Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/392

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
370
Haakon Magnusſøn.

det allerede beſtaaende Forbud imod at Udlændinger førte ſine Varer nordenfor Bergen eller til Udſalg i Herederne; det udſtraktes nu ogſaa, ſom tidligere berørt, derhen, at de ikke maatte gjøre Handelsfællig til Island eller til andre kongelige Skatlande. Overtrædelſen af Forbudet ſkulde ſtraffes med Varernes Forbrydelſe, og den, der kjøbte ſlige Varer, ſkulde bøde Halvdelen af Kjøbeſummen. Fremdeles forbødes det alle Udlændinger at kjøbe Korn, Malt eller andre norſke Varer for ſiden at udſælge dem i Smaat her i Landet, ligeſaa lidet ſom de i dette Øjemed maatte kjøbe Varer, der kom fra fremmede Lande; kun gjordes der nogen Undtagelſe for Galanterihandlere (Glismangarar). Den, der overtraadte Forbudet, ſkulde miſte Varerne og dog betale dem, han kjøbte dem af, den fulde Værdi. End videre forbødes det Udlændinger at kjøbe Sparrer, Bord eller Rafter andenſteds fra end af Kongsgaarden, af Raadmændene eller af Gaardejerne i Byen, under lignende Straf ſom oven anført. Dette er førſte Gang, at Trælaſthandel i Norge omtales ſom en Næringsgreen. Den Ugunſt, der i alle disſe Beſtemmelſer viſes Udlændingerne, røber ſig ogſaa i en Artikel, der foreſkriver, at naar en Udlænding blev uenig med en anden Mand om et ſluttet Kjøb, og drog ham for Retten uden at have Vidne til Kjøbet, ſkulde han bøde Mark. Endelig benyttedes den kongelige Forkjøbsrettighed til at paalægge Udſalget af udenlandſke Drikkevarer visſe Indſkrænkninger og Afgifter. Paa Kongsgaarden ſkulde der nøjagtigt holdes Bog over, hvor meget

    ſedag opholdt ſig i Bergen med hine Herrer. I 1303 var han den 29de Mai i Tunsberg (ſe nedenfor), og kunde ſaaledes ej være i Bergen anden Pintſedag, 27de Mai; i 1304 var Kongen vel den 1ſte Mai i Bergen, og den 31te Mai ved Jarlsø udenfor Tunsberg (Dipl. Norv. II. 74); han kunde ſaaledes nok endnu have været i Bergen anden Pintſedag, 18de Mai, men det er et Spørgsmaal, om Hauk Erlendsſøn da ikke allerede var rejſt til Island, hvor han i dette Aar kom ud. I 1305, hvor anden Pintſedag faldt paa 7de Juni, var Kongen i Mai, Juni og Juli i Tunsberg. I 1306, hvor 2den Pintſedag faldt paa 23de Mai, var han i April i Bergen, men 11te Juni i Oslo. Om ſenere Aar ſynes der neppe at kunne være Tale, da man af et Brev, dateret 10de April 1306 (Dipl. Norv. II. 82), ſynes at maatte ſlutte, at Hr. Finn Gautsſøn da var død. Det eneſte Aar foruden 1302, hvortil Brevet med nogen Mulighed kunde henføres, er ſaaledes 1304, da det jo kunde tænkes, at Hauk endnu ikke havde forladt Bergen, da Brevet udſtedtes, og at Kongen, ſom 31te Mai laa ved Jarlsø, da netop var kommen fra Bergen. Hertil kommer, at Hauk i Anordningen kaldes Herre, hvilket han endnu ikke var i 1302. Men da Anordningen ikke er ſamtidigt indført i Codex, kunde dog Afſkriveren let have givet Hauk den Titel, han ſenere førte, og ſom man var vant til at give ham; og den forhen paapegede Omſtændighed, at Anordningen i hiin Codex er indført i Forbindelſe med Beſlutningerne af 9de Febr. 1302, ſynes at maatte gjøre Udſlaget. Viſtnok er ikke al Tvivl hævet, men Spørgsmaalet er i ſig ſelv ogſaa af mindre Vigtighed.