drene tilføjede ham, og bad ham „at komme og tugte med den kongelige Magt“. Kongen holdt vel egentlig med Chorsbrødrene og erkjendte at de havde Retten paa sin Side, men maa dog hade fundet, at de nu gik for vidt i sin Uærbødighed mod Rigets Metropolitan, og at i det mindste dennes Embedsverdighed fordrede nogen Opretholdelse, ligesom han vel og havde personlig Medlidenhed med den gamle, haardt plagede Mand, og fremfor alt fandt det nødvendigt at faa en Ende paa den langvarige, forargelige Strid. Han begav sig derfor til Throndhjem, ledsaget af sin Cantsler Aake og flere baade gejstlige og verdslige Herrer. Formodentlig skede dette i September Maaned, hvor vi finde flere Medlemmer af Kongens Raad forsamlede i Nidaros[1]. Hans Indskriden i
- ↑ Beretningen findes kun i Laurentii Saga Cap. 15, 16, uden nogen Angivelse af Aaret; man er her derfor med Hensyn til Tidsbestemmelsen kun anviist paa, hvad man ved Gjetning og Sammenhold med andre Oplysninger kan faa ud. Keyser bar saaledes (den norske Kirkes Historie S. 99) gjetningsviis antaget, at det var i 1302, om Vaaren, da Kongen havde opholdt sig om Vintren i Bergen. Da han endnu synes at have været i Bergen om Sommeren (se ovf. om Anordningen af 11te Juni 1302), er der i saa Henseende intet til Hinder for, at han i Mellemtiden kunde have gjort en kort Rejse til Throndhjem. Der er dog flere Omstændigheder, der bestemme mig til at afvige fra denne Mening og antage September 1303 for den rette Tid. For det første synes det i sig selv rimeligst, at det var Chorsbrødrenes hensynsløse Ferd efter den fuldstændige Sejrvinding, der gjorde Kongens Indskriden nødvendig. For det andet spiller Aake Cantsler en Hovedrolle ved Forhandlingerne; men naar man seer, at to Breve, som Kongen udstedte under Vinteropholdet i Bergen nemlig af 5te Oct. og 13de Decbr. 1301 (Dipl. Norv. II. 64 og IV. 52) ikke ere beseglede af Aake, men af Snare Aslakssøn, bliver det højst sandsynligt, at Aake da ikke engang var hos Kongen, men var bleven tilbage i Oslo; hvorimod vi netop finde at Aake har beseglet et Brev hos ham i Bergen den 23de Aug. 1303 (Dipl. Norv. II. 69), og ligeledes et den 6te Ort. 1303 (ssteds III. 18), saa at der intet er i Vejen for at han i Sept. kan have ledsaget Kongen til Nidaros. For det tredie viser det her nedenfor omtalte Brev, som Bjarne Erlingssøn, Erling Aamundessøn og. Snare Aslakssøn den 25de Sept. 1303 udstedte i Nidaros, at disse Herrer da vare der; men da de hørte til Raadet, der næsten var uadskilleligt fra Kongens Person, og da især Snare Aslakssøn i Aarene fra 1301 til 1307 altid synes at have været om ham, bliver den Formodning saa godt som til Vished, at Kongen da enten endnu var i Nidaros, eller nys havde været der, og at disse Herrer isaafald kun vare blevne nogle faa Dage efter, for at ordne Sagen angaaende den verdalske Tiende. Endelig synes den Ytring i Laurentius’s Saga, at det efter Kongens Indskriden nu blev roligt i to Aar, at passe med den
18, 19), 3die Decbr. (ssteds III. 59), og 5te Marts 1304 (Norges gl. Love III. 20). Brevet af 15de Juli 1303 er beseglet af Snare Aslakssøn: formodentlig var Aake Cantsler da endnu ej kommen; men det af 23de Aug. er beseglet af denne.
