Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/374

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
352
Haakon Magnusſøn.

maa han have haft meget Gods i Nordfjord, da det endnu i over hundrede Aar derefter vedblev at udgjøre en ſamlet Masſe under Navn af Audun Heſtakorns Gods eller Nordfjord-Godſet. Kong Magnus ſkjenkede det i 1361 til ſin Fehirde Otte Reymar eller Rømer, efterat den ſvenſke Herre Algot Benediktsſøn en Tidlang havde haft det; ſiden tilfaldt og tildømtes det (i 1412) Ottes Søn Svale Rømer, i hvis Ætt det ſynes at have holdt ſig udeelt, indtil Ætten ſelv uddøde paa Mandsſiden og Godſet adſplittedes[1]. Auduns Huſtru heed Gyrid, og levede i 1281; at han havde Børn er viſt, men hvo de vare, vides ikke[2].

    Part af Baarderud ved Aker, af øſtre Oo og af Øykrin i Oslohered, ſamt en Part af Myklebø paa Follo, hvilke Gaarde han ſelv havde arvet efter Jon Holtesſøn. Dette, ſammenholdt med at Audun kaldes Kongens Frænde, viſer at hans Morfader Audun neppe kan være nogen anden end den Audun i Borg, Frænde af Kong Haakon Haakonsſøns Moder Inga, hos hvem hun opholdt ſig, da Kong Haakon Sverresſøn blev kjendt med hende, ſe ovf. III. S. 439. Ogſaa Jon Holtesſøn maa have været en Frænde af Audun, maaſkee Farbroder. Ved det før omtalte Brev af 8de Febr. 1299 ſolgte Erlend paa Belsaas Audun en Part af Egg i Skaun, ſandſynligviis paa Raumarike, hvilket viſer at han maa have haft Beſiddelſer i Nærheden. Aſlak, Søn af Fehirden Jon Tviſkaven, udnævnte ham tilligemed Kong Erik omkring 1290 til ſine Teſtament-Executorer, og gav ham en Part i Gaarden Saltnes i Budviken (Dipl. Norv. II. 45). I 1281 ſkjenkede Audun fem Mmbool i Unnarſetr i Stavenes i Søndfjord, hvilket var hans Odel, til Munkelivs Kloſter, til Sjælehjelp for hans Fader, hans Huſtru Gyrid og hans Afkom (Munkelivsbogen S. 166); altſaa havde han da Børn.

  1. Gavebrevet, dateret Baahuus, den 29de Septbr. 1361, findes i Dipl Norv. II. 365. Det beſtemtes her at hvis Otte Rømer fik Børn med fin Huſtru Gertrud, ſkulde Godſet være deres Odel til evig Tid; men døde han barnløs før hende, ſkulde hun beholde det for Livstid og derpaa ſkulde det falde tilbage under Kronen. Brev af 30te Nov. 1411, Dipl. Norv. I. 630, viſer at Kongedømmet imidlertid maa have villet tage det tilbage, men at Svale Rømer vindicerede ſig det, og den 26de Januar 1412 tildømtes det ham (Dipl. Norv. II. 620). I 1435 var det viſtnok endnu ſamlet, thi ved et Brev af Erkebiſkop Aſlak fra ſamme Aar bevidnes det, at da Svale Rømer paa ſit yderſte vilde bortſkjenke Gaarden Mykleboſtad i Nordfjord, modſatte hans Stifter Fru Elſebe ſig dette, foreſtillende ham at Kong Magnus havde ſkjenket hans Forældre det (her menes naturligviis hele Nordfjordgodſet) ſaaledes at det ſkulde forblive hos Slægten (Dipl. Norv. I. 749).
  2. At hans Huſtru heed Gyrid og at han havde Børn, ſees af nys omtalte Gavebrev af 1281. At Hr. Bjarne Audunsſøn, ſom det har været antaget, ſkulde være hans Søn, ſynes lidet rimeligt; af Bjarnes Gavebreve ſees det at hans meſte Gods laa paa Veſtfolden; desuden ſynes det ikke rimeligt at han efter hvad der var overgaaet Faderen ſkulde have taget Tjeneſte hos Kongen. Audiens Secret eller mindre Segl findes endnu heelt og holdent vedhængende den i Paris opbevarede Gjenpart af Tractaten af 1296. Skjoldet fremſtiller en Roſe, omgiven med Slyngninger af Løvverk. Omſkriften er ſlet hen SECRETVM ODOENI.