kom ud til Island, medbringende kongelig Befaling til højtideligen at fratage den forhenværende Lagmand, Jon Einarssøn, sin Herretitel[1]. Aaret efter (1300) rejste han tilligemed Hr. Sturla Jonssøn og Lagmanden Hr. Thorlak Narvessøn til Norge, medens Odd Thorvardssøn, der synes at have været en af de sidst indstevnede haandgangne Mænd, kom tilbage til Island[2]; alle disse hyppige Rejser frem og tilbage, aabenbart ifølge kongelig Befaling, vidne om at meget har været anderledes end Kongen ønskede, og at der herskede en ikke ringe Gjæring. Det lader til at Kongen med de hyppige Kaldelser til Norge af højbaarne Islændinger ikke alene har haft til Hensigt at raadslaa med dem, tale godt for dem eller irettesætte dem, men ogsaa at beholde dem hos sig som Gisler, efter sin Farfaders Exempel, eller i det mindste at hindre dem, han ansaa for urolige Hoveder, fra at gjøre Skade; enkelte bleve saaledes, neppe med deres gode Vilje, flere Aar i Norge, som Thorlak Lagmand, der ej mere kom tilbage, men døde i Kongehelle 1303[3]. Den almindelige Misstemning paa Øen maa tillige have været betydeligt forøget ved alle de Landeplager, der i denne Tid overgik den. I 1300 var den blevet hjemsøgt af et Udbrud af Hekla, frygteligere end noget tidligere. Store Bjergmasser slyngedes sammen, saa at Braget hørtes lige til Nordlandet, hvorhen ogsaa Asken og Sanden førtes i saadan Mængde, at det blev ganske mørkt, og man vidste ikke, enten det var Dag eller Nat; mellem Vatns-Skard og Øxarheid blev Jorden ganske tildækket med Sand, der føg sammen i store Fanner, saa at Folk næsten ikke kunde finde Vejen. Paa Sønderlandet og Østerlandet faldt der ligeledes megen Sand, og dertil skede der voldsomme Jordskjelv, saa at en Mængde Gaarde styrtede ned. Og disse Udbrud vedvarede næsten i et heelt Aar, lige fra Midsommer 1300. Det heftigste Jordskjelv var 30te December. Omtrent samtidigt 130i udbrød paa Nordlandet en smitsom
- ↑ Isl. Annaler, ved 1299. Samtidigt med Erlend sterke og rimeligviis i Følge med ham kom ogsaa Eyjulf Asgrimssøn, Søn af den i 1285 ff. o. S. 81) afdøde Hr. Asgrim Thorsteinssøn. Han førte Herretitel, og havde vistnok Syssel, ligesom hans Fader.
- ↑ Annalerne, ved 1300. Odd Thorvardssøn var en Søn af Hr. Thorvard Thorarinssøn, der var død i Norge 1297. Naar Odd rejste til Norge, siges ikke; muligt kan det dog ogsaa have været i Anledning af Faderens Dødsfald. Den 22de Mai 1300 var han endnu i Bergen, thi da finde vi ham som Medbesegler paa et Brev, hvorved Hr. Peter paa Eid solgte en Part af sit Odelsgods Eid til Munkelivs-Kloster (Munkelivsbogen S. 147). Dette tyder paa at Peter paa Eid under sit Ophold paa Island har sluttet Venskab med Odd. Denne kaldes her Hr. Odd Thorvardssøn, altsaa havde han da faaet Herretitel. Han døde Vaaren efter sin Hjemkomst til Island, 1ste Marts 1301.
- ↑ De isl. Annaler, ved ilsom Thorlaks Dødsdag var den 15de Marts.
