Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/391

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
369
1302. Lovgivning om Udlændingers Handel.

have vor Tak“[1]. Det er allerede af den her anførte Grund, om man end ej vil tage Lübecks nærmere Venſkabsforhold til Danmark i Betragtning, ej at undres over, at der i den Holdning, Kongen indtog lige over for de tydſke Handelsmænd, aabenbarer ſig en vis Kulde og en øjenſynlig Stræben efter at ſee dem paa Fingrene, for at de ikke ſkulde tilrive ſig et ſtørre Handelsherredømme end de allerede havde faaet. Endnu gjaldt det at hindre dem fra at tilrive ſig Handelen nordenfor Bergen, ſamt paa Skatlandene, og Smaahandelen paa Landet. Beſtemmelſer, ſigtende hertil, bleve derfor og af Kongen givne paa et Thing eller Møde, der holdtes den følgende Sommer, den 11te Juni 1302, paa Mariæ Kirkegaard, med Samtykke, ſom det heder, af Bjarne Erlingsſøn, Sæbjørn Helgesſøn, Finn Gautsſøn, Snare Aslaksſøn, Erling Aamundesſøn, Sira Botolf (Fehirde) og Hauk Erlendsſøn[2]. Ej alene gjentoges her

  1. Norges gl. Love, III. No. 16, S. 55. Den er her henført til 11te November 1302, og viſt er det, at den er dateret Bergen, Mortensdag, i Kongens 4de Regjeringsaar. Men den bedſte Afſkrift, man har deraf, er kun ny og meget daarlig, faa at man let kan tænke ſig, at her i Dateringen et IV. er ſat for et III. (ved Fejllæsning af iij ſom iv). Thi da Kongen, ſom man af ſikre Kilder kan ſee, var i Oslo midt i September 1302 (N. gl. L. III. 14), ved Gøtaelven 29de Septbr. og 6te Octbr. (Isl. Annaler, Lappenbergs Sartorius S. 226), og ligeledes ved Elven i Marts 1303, kan han neppe have været i Bergen i Novbr. 1302, hvorimod han netop var der i Novbr. 1302. Nu kan det viſtnok ikke negtes, at han ogſaa var der om Høſten og Vintren 1303, lige fra Juli af. Men hvad der dog gjør det mindre ſandſynligt, at nærværende Anordning hører til dette Aar, er at alle de af Kongen fra 23de Juli til 3die Decbr. 1303 udſtedte Breve ere beſeglede af Aake Cantſler, medens derimod Anordningen er beſeglet af Snare Aslaksſøn, og da nu denne netop findes at have beſeglet Kongens Breve under Vinteropholdet i Bergen 1301—2, ſaa at man maa formode, at Aake ikke engang var hos Kongen paa den Tid, kan det neppe betvivles, at Anordningen tilhører 1301.
  2. Norges gl. Love, III. No. 53, 54, S. 134, 135. Disſe Beſtemmelſer, der i Udgaven danne to ſærſkilte Numre, fordi det, der vedkommer Viintapningen o. ſ. v. findes for ſig ſelv, og kun i en eneſte Codex, der ej har de foregaaende, hvorimod disſe findes i flere Haandſkrifter, der igjen udelade Stykket om Viintapningen, høre dog ſammen: da der ved begge ſiges, at de gaves af Kongen i Bergen, Mandag efter Pints, paa Thinget paa Marie-Kirkegaard, og med de ovennævnte Herrers Samtykke. Aarstallet nævnes ikke, men at det maa være 1302, ſynes allerede at kunne ſluttes deraf, at en enkelt Codex, ikke 50 Aar yngre end Anordningen, ſætter det førſte Stykke i umiddelbar Forbindelſe med de Beſtemmelſer af 9de Februar 1302, ſom her ſtrax efter meddeles; ſaaledes at det, efter at førſt dette Datum er omtalt, ſiden heder: „Mandag efter Pints blev dette thinget o. ſ. v.“, hvoraf da ligefrem følger, at Aaret 1302 fremdeles maa være meent. Hertil kommer, at man vanſkeligt vil kunne paapege noget andet Aar end 1302, hvor Kong Haakon anden Pint-