Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/404

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
382
Haakon Magnusſøn.

Jon Elg derimod, ſom herved havde faaet end flere Vaaben i Hænde mod ham, fortſatte ſin Rejſe til Rom[1].

Da Erkebiſkoppen kom til Norge, havde man neppe endnu hørt noget om hvad der var ſkeet i Brügge, lige ſaa lidet ſom man havde erfaret noget yderligere fra Rom, og Erkebiſkoppen kunde ſaaledes foregive at Paven havde ſkjenket ham Medhold, ſkjønt dette vel neppe fandt videre Tiltro, uden blandt hans egne Tilhængere[2]. Abbeden i Holm havde imidlertid, ſom man kunde vente, dømt til Chorsbrødrenes Fordeel og erklæret dem, der havde forgrebet ſig paa dem, bannſatte. Herover herſkede der ſtor Forbitrelſe blandt Erkebiſkoppens Tilhængere, og den rettede ſig for en ſtor Deel, ſom man let kan forſtaa, mod Abbeden. Ingjald, Chorsbroder i Hamar, ſaavel ſom en Preſt ved Navn Audun, hvilke ſelv hørte til de Bannſatte, vare endog driftige nok til, da Abbeden den 29de October forrettede ſin Andagt i Chriſtkirken, at lade Dørene ſtænge for ham, da han vilde gaa ud igjen, og holde ham med Magt tilbage, indtil de havde faaet oplæſt et Skrift for ham, ſom de havde med ſig, formodentlig en Proteſt imod hans Dom. Da Erkebiſkoppen paa denne Tid maa være kommen tilbage, vare de ſandſynligviis derved blevne ſaa meget driſtigere: maaſkee det endog ſkede med hans Vidende og Vilje. Imidlertid kunde det vel neppe vare længe, inden Tildragelſen i Brügge rygtedes[3], og den mislige Stilling af Erkebiſkoppens Sag blev bekjendt. Formodentlig maatte derfor Opholdet i Throndhjem være ham ubehageligt, og det lader til, at han den ſtørſte Deel af Sommeren 1302 har opholdt ſig hos Kongen. Ja det er endog ikke uſandſynligt, at han ved Hjemkomſten til Norge om Høſten 1301 ſtrax opſøgte Kongen og forblev hos ham i Bergen om Vintren, uden at drage til Nidaros. Saa meget er viſt, at han enten om Vaaren eller Sommeren 1302 indviede den nye Apoſtelkirke, ſom Kong Magnus havde lagt Grundvolden til i ſin Urtegaard, og ſom nu endelig var bleven færdig,

  1. Dipl. Norv. III. 48. Dette er en Beretning af Decanen i Brügge, dateret 19de Aug. 1301, om hele Sagen, med Indtagelſe af de vexlede Skrivelſer.
  2. I Laur. Saga, der er forfattet i en for Erkebiſkoppen aldeles partiſk Aand, ſtaar der reent ud, „at han fik ſin Heder tilbage“. Dette kan, ſom man af Actſtykkerne ſeer, ej forholde lig ſaaledes; der var neppe engang Tid for Jørund til under ſit Ophold i Paris at faa nogen Beſkeed fra Paven. Han maa ſaaledes have foregivet en Uſandhed, og derpaa betænkte han ſig vel ligeſaa lidet i Throndhjem, ſom han i Brügge betænkte ſig paa at beſkylde Jon Elg for Tyveri.
  3. Da Decanens Beretning allerede er dateret den itide Auguſt, blev den vel afſendt ſtrax efter, og den kunde da allerede i September være kommen til Norge.