Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/380

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
358
Haakon Magnusſøn.

Troſkabs-Eed efter den Formular, Lovbogen indeholdt[1]. De to daværende Lagmænd, Thorlak Narvesſøn og Thorſtein (Hauk Erlendsſøn maa allerede tidligere være vendt tilbage til Norge), bleve afløſte af tvende Nordmænd, Hr. Lodin af Bakke, der allerede 1279 havde været brugt i en lignende Sendelſe, og Baard Høgnesſøn, med Jurisdiction over hver ſin Halvdeel af Landet, og medbringende ligeledes et Kongebrev, der ſatte en Bod af 15 Mkr. for hver den, ſom tilſideſatte deres Orſkurd[2]. I Følge med Hr. Alf var ogſaa en Hr. Svein Lang, ſom Sysſelmand i Skagafjorden, og Hr. Kolbein Bjarnesſøn, der ligeledes ſynes at have faaet Sysſel; denne ſidſte var en Islænding, hvor vidt Svein Laag ligeledes var islandſk, er uviſt. Alf og de ſynes end videre at have medbragt et overordentligt Skattepaabud, men den nærmere Sammenhæng hermed kjendes ikke[3]. Ogſaa Jon Einarsſøn, den forhenværende Lagmand, kom nu tilbage; maaſkee han havde ydmyget ſig for Kongen og lovet at underſtøtte Udſendingerne ved ſin Indflydelſe, ſiden han atter benævnes „Herre“. At Kongens Budſkab vakte almindelig Harme, er heel rimeligt, men vi erfare dog, at det alligevel lykkedes hans Udſendinger paa det nærmeſte at ſætte hans Vilje igjennem. Skade, at der ikke fortælles det mindſte om, hvorledes de bare ſig ad, og hvilke alvorlige Sammenſtød de om Vintren og Vaaren, ſom man upaatvivleligt maa antage, havde med Oppoſitionens Ledere. Alt, hvad vi erfare, er at paa Althinget 1302 (altſaa omkring 1ſte Juli) blev der aflagt ham Troſkabs-Eed, da, ſom det ſædvanligt heed, Land og Thegner bleve ham tilſvorne, ſamt frie Hænder givne ham til at foretage de Forandringer

  1. At Alf kom med Kongens Budſkab, ſiges i Annalerne; at dette har været ſkriftligt, og indeholdt en ſaadan Befaling, ſom her ovenfor anført, ſees af de Udtryk, i hvilke Nevndarmændene raa Thinget i 1302 erklærede ſig villige til at ſverge Kongen Troſkabseed, ſe ſtrax nedenfor.
  2. De isl. Annaler, ved 1301. Et enkelt Haandſkrift af disſe har kun „fem“ i Stedet for „femten“ Mkr. ſom den for Overhørighed af Lagmændenes Orſkurd faſtſatte Bod. Naar det i de annaliſtiſke Optegnelſer i Laurentius’s Saga Cap. 16 heder, at Hr. Alf havde faaet Nordlandet og Øſterlandet til Beſtyrelſe, er dette aabenbart en Forvexling med hvad der fandt Sted 1305, ſom man kan ſee af Sammenligning med Annalerne. Af hvilken Ætt Alf i Kroken var, vides ikke; han nævnes aller førſt i 1298, ſom Medudſteder af et Brev fra Nidaros 10de Marts 1298 (Dipl. Norv. II. 43), og af et fra Bergen eller maaſkee fra Nordfjord, 14de October 1298; ved det ſidſte ſolgte Peter paa Eid ligeledes en Deel af ſin Odelsgaard Eid (Munkelivsbogen S. 57).
  3. Man maa ſlutte dette af Udtrykkene i den nedenfor anførte Remonſtrationsſkrivelſe, hvor der ligefrem tales om at man vil paabyde Islændingerne „ſtørre Afdræt og Tyngſel, end der for var beſvoret og ſamtykt“, og klages over at ſaa meget Gods ſkal drages ud af Landet, og lidet eller intet kommer i dets Sted.