Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/407

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
385
1303. Kongen bilægger Capitelſtriden i Nidaros.

drene tilføjede ham, og bad ham „at komme og tugte med den kongelige Magt“. Kongen holdt vel egentlig med Chorsbrødrene og erkjendte at de havde Retten paa ſin Side, men maa dog hade fundet, at de nu gik for vidt i ſin Uærbødighed mod Rigets Metropolitan, og at i det mindſte dennes Embedsverdighed fordrede nogen Opretholdelſe, ligeſom han vel og havde perſonlig Medlidenhed med den gamle, haardt plagede Mand, og fremfor alt fandt det nødvendigt at faa en Ende paa den langvarige, forargelige Strid. Han begav ſig derfor til Throndhjem, ledſaget af ſin Cantſler Aake og flere baade gejſtlige og verdslige Herrer. Formodentlig ſkede dette i September Maaned, hvor vi finde flere Medlemmer af Kongens Raad forſamlede i Nidaros[1]. Hans Indſkriden i

    18, 19), 3die Decbr. (ſſteds III. 59), og 5te Marts 1304 (Norges gl. Love III. 20). Brevet af 15de Juli 1303 er beſeglet af Snare Aslaksſøn: formodentlig var Aake Cantſler da endnu ej kommen; men det af 23de Aug. er beſeglet af denne.

  1. Beretningen findes kun i Laurentii Saga Cap. 15, 16, uden nogen Angivelſe af Aaret; man er her derfor med Henſyn til Tidsbeſtemmelſen kun anviiſt paa, hvad man ved Gjetning og Sammenhold med andre Oplysninger kan faa ud. Keyſer bar ſaaledes (den norſke Kirkes Hiſtorie S. 99) gjetningsviis antaget, at det var i 1302, om Vaaren, da Kongen havde opholdt ſig om Vintren i Bergen. Da han endnu ſynes at have været i Bergen om Sommeren (ſe ovf. om Anordningen af 11te Juni 1302), er der i ſaa Henſeende intet til Hinder for, at han i Mellemtiden kunde have gjort en kort Rejſe til Throndhjem. Der er dog flere Omſtændigheder, der beſtemme mig til at afvige fra denne Mening og antage September 1303 for den rette Tid. For det førſte ſynes det i ſig ſelv rimeligſt, at det var Chorsbrødrenes henſynsløſe Ferd efter den fuldſtændige Sejrvinding, der gjorde Kongens Indſkriden nødvendig. For det andet ſpiller Aake Cantſler en Hovedrolle ved Forhandlingerne; men naar man ſeer, at to Breve, ſom Kongen udſtedte under Vinteropholdet i Bergen nemlig af 5te Oct. og 13de Decbr. 1301 (Dipl. Norv. II. 64 og IV. 52) ikke ere beſeglede af Aake, men af Snare Aslaksſøn, bliver det højſt ſandſynligt, at Aake da ikke engang var hos Kongen, men var bleven tilbage i Oslo; hvorimod vi netop finde at Aake har beſeglet et Brev hos ham i Bergen den 23de Aug. 1303 (Dipl. Norv. II. 69), og ligeledes et den 6te Ort. 1303 (ſſteds III. 18), ſaa at der intet er i Vejen for at han i Sept. kan have ledſaget Kongen til Nidaros. For det tredie viſer det her nedenfor omtalte Brev, ſom Bjarne Erlingsſøn, Erling Aamundesſøn og. Snare Aslaksſøn den 25de Sept. 1303 udſtedte i Nidaros, at disſe Herrer da vare der; men da de hørte til Raadet, der næſten var uadſkilleligt fra Kongens Perſon, og da iſær Snare Aslaksſøn i Aarene fra 1301 til 1307 altid ſynes at have været om ham, bliver den Formodning ſaa godt ſom til Vished, at Kongen da enten endnu var i Nidaros, eller nys havde været der, og at disſe Herrer iſaafald kun vare blevne nogle faa Dage efter, for at ordne Sagen angaaende den verdalſke Tiende. Endelig ſynes den Ytring i Laurentius’s Saga, at det efter Kongens Indſkriden nu blev roligt i to Aar, at pasſe med den