Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/373

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
351
1302. Audun Hugleiksſøn henrettet.

det i Sagnet heder, at Audun laa i Strid med en „Herſe“ i Nauſtdal, kan dette nok, Herſetitelen fraregnet, forholde ſig rigtigt, thi vi have ſeet, at der under Kongerne Haakon Haakonsſøn og Magnus Haakonsſøn var en mægtig Lendermand i Firdafylke, Eiliv af Nauſtdal. Denne Eiliv blev dræbt i 1277, uden at man kjender de nærmere Omſtændigheder derved; det er meget muligt, at det netop har været i en Strid med Audun Hugleiksſøn; thi da de begge viſtnok vare de mægtigſte Mænd der i Egnen, er der intet rimeligere end at der herſkede ſtor Skinſyge og Splid imellem dem, iſær hvis Audun, hvad der er meget troligt, har villet udvide ſin Magt paa den andens Bekoſtning, ſom Sagnet udtrykkelig melder. Eiliv ſynes at have haft en Søn af ſamme Navn, der efterfulgte ham i hans Beſiddelſer og rimeligviis i Lendermandsværdigheden; han glemte viſtnok ikke Audun Faderens Drab, om end denne ved ſin Yndeſt hos Kong Magnus og Kong Erik ſlap med at betale Bøder; ja ſelv om Audun ikke var Faderens Drabsmand, men kun havde benyttet ſin Magt til at gjøre utilbørlige Indgreb i Eilivs Rettigheder, var det naturligt, og derfor ſandſynligt, at Eiliv benyttede ſig af hans Fald til at ſkaffe ſig Hevn eller Oprejsning ved at ſætte Kongen end mere op imod ham, og at Almuen i Egnen, der kun havde det for Øje, der fore gik i deres Nærhed, antog dette for Hovedaarſagen til Auduns Død[1]. Hans haarde Straf ſynes dog almindeligviis at have været anſeet ſom fortjent, i det mindſte betragtedes den ſaaledes i ſenere Tider[2], og ſelv Sagnet fortæller om ham ſom den, der uretfærdigt greb om ſig. Alt hans Gods faldt, ſom ſagt, under Kronen; han havde Beſiddelſer paa flere Steder i Landet, dog vel meſt i ſin Hjemme-Egn Firdafylke[3], iſær

  1. Om Eiliv paa Nauſtdal, ſe ovf. IV. 1. S. 477. Nauſtdal i Førde, Eilivs Herreſæde, er kun faa Mile fra Hegranes i Jølſter. Blandt de Lendermænd og Riddere, der i Oslo i Juni 1319 beſvore Overeenskomſten mellem Norge og Sverige, nævnes ogſaa Eiliv i Nauſtdal; han maa ſikkert have været en Søn af den forhen nævnte, og i alle Fald den, med hvem Audun havde været i Uenighed. En Søn af ham igjen var formodentlig den Eiliv Eilivsſøn, Ridder, der egtede en Datter af Hr. Erling Vidkunnsſøn, og druknede med hende 1358.
  2. Abſalon Pedersſøn anfører S. 45 Auduns Henrettelſe ſom et Beviis paa Kongens Retfærdighed.
  3. At han havde Beſiddelſer paa Øſtlandet, navnlig paa Raumarike, paa Follo, og i Oslohered, ſees af hans i Fællesſkab med Biſkop Andres af Oslo udſtedte Brev af 24de Marts 1279 (Dipl. Norv. II. 19), hvorved han „af Taknemmelighed for de mangfoldige Hedersbeviisninger og den Forfremmelſe, han havde nydt af Kongedømmet“ indløſer til Kronen Gaarden Bjarka paa Follo, ſom en Jon Holtesſøn havde ſkjenket til Hallvardskirken, og ſom Kong Haakon Haakonsſøn i ſin Tid havde givet hans Morfader Audun, imod at han (Audun) overdrog til Hallvardsiirken Gaardene Auduns-Formo, Gauſtad, Thoresegg, Viigſtein, Uppin og Flygſtad paa Raumarike, ſøndre Bryn og en