Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/399

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
377
1303. Forordning om Trods mod Rettens Gang.

ſkulle ſøge deres Syſler os til Haande, indtil de have gjort Ret efter Loven. Gjøre andre haandgangne Mænd ſig ſkyldige deri, og blive overbeviiſte derom, da ere de derved ſtrax ſkilte ved deres Navnbot, ſkulle ſagſøges ſom Almuesmænd, og maa ikke optages igjen i Laget uden vi ſelv adſpørges“[1]. Commisſarierne ſkulde ſaaledes ogſaa komme til at fungere ſom midlertidige Sysſelmænd i de Suſpenderedes Sted.

Endnu en Forordning udgav Kongen ſamtidigt for Øſtlandet, og ſiden (6te Octbr.) i Bergen for det Nordenfjeldſke, der bidrager til end mere at levendegjøre den Foreſtilling om Slaphed og Slendrian i Kong Eriks ſenere Dage, ſom hine allerede omhandlede Retterbøder vække; vi erfare nemlig, at man paa mange Steder endog vovede at byde de kongelige Ombudsmænd, der ſkulde ſtraffe Forbrydere, Trods, og formeligt at true dem: et Tegn paa, at den ſtrengere Haandhævelſe af Retten, Haakon indſkærpede, var noget Nyt og Uvant. .Der var, ytrede han, ofte blevet klaget for ham over at Frænderne til de Mænd, ſom hans Ombudsmænd lode paagribe for at undergive dem den lovbeſtemte Randſagning eller Straf, formeligt truede ſaavel Ombudsmændene ſelv, ſom deres Medhjelpere. Da dette forekom Kongen og de forſtandigſte Mænd omtrent lige faa ſlemt ſom at fordre Bøder for dem, Kongen havde ladet ſtraffe efter Loven for begangne Forbrydelſer, da det desuden havde viiſt ſig, at deslige Truſler ej havde været tomme, men virkeligt vare blevne udførte, og da det var hans Pligt at gjøre Ende paa den Ondſkab og det Uvæſen, der nu hørte til Dagens Orden[2], forordnede han, at enhver, der overbeviiſtes om at have udſtødt ſaadanne Truſler, ej alene ſkulde ſættes faſt, indtil han ſkaffede fuld Borgen for, at den, han truede, kunde være ſikker for Skam og Skade, men oven i Kjøbet bøde 4 Mkr. til Kronen for ſin Uforſkammethed, og til den, han truede, Fuldrette efter ſex Mænds Dom. Hvis der ſiden dog tilføjedes den, der var bleven truet, nogen Skade, og forſtandige Mænd havde Mistanke om at hiin, ſom truede, havde bevirket det, ſkulde Sysſelmænd og Lagmænd ikke modtage nogen Fralæggelſe af ham, førend Kongen ſelv var adſpurgt. End videre, ſiger Kongen, var der flere, ſom ogſaa anvendte ſlige Truſler mod dem, med hvem de havde Sag, og ſom aldrig vilde gaa frem efter Loven, om Modparten end nok ſaa meget bød ſig til at ſvare Lov og Ret efter gode Mænds Dom, ſaa at han ofte af Frygt maatte eftergive ſin Ret; ogſaa de, der paa denne Maade brugte Truſler, ſkulde ſættes faſt og nødes til at ſtille Borgen paa ovennævnte Maade. Det

  1. Norges gl. Love III. No. 16, S. 56.
  2. Dette viſer ogſaa, at Retstilſtanden for Kong Haakons Tiltrædelſe maa have været højſt beklagelig.