Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/37

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
15
1280. Almindelig Retterbod for Norge.

Trusler mod dem, der vovede at røre ved Kirkens nys erhvervede Friheder. Retterboden indeholdt følgende Bestemmelser:

1. At kun de Prester maatte udnævnes til Provster, d. e. Biskoppens Ombudsmænd for at paatale gejstlige Sager og opkræve hans Indtægter, som ikke havde Sognekirker eller vare berettigede til at høre lønligt Skriftemaal[1]. Hensigten hermed var den, at binder Sjælesørgerne og Skriftefædrene fra at benytte den moralske Indflydelse, de udøvede paa deres Sogne- og Skrifte-Børn, til utilbørligt at aflokke dem Testamenter eller Gaver, eller overhoved Dispositioner, hvorved retmæssige Arvinger tilsidesattes for Gejstlige eller gejstlige Stiftelser.

2. At forstandige og velbemidlede Bønder inden hvert Kirkesogn skulde have Tilsyn med Kirkegodset, dog med Sogneprestens Vidende, og hvert Aar aflægge Regnskab derover for Biskoppen, eller i hans Fraværelse for Chorsbrødrene. – Dette sigtede, som man tydeligt seer, til at hindre utilbørlig Anvendelse af Kirkegodset til Presternes eller Biskoppernes Fordeel.

3. At Olafstolden skulde sælges i det samme Kirkesogn, hvor den udrededes, saafremt de, der oppebare den, vilde sælge den, og ikke føres udenfor Sognet.

4. Sysselmændene skulde ikke have flere Lensmænd, end to i hvert Fylke, med mindre der var flere Sysselmænd, da maatte hver have een Lensmand. – Dette er den første Gang, at Lensmands-Bestillingen, hvilken Sysselmændenes udvidede Forretninger gjorde nødvendig, omtales i Lovgivningen og saaledes fik officiel Anerkjendelse[2].

5. Haandgangne Mænd, Prester og Biskopsmænd skulde gjøre Udfareleding og udrede Skibegods (skipafé) ligesaavel som andre. – Om dette Punkt og de haandgangne Mænds saavelsom Presternes og Biskopsmænds Bestræbelser for at udstrække sin Skattefrihed videre end Loven tillod, er der ovenfor talt.

6. Der skulde lyses til Egteskab tre Gange i Kirken, men de Børn, som fødtes efter Lysningen, skulde ansees som egtefødde, om Egteskabet selv end ikke kom istand formedelst senere opdagede Hindringer.

    melser. Thi det er f. Ex. meget rimeligt, at Retterboden allerede har været conciperet og foreløbigt vedtagen, inden Statutet kom i Stand, og at den først efter at dette Indhold var blevet Baronerne bekjendt, er offentliggjort: den var dog kun at betragte som et Udkast, indtil den var lovtagen paa Thingene. Da Thingtiden var forbi før Kroningen, kan altsaa denne Lovtagelse ej have fundet Sted før 1282, men det rimeligste er dog, at dette ej skede førend efter at Erkebiskoppen havde forladt Landet, i 1282, thi i den første Halvdeel af 1281 synes Conflicterne mellem Baronerne og Gejstligheden tildeels at have hvilet.

  1. Her maa man ikke med disse „Provster“ (præpositi) forvexle Forstanderne for Collegiatkirkerne f. Er. Apostelkirken, der ligeledes kaldes Provster, naar Kirkerne ej vare Kathedralkirker. S. o. f. III. S. 1017.
  2. Om Lensmændene, s. o. S. 614.