Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/396

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
374
Haakon Magnusſøn.

fremſkaffe Varerne, og paa det at de des mindre ſkulle mangle det nødvendige Forraad, have vi beſtemt, at de kunne ſælge alſlags Koſt og Heſtefoder en halv Gang dyrere end man kan faa det for hjemme i Bygden, dog ſaaledes at de ikke opſkrue Priſerne utilbørligt. De ſkulle ogſaa være fritagne for Nevninger, Ledingsferd, Skydsferd, Thingferd og al Slags Told og Paalæg af Sysſelmanden, for lig og ſine Folk, ſaa længe de foreſtaa denne Forretning; kun ſkulle de ſvare Leding og Visøre ſom andre. Om det hænder ſig, at de paadrage ſig Søgsmaal, der tilhører Kronen, ſkulle de ikke ſvare for andre end os ſelv eller den vor Ombudsmand, ſom vi dertil ſærſkilt have beſkikket og bemyndiget. Og for at denne vor Anordning ikke ſkal lede til Drab eller anden Skade, forbyde vi at holde nogetſlags Samdrikkelag paa den Gaard, hvor Taverneshuus findes, under en Bod af 3 Mkr. Sølv. Dog have vi intet imod at man kjøber Drikkevarer der og bringer dem til ſit Hjem, om man finder ſaa for godt. Dette Brev ſkal ligge i Byen under Lagmandens og Sysſelmandens Forvaring, og de øvrige Sysſelmænd ſkulle tage Afſkrift deraf under Lagmandens Segl, for at det kan vorde efterſeet om der ſkulde opſtaa nogen Tvivl angaaende denne vor Anordning, ligeſom den og ſkal oplæſes paa ethvert Lagthing“[1]. I Forbindelſe hermed udferdigede Kongen en Skrivelſe til Sysſelmændene, hvori han befalede dem at pasſe nøje paa Bygderne for Tyve og Ransmænd, og ſnareſt muligt tage Afſkrift, ſaavel af den nys omtalte Anordning, der handlede om disſe, ſom af den anden om Opførelſe af Taverneshuſe, og derpaa ſtrax at ſende Originalerne videre med ſikre Folk, indtil alle Sysſelmænd og Ombudsmænd havde faaet Afſkrift af dem, hvorefter de ſkulde ſendes tilbage til Byen, for der at opbevares af Sysſelmanden og Lagmanden. Det tilføjedes, at hvis Nogen vægrede ſig ved at have Taverneshuus paa ſin Gaard, ſkulde de kongelige Ombudsmænd byde ham andet lige ſaa godt Jordegods i Bytte af de kongelige Ejendomme, dog under Kongens nærmere Approbation[2].

Den ſamme Skrivelſe indeholder ogſaa en anden, ret merkelig Befaling til Sysſelmændene, nemlig, at ſaaſom Kongen kun havde overdraget tre Herrer (hvis Navne desverre ikke nævnes), at modtage Regnſkab af alle de kongelige Ombudsmænd for den af dem opkrævede Leding og Landſkyld, ſkulde vedkommende Sysſelmænd efter hine Commisſærers Tilſigelſe indfinde ſig i Byen med Regnſkabet og paalidelig Landſkyldsſkraa, ſamt ſørge for, at Indtægterne og Visøren betimeligen vare indkrævede. Som En nævnes her udtrykkeligt Oslo, men af Brevets al-

  1. Norges gl. Love III. No. 55, S. 136, 137.
  2. Sammeſteds, No. 56, S. 137, 138.