og fremdeles, siden Vedtagelsen af norsk Lov og norsk Administration, at der sendtes norske Sysselmænd, ja stundom endog Lagmænd. Thi herom havde der ved den første Underkastelse under Kong Haakon Haakonssøn og Kong Magnus 1262 og 1264 ikke kunnet være Tale, da der endnu ikke var Tale om Afskaffelse af den islandske Forfatning og Lovgivning; det var da aabenbart Høvdingernes Mening, at Godordene skulde vedblive, ligesom før, arvelige i Ætterne, altsaa at hele den indre Bestyrelse af Landet skulde blive uforandret, og at det eneste Baand, der bandt Øen til Norge, skulde være Skatten, samt tildeels Jarlen, eller den Statholder, der traadte i hans Sted[1]. Men efterat Godordene vare blevne opgivne ved den første norske Lovbogs Antagelse i 1272, og Island fik Lagmænd og Sysselmænd ligesom Norge, stod det i Kongens Magt hertil at udnævne Nordmænd, saa længe det ikke var særskilt betinget, at de skulde være Islændinger. En saadan Betingelse synes dog dengang, som vi allerede ovenfor (IV. 1. S. 630) have ytret, ikke at være bleven gjort, maaskee fordi de islandske Høvdinger deels virkelig vare i Besiddelse af hvad man kunde kalde Syslerne, deels ikke endnu tilstrækkeligt havde opfattet Conseqventserne af deres Skridt, hvilket først længere Erfaring kunde lære dem. Denne fik de dog snart, i det mindste i 1279, da Nordmanden Lodin af Bakke sendtes ud som Lagmand, og derfor er det højst sandsynligt, at Sagen kom paa Tale i 1281, da Islændingerne, efter at have svoret Kong Erik og Hertug Haakon Troskabseed, antoge den nye Lovbog, hvori for første Gang Sysselmænd udtrykkeligt nævnes. Under de vidløftige og heftige Debatter, der gik forud for Antagelsen, havde, som vi have seet, de haandgangne Mænd, der nu repræsenterede Høvdingeklassen, i Lighed med Gejstligheden og Bønderne indgivet et særskilt Indlæg, angaaende de Udsættelser, de havde at gjøre ved den nye Lovbog og følgelig over de Betingelser, under hvilke de vilde antage den. Indholdet af dette Indlæg anføres vel ikke, men man kan næsten være overbeviist om, at det netop blandt andet ogsaa har indeholdt de senere som Tilsagn paaberaabte Punkter, saaledes og dette, at Sysselmænds- og Lagmands-Posterne skulde sikres de forrige Godordsmænd eller deres Efterkommere. Det er ovenfor berettet, at der om disse Betingelser eller Artikler ej faldt nogen Bestemmelse paa Althinget i 1281, men at de bleve henskudte under Kongens (det vil da sige Formynder-Regjeringens) og Erkebiskoppens Afgjørelse, og at Ravn Oddssøn samt Thorvard Thorarinssøn i den Anledning rejste over til Norge, men at de her fandt Raadsherrerne og Erkebiskoppen i aabenbar Strid med hinanden, saa at en Afgjørelse ved disse i Fællesskab ikke var
- ↑ Se ovf. IV. 1. S. 307.
