fremskaffe Varerne, og paa det at de des mindre skulle mangle det nødvendige Forraad, have vi bestemt, at de kunne sælge alslags Kost og Hestefoder en halv Gang dyrere end man kan faa det for hjemme i Bygden, dog saaledes at de ikke opskrue Priserne utilbørligt. De skulle ogsaa være fritagne for Nevninger, Ledingsferd, Skydsferd, Thingferd og al Slags Told og Paalæg af Sysselmanden, for lig og sine Folk, saa længe de forestaa denne Forretning; kun skulle de svare Leding og Visøre som andre. Om det hænder sig, at de paadrage sig Søgsmaal, der tilhører Kronen, skulle de ikke svare for andre end os selv eller den vor Ombudsmand, som vi dertil særskilt have beskikket og bemyndiget. Og for at denne vor Anordning ikke skal lede til Drab eller anden Skade, forbyde vi at holde nogetslags Samdrikkelag paa den Gaard, hvor Taverneshuus findes, under en Bod af 3 Mkr. Sølv. Dog have vi intet imod at man kjøber Drikkevarer der og bringer dem til sit Hjem, om man finder saa for godt. Dette Brev skal ligge i Byen under Lagmandens og Sysselmandens Forvaring, og de øvrige Sysselmænd skulle tage Afskrift deraf under Lagmandens Segl, for at det kan vorde efterseet om der skulde opstaa nogen Tvivl angaaende denne vor Anordning, ligesom den og skal oplæses paa ethvert Lagthing“[1]. I Forbindelse hermed udferdigede Kongen en Skrivelse til Sysselmændene, hvori han befalede dem at passe nøje paa Bygderne for Tyve og Ransmænd, og snarest muligt tage Afskrift, saavel af den nys omtalte Anordning, der handlede om disse, som af den anden om Opførelse af Taverneshuse, og derpaa strax at sende Originalerne videre med sikre Folk, indtil alle Sysselmænd og Ombudsmænd havde faaet Afskrift af dem, hvorefter de skulde sendes tilbage til Byen, for der at opbevares af Sysselmanden og Lagmanden. Det tilføjedes, at hvis Nogen vægrede sig ved at have Taverneshuus paa sin Gaard, skulde de kongelige Ombudsmænd byde ham andet lige saa godt Jordegods i Bytte af de kongelige Ejendomme, dog under Kongens nærmere Approbation[2].
Den samme Skrivelse indeholder ogsaa en anden, ret merkelig Befaling til Sysselmændene, nemlig, at saasom Kongen kun havde overdraget tre Herrer (hvis Navne desverre ikke nævnes), at modtage Regnskab af alle de kongelige Ombudsmænd for den af dem opkrævede Leding og Landskyld, skulde vedkommende Sysselmænd efter hine Commissærers Tilsigelse indfinde sig i Byen med Regnskabet og paalidelig Landskyldsskraa, samt sørge for, at Indtægterne og Visøren betimeligen vare indkrævede. Som En nævnes her udtrykkeligt Oslo, men af Brevets al-
