Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/37

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
15
1280. Almindelig Retterbod for Norge.

Truſler mod dem, der vovede at røre ved Kirkens nys erhvervede Friheder. Retterboden indeholdt følgende Beſtemmelſer:

1. At kun de Preſter maatte udnævnes til Provſter, d. e. Biſkoppens Ombudsmænd for at paatale gejſtlige Sager og opkræve hans Indtægter, ſom ikke havde Sognekirker eller vare berettigede til at høre lønligt Skriftemaal[1]. Henſigten hermed var den, at binder Sjæleſørgerne og Skriftefædrene fra at benytte den moralſke Indflydelſe, de udøvede paa deres Sogne- og Skrifte-Børn, til utilbørligt at aflokke dem Teſtamenter eller Gaver, eller overhoved Dispoſitioner, hvorved retmæsſige Arvinger tilſideſattes for Gejſtlige eller gejſtlige Stiftelſer.

2. At forſtandige og velbemidlede Bønder inden hvert Kirkeſogn ſkulde have Tilſyn med Kirkegodſet, dog med Sognepreſtens Vidende, og hvert Aar aflægge Regnſkab derover for Biſkoppen, eller i hans Fraværelſe for Chorsbrødrene. — Dette ſigtede, ſom man tydeligt ſeer, til at hindre utilbørlig Anvendelſe af Kirkegodſet til Preſternes eller Biſkoppernes Fordeel.

3. At Olafstolden ſkulde ſælges i det ſamme Kirkeſogn, hvor den udrededes, ſaafremt de, der oppebare den, vilde ſælge den, og ikke føres udenfor Sognet.

4. Sysſelmændene ſkulde ikke have flere Lensmænd, end to i hvert Fylke, med mindre der var flere Sysſelmænd, da maatte hver have een Lensmand. — Dette er den førſte Gang, at Lensmands-Beſtillingen, hvilken Sysſelmændenes udvidede Forretninger gjorde nødvendig, omtales i Lovgivningen og ſaaledes fik officiel Anerkjendelſe[2].

5. Haandgangne Mænd, Preſter og Biſkopsmænd ſkulde gjøre Udfareleding og udrede Skibegods (skipafé) ligeſaavel ſom andre. — Om dette Punkt og de haandgangne Mænds ſaavelſom Preſternes og Biſkopsmænds Beſtræbelſer for at udſtrække ſin Skattefrihed videre end Loven tillod, er der ovenfor talt.

6. Der ſkulde lyſes til Egteſkab tre Gange i Kirken, men de Børn, ſom fødtes efter Lysningen, ſkulde anſees ſom egtefødde, om Egteſkabet ſelv end ikke kom iſtand formedelſt ſenere opdagede Hindringer.

    melſer. Thi det er f. Ex. meget rimeligt, at Retterboden allerede har været conciperet og foreløbigt vedtagen, inden Statutet kom i Stand, og at den førſt efter at dette Indhold var blevet Baronerne bekjendt, er offentliggjort: den var dog kun at betragte ſom et Udkaſt, indtil den var lovtagen paa Thingene. Da Thingtiden var forbi før Kroningen, kan altſaa denne Lovtagelſe ej have fundet Sted før 1282, men det rimeligſte er dog, at dette ej ſkede førend efter at Erkebiſkoppen havde forladt Landet, i 1282, thi i den førſte Halvdeel af 1281 ſynes Conflicterne mellem Baronerne og Gejſtligheden tildeels at have hvilet.

  1. Her maa man ikke med disſe „Provſter“ (præpositi) forvexle Forſtanderne for Collegiatkirkerne f. Er. Apoſtelkirken, der ligeledes kaldes Provſter, naar Kirkerne ej vare Kathedralkirker. S. o. f. III. S. 1017.
  2. Om Lensmændene, ſ. o. S. 614.