, Kong Haakon ſendte Agmund Unge-Dans imod dem med en ſtor Hær“; andre: „Agmund Unge-Dans ſtreed mod Karelerne, med Biſtand af Kong Haakon“.
  2. Se herom Suhm, Hiſt. af Danm. XI. 350, 370, 381—386, 880.