Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/380

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
358
Haakon Magnussøn.

Troskabs-Eed efter den Formular, Lovbogen indeholdt[1]. De to daværende Lagmænd, Thorlak Narvessøn og Thorstein (Hauk Erlendssøn maa allerede tidligere være vendt tilbage til Norge), bleve afløste af tvende Nordmænd, Hr. Lodin af Bakke, der allerede 1279 havde været brugt i en lignende Sendelse, og Baard Høgnessøn, med Jurisdiction over hver sin Halvdeel af Landet, og medbringende ligeledes et Kongebrev, der satte en Bod af 15 Mkr. for hver den, som tilsidesatte deres Orskurd[2]. I Følge med Hr. Alf var ogsaa en Hr. Svein Lang, som Sysselmand i Skagafjorden, og Hr. Kolbein Bjarnessøn, der ligeledes synes at have faaet Syssel; denne sidste var en Islænding, hvor vidt Svein Laag ligeledes var islandsk, er uvist. Alf og de synes end videre at have medbragt et overordentligt Skattepaabud, men den nærmere Sammenhæng hermed kjendes ikke[3]. Ogsaa Jon Einarssøn, den forhenværende Lagmand, kom nu tilbage; maaskee han havde ydmyget sig for Kongen og lovet at understøtte Udsendingerne ved sin Indflydelse, siden han atter benævnes „Herre“. At Kongens Budskab vakte almindelig Harme, er heel rimeligt, men vi erfare dog, at det alligevel lykkedes hans Udsendinger paa det nærmeste at sætte hans Vilje igjennem. Skade, at der ikke fortælles det mindste om, hvorledes de bare sig ad, og hvilke alvorlige Sammenstød de om Vintren og Vaaren, som man upaatvivleligt maa antage, havde med Oppositionens Ledere. Alt, hvad vi erfare, er at paa Althinget 1302 (altsaa omkring 1ste Juli) blev der aflagt ham Troskabs-Eed, da, som det sædvanligt heed, Land og Thegner bleve ham tilsvorne, samt frie Hænder givne ham til at foretage de Forandringer

  1. At Alf kom med Kongens Budskab, siges i Annalerne; at dette har været skriftligt, og indeholdt en saadan Befaling, som her ovenfor anført, sees af de Udtryk, i hvilke Nevndarmændene raa Thinget i 1302 erklærede sig villige til at sverge Kongen Troskabseed, se strax nedenfor.
  2. De isl. Annaler, ved 1301. Et enkelt Haandskrift af disse har kun „fem“ i Stedet for „femten“ Mkr. som den for Overhørighed af Lagmændenes Orskurd fastsatte Bod. Naar det i de annalistiske Optegnelser i Laurentius’s Saga Cap. 16 heder, at Hr. Alf havde faaet Nordlandet og Østerlandet til Bestyrelse, er dette aabenbart en Forvexling med hvad der fandt Sted 1305, som man kan see af Sammenligning med Annalerne. Af hvilken Ætt Alf i Kroken var, vides ikke; han nævnes aller først i 1298, som Medudsteder af et Brev fra Nidaros 10de Marts 1298 (Dipl. Norv. II. 43), og af et fra Bergen eller maaskee fra Nordfjord, 14de October 1298; ved det sidste solgte Peter paa Eid ligeledes en Deel af sin Odelsgaard Eid (Munkelivsbogen S. 57).
  3. Man maa slutte dette af Udtrykkene i den nedenfor anførte Remonstrationsskrivelse, hvor der ligefrem tales om at man vil paabyde Islændingerne „større Afdræt og Tyngsel, end der for var besvoret og samtykt“, og klages over at saa meget Gods skal drages ud af Landet, og lidet eller intet kommer i dets Sted.