Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/376

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
354
Haakon Magnusſøn.

og fremdeles, ſiden Vedtagelſen af norſk Lov og norſk Adminiſtration, at der ſendtes norſke Sysſelmænd, ja ſtundom endog Lagmænd. Thi herom havde der ved den førſte Underkaſtelſe under Kong Haakon Haakonsſøn og Kong Magnus 1262 og 1264 ikke kunnet være Tale, da der endnu ikke var Tale om Afſkaffelſe af den islandſke Forfatning og Lovgivning; det var da aabenbart Høvdingernes Mening, at Godordene ſkulde vedblive, ligeſom før, arvelige i Ætterne, altſaa at hele den indre Beſtyrelſe af Landet ſkulde blive uforandret, og at det eneſte Baand, der bandt Øen til Norge, ſkulde være Skatten, ſamt tildeels Jarlen, eller den Statholder, der traadte i hans Sted[1]. Men efterat Godordene vare blevne opgivne ved den førſte norſke Lovbogs Antagelſe i 1272, og Island fik Lagmænd og Sysſelmænd ligeſom Norge, ſtod det i Kongens Magt hertil at udnævne Nordmænd, ſaa længe det ikke var ſærſkilt betinget, at de ſkulde være Islændinger. En ſaadan Betingelſe ſynes dog dengang, ſom vi allerede ovenfor (IV. 1. S. 630) have ytret, ikke at være bleven gjort, maaſkee fordi de islandſke Høvdinger deels virkelig vare i Beſiddelſe af hvad man kunde kalde Syſlerne, deels ikke endnu tilſtrækkeligt havde opfattet Conſeqventſerne af deres Skridt, hvilket førſt længere Erfaring kunde lære dem. Denne fik de dog ſnart, i det mindſte i 1279, da Nordmanden Lodin af Bakke ſendtes ud ſom Lagmand, og derfor er det højſt ſandſynligt, at Sagen kom paa Tale i 1281, da Islændingerne, efter at have ſvoret Kong Erik og Hertug Haakon Troſkabseed, antoge den nye Lovbog, hvori for førſte Gang Sysſelmænd udtrykkeligt nævnes. Under de vidløftige og heftige Debatter, der gik forud for Antagelſen, havde, ſom vi have ſeet, de haandgangne Mænd, der nu repræſenterede Høvdingeklasſen, i Lighed med Gejſtligheden og Bønderne indgivet et ſærſkilt Indlæg, angaaende de Udſættelſer, de havde at gjøre ved den nye Lovbog og følgelig over de Betingelſer, under hvilke de vilde antage den. Indholdet af dette Indlæg anføres vel ikke, men man kan næſten være overbeviiſt om, at det netop blandt andet ogſaa har indeholdt de ſenere ſom Tilſagn paaberaabte Punkter, ſaaledes og dette, at Sysſelmænds- og Lagmands-Poſterne ſkulde ſikres de forrige Godordsmænd eller deres Efterkommere. Det er ovenfor berettet, at der om disſe Betingelſer eller Artikler ej faldt nogen Beſtemmelſe paa Althinget i 1281, men at de bleve henſkudte under Kongens (det vil da ſige Formynder-Regjeringens) og Erkebiſkoppens Afgjørelſe, og at Ravn Oddsſøn ſamt Thorvard Thorarinsſøn i den Anledning rejſte over til Norge, men at de her fandt Raadsherrerne og Erkebiſkoppen i aabenbar Strid med hinanden, ſaa at en Afgjørelſe ved disſe i Fællesſkab ikke var

  1. Se ovf. IV. 1. S. 307.