Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/373

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
351
1302. Audun Hugleikssøn henrettet.

det i Sagnet heder, at Audun laa i Strid med en „Herse“ i Naustdal, kan dette nok, Hersetitelen fraregnet, forholde sig rigtigt, thi vi have seet, at der under Kongerne Haakon Haakonssøn og Magnus Haakonssøn var en mægtig Lendermand i Firdafylke, Eiliv af Naustdal. Denne Eiliv blev dræbt i 1277, uden at man kjender de nærmere Omstændigheder derved; det er meget muligt, at det netop har været i en Strid med Audun Hugleikssøn; thi da de begge vistnok vare de mægtigste Mænd der i Egnen, er der intet rimeligere end at der herskede stor Skinsyge og Splid imellem dem, især hvis Audun, hvad der er meget troligt, har villet udvide sin Magt paa den andens Bekostning, som Sagnet udtrykkelig melder. Eiliv synes at have haft en Søn af samme Navn, der efterfulgte ham i hans Besiddelser og rimeligviis i Lendermandsværdigheden; han glemte vistnok ikke Audun Faderens Drab, om end denne ved sin Yndest hos Kong Magnus og Kong Erik slap med at betale Bøder; ja selv om Audun ikke var Faderens Drabsmand, men kun havde benyttet sin Magt til at gjøre utilbørlige Indgreb i Eilivs Rettigheder, var det naturligt, og derfor sandsynligt, at Eiliv benyttede sig af hans Fald til at skaffe sig Hevn eller Oprejsning ved at sætte Kongen end mere op imod ham, og at Almuen i Egnen, der kun havde det for Øje, der fore gik i deres Nærhed, antog dette for Hovedaarsagen til Auduns Død[1]. Hans haarde Straf synes dog almindeligviis at have været anseet som fortjent, i det mindste betragtedes den saaledes i senere Tider[2], og selv Sagnet fortæller om ham som den, der uretfærdigt greb om sig. Alt hans Gods faldt, som sagt, under Kronen; han havde Besiddelser paa flere Steder i Landet, dog vel mest i sin Hjemme-Egn Firdafylke[3], især

  1. Om Eiliv paa Naustdal, se ovf. IV. 1. S. 477. Naustdal i Førde, Eilivs Herresæde, er kun faa Mile fra Hegranes i Jølster. Blandt de Lendermænd og Riddere, der i Oslo i Juni 1319 besvore Overeenskomsten mellem Norge og Sverige, nævnes ogsaa Eiliv i Naustdal; han maa sikkert have været en Søn af den forhen nævnte, og i alle Fald den, med hvem Audun havde været i Uenighed. En Søn af ham igjen var formodentlig den Eiliv Eilivssøn, Ridder, der egtede en Datter af Hr. Erling Vidkunnssøn, og druknede med hende 1358.
  2. Absalon Pederssøn anfører S. 45 Auduns Henrettelse som et Beviis paa Kongens Retfærdighed.
  3. At han havde Besiddelser paa Østlandet, navnlig paa Raumarike, paa Follo, og i Oslohered, sees af hans i Fællesskab med Biskop Andres af Oslo udstedte Brev af 24de Marts 1279 (Dipl. Norv. II. 19), hvorved han „af Taknemmelighed for de mangfoldige Hedersbeviisninger og den Forfremmelse, han havde nydt af Kongedømmet“ indløser til Kronen Gaarden Bjarka paa Follo, som en Jon Holtessøn havde skjenket til Hallvardskirken, og som Kong Haakon Haakonssøn i sin Tid havde givet hans Morfader Audun, imod at han (Audun) overdrog til Hallvardsiirken Gaardene Auduns-Formo, Gaustad, Thoresegg, Viigstein, Uppin og Flygstad paa Raumarike, søndre Bryn og en