Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/397

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
375
1302. Overordentlige kongelige Commisſarier.

mindelige Indhold kan man ſee, at der ogſaa maa have været Gjenparter deraf, ſom nævnte Bergen, Nidaros og Tunsberg eller Kongehelle i Stedet for Oslo. Vi faa heraf, ſaavel ſom af den Befaling, den indeholder til Sysſelmændene om at lade de to Originalanordninger circulere til Afſkrift, en temmelig tydelig Foreſtilling om, hvorledes man i det kongelige Cancellie bar ſig ad ved ſlige almindelige Retterbøders eller Forordningers Udſtedelſe. Naar Conceptet var nedſkrevet og godkjendt, blev det reenſkrevet i flere Exemplarer, der alle beſegledes af Cantſleren og gjaldt ſom Originaler; formodentlig blev et ſaadant Exemplar udferdiget enten for hvert Lagdømme, eller for hver Fehirdſle, maaſkee endog kun for hvert af de gamle Hovedthing, og ſendtes derpaa rundt fra Sysſelmand til Sysſelmand i hvert af hine ſtørre Diſtricter for at afſkrives, rimeligviis i Lovbogen, ſamt offentliggjøres, medens Originalen ſendtes tilbage til Centralſtedet, hvorfra den var udgaaet, for der at opbevares i Lagmandens og Sysſelmandens Archiv. Nærværende Skrivelſe nævner ikke engang Stedet, hvor Skrivelſen ſkulde opbevares, men ſætter kun „N. N.“ Af denne Udſtedelſe i flere Exemplarer kan man og forſtaa, hvorledes det gaar til, at ſtundom een og ſamme Retterbod i forſkjellige Afſkrifter nævner forſkjellige Skrivere; naar den nemlig ſkulde udferdiges i flere ligelydende Exemplarer, var det bekvemmeſt at dictere dem alle ſamtidigt, til flere Skrivere. Men for Sikkerheds Skyld ſkulde altid Skriveren til Slutningen vedføje ſit Navn[1].

Den her nævnte Foranſtaltning af Kongen, hvorved han overdrog til overordentlige Commisſarier, enten over det hele Rige, eller i hver Fehirdſle for ſig, at indſamle ſine Indtægter, ſynes at have været en ny Fremgangsmaade, ſom Kongen indførte enten af Mistanke til Sysſelmændene, eller fordi han allerede havde befundet at enkelte af dem, iſær formodentlig de, der vare forblevne i Embedet fra Kong Eriks Tid af, havde gjort ſig ſkyldige i mislig Regnſkabsførſel. Thi da han, ſom vi ville ſee, faa Aar efter endog tilbagekaldte alle Syſlerne, og beſatte dem paa ny, maa der have været Misligheder ved flere Sysſelmænds Embedsførelſe, der beſtemte ham til et ſaadant paafaldende Skridt. At der under det ſlappe Regimente i Kong Eriks Tid havde indſneget ſig mange Uſkikke og megen Slendrian i de fleſte Forvaltningsgrene, er umiskjendeligt, og vi have ovenfor tildeels allerede paapeget det. Og

  1. Herpaa er den Retterbod om Truſler mod Kongens Ombudsmænd, der ſtrax nedenfor omtales, et fortrinligt Exempel, thi ej alene er den førſt udſtedt i Tunsberg den 29de Mai, ſiden i Bergen den 6te October 1303, men i de Afſkrifter, der nævne Tunsberg ſom Udſtedelſes-Sted, nævnes ikke mindre end tre forſkjellige Skrivere, i een Paal Klerk, i en anden Steinbjørn Klerk, og i en tredie Ivar Lagmand paa Haalogaland, der da fungerede ſom Notarius.