Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/406

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
384
Haakon Magnussøn.

kommen til Nidaros om Sommeren, thi den 2den August udstedte han en Circulærskrivelse til alle Biskopsstole og Capitler samt Abbeder i Nidaros Provins om at proclamere Dommens Gyldighed og paabyde dens Efterkommelse hver i sin Kreds. Capitlet i Nidaros besørgede den strax omsendt[1], og som en Følge deraf bekjendtgjorde Biskop Narve med sit Capitel i Bergens Christkirke den 6te September Dommens Hovedpunkter, til hvilke nu ogsaa kom at Erkebiskoppen skulde udrede 60 Guldgylden i Proces-Omkostninger[2], end videre, at Erkebiskoppen følgelig inden den af Decanen bestemte Frist var pligtig at gjengive Chorsbrødrene hvad der tilkom dem og hvad han urettelig havde forholdt dem; samt at Jon Elg og de øvrige Chorsbrødre hverken vare forbudte, excommunicerede, suspenderede eller afsatte, men at de vare af godt og ubesmittet Rygte, Kirkens lydige Sønner, og fuldt berettigede til Adgang i Domkirken. Lignende Bekjendtgjørelser have vel omtrent paa samme Tid fundet Sted i de øvrige Domkirker inden Provinsen. Den 7de Septbr. bekjendtgjorde Abbederne af Tuterø og Holm i Nidaros ifølge de tvende ovennævnte Biskoppers og Decanens Bud, at Chorsbrødrene herved vare satte i fuldstændig Besiddelse af Olafskirken og Bynesets Kirke m. m., samt forbød under Bannsstraf enhver, hvilken som helst, at gjøre dem deres Ret til Indtægten af disse Kirker stridig, eller paa nogen Maade at forholde dem deres Landskyld, Tiender eller Olafs-Ofret[3]. Da Chorsbrødrene vare saa hidsige paa at lade forkynde deres Triumf, kan man vel heller ikke tvivle paa, at de nu tilsidesatte al Skaansel og Sømmelighed i Adferd mod Erkebiskoppen selv, ikke agtende hans Alder og Verdighed. Erkebiskoppen, der ej mere kunde ty til Paven, havde nu ingen anden at henvende sig til, end Kongen, som paa denne Tid var i Bergen[4]. Han skrev til ham, klagede over den Overlast, Chorsbrø-

  1. Dipl. Norv. IV. 57. Dette er et Brev fra Capitlet.i Nidaros til Capitlet og Abbederne i Stavanger (Biskoppen selv var nemlig paa denne Tid død), indeholdende en Gjenpart af Everhards Brev af 2deu August, med Anmodning om at efterkomme det deri indeholdte Paalæg.
  2. Biskop Narves og Capitlets Brev, dat. Bergen 6te Sept. 1303, Dipl. Norv. III. 54.
  3. Abbedernes Brev af 7de Sept. 1303, Dipl. Norv. III. 55. Naar det her heder, at de indførtes i Olafskirken og Steins Kirke paa Neset, menes med Hensyn til den sidste kun Tienderne deraf, efter hvad Dommen selv udviser. Kirken selv blev endnu i Erkebiskoppens Besiddelse, indtil i 1308, da han heelt og holdent overlod den til Chorsbrødrene, Dipl. Norv. III. 72.
  4. At Kongen da var i Bergen, og havde været her i det mindste fra Juli af, sees af flere Breve. Den 29de Mai var han endnu i Tunsberg, som vi have seet; men den 15de Juli udstedte han et Brev i Bergen (Munkelivsbogen S. 134), ligesaa 23de August, 6te og 11te October, (Dipl. Norv. II. 69, III.