Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/391

Denne siden er korrekturlest

369

1302. Lovgivning om Udlændingers Handel.

have vor Tak“^[1]. Det er allerede af den her anførte Grund, om man end ej vil tage Lübecks nærmere Venskabsforhold til Danmark i Betragtning, ej at undres over, at der i den Holdning, Kongen indtog lige over for de tydske Handelsmænd, aabenbarer sig en vis Kulde og en øjensynlig Stræben efter at see dem paa Fingrene, for at de ikke skulde tilrive sig et større Handelsherredømme end de allerede havde faaet. Endnu gjaldt det at hindre dem fra at tilrive sig Handelen nordenfor Bergen, samt paa Skatlandene, og Smaahandelen paa Landet. Bestemmelser, sigtende hertil, bleve derfor og af Kongen givne paa et Thing eller Møde, der holdtes den følgende Sommer, den 11te Juni 1302, paa Mariæ Kirkegaard, med Samtykke, som det heder, af Bjarne Erlingssøn, Sæbjørn Helgessøn, Finn Gautssøn, Snare Aslakssøn, Erling Aamundessøn, Sira Botolf (Fehirde) og Hauk Erlendssøn^[2]. Ej alene gjentoges her

↑ Norges gl. Love, III. No. 16, S. 55. Den er her henført til 11te November 1302, og vist er det, at den er dateret Bergen, Mortensdag, i Kongens 4de Regjeringsaar. Men den bedste Afskrift, man har deraf, er kun ny og meget daarlig, faa at man let kan tænke sig, at her i Dateringen et IV. er sat for et III. (ved Fejllæsning af iij som iv). Thi da Kongen, som man af sikre Kilder kan see, var i Oslo midt i September 1302 (N. gl. L. III. 14), ved Gøtaelven 29de Septbr. og 6te Octbr. (Isl. Annaler, Lappenbergs Sartorius S. 226), og ligeledes ved Elven i Marts 1303, kan han neppe have været i Bergen i Novbr. 1302, hvorimod han netop var der i Novbr. 1302. Nu kan det vistnok ikke negtes, at han ogsaa var der om Høsten og Vintren 1303, lige fra Juli af. Men hvad der dog gjør det mindre sandsynligt, at nærværende Anordning hører til dette Aar, er at alle de af Kongen fra 23de Juli til 3die Decbr. 1303 udstedte Breve ere beseglede af Aake Cantsler, medens derimod Anordningen er beseglet af Snare Aslakssøn, og da nu denne netop findes at have beseglet Kongens Breve under Vinteropholdet i Bergen 1301–2, saa at man maa formode, at Aake ikke engang var hos Kongen paa den Tid, kan det neppe betvivles, at Anordningen tilhører 1301.
↑ Norges gl. Love, III. No. 53, 54, S. 134, 135. Disse Bestemmelser, der i Udgaven danne to særskilte Numre, fordi det, der vedkommer Viintapningen o. s. v. findes for sig selv, og kun i en eneste Codex, der ej har de foregaaende, hvorimod disse findes i flere Haandskrifter, der igjen udelade Stykket om Viintapningen, høre dog sammen: da der ved begge siges, at de gaves af Kongen i Bergen, Mandag efter Pints, paa Thinget paa Marie-Kirkegaard, og med de ovennævnte Herrers Samtykke. Aarstallet nævnes ikke, men at det maa være 1302, synes allerede at kunne sluttes deraf, at en enkelt Codex, ikke 50 Aar yngre end Anordningen, sætter det første Stykke i umiddelbar Forbindelse med de Bestemmelser af 9de Februar 1302, som her strax efter meddeles; saaledes at det, efter at først dette Datum er omtalt, siden heder: „Mandag efter Pints blev dette thinget o. s. v.“, hvoraf da ligefrem følger, at Aaret 1302 fremdeles maa være meent. Hertil kommer, at man vanskeligt vil kunne paapege noget andet Aar end 1302, hvor Kong Haakon anden Pint-

[1] Norges gl. Love, III. No. 16, S. 55. Den er her henført til 11te November 1302, og vist er det, at den er dateret Bergen, Mortensdag, i Kongens 4de Regjeringsaar. Men den bedste Afskrift, man har deraf, er kun ny og meget daarlig, faa at man let kan tænke sig, at her i Dateringen et IV. er sat for et III. (ved Fejllæsning af iij som iv). Thi da Kongen, som man af sikre Kilder kan see, var i Oslo midt i September 1302 (N. gl. L. III. 14), ved Gøtaelven 29de Septbr. og 6te Octbr. (Isl. Annaler, Lappenbergs Sartorius S. 226), og ligeledes ved Elven i Marts 1303, kan han neppe have været i Bergen i Novbr. 1302, hvorimod han netop var der i Novbr. 1302. Nu kan det vistnok ikke negtes, at han ogsaa var der om Høsten og Vintren 1303, lige fra Juli af. Men hvad der dog gjør det mindre sandsynligt, at nærværende Anordning hører til dette Aar, er at alle de af Kongen fra 23de Juli til 3die Decbr. 1303 udstedte Breve ere beseglede af Aake Cantsler, medens derimod Anordningen er beseglet af Snare Aslakssøn, og da nu denne netop findes at have beseglet Kongens Breve under Vinteropholdet i Bergen 1301–2, saa at man maa formode, at Aake ikke engang var hos Kongen paa den Tid, kan det neppe betvivles, at Anordningen tilhører 1301.

[p391-2] Norges gl. Love, III. No. 53, 54, S. 134, 135. Disse Bestemmelser, der i Udgaven danne to særskilte Numre, fordi det, der vedkommer Viintapningen o. s. v. findes for sig selv, og kun i en eneste Codex, der ej har de foregaaende, hvorimod disse findes i flere Haandskrifter, der igjen udelade Stykket om Viintapningen, høre dog sammen: da der ved begge siges, at de gaves af Kongen i Bergen, Mandag efter Pints, paa Thinget paa Marie-Kirkegaard, og med de ovennævnte Herrers Samtykke. Aarstallet nævnes ikke, men at det maa være 1302, synes allerede at kunne sluttes deraf, at en enkelt Codex, ikke 50 Aar yngre end Anordningen, sætter det første Stykke i umiddelbar Forbindelse med de Bestemmelser af 9de Februar 1302, som her strax efter meddeles; saaledes at det, efter at først dette Datum er omtalt, siden heder: „Mandag efter Pints blev dette thinget o. s. v.“, hvoraf da ligefrem følger, at Aaret 1302 fremdeles maa være meent. Hertil kommer, at man vanskeligt vil kunne paapege noget andet Aar end 1302, hvor Kong Haakon anden Pint-

[1]

[2]