Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/357

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
335
1299 Gejſtlige Stridigheder.

fra Bergen, medens Erkebiſkoppen rimeligviis er rejſt over Land, og fra Hamar af har gjort Følge med Biſkop Thorſtein[1]. Man ſkulde friſtes til at formode, at Kongen har tilſigtet noget mere ved denne Sammenkomſt, end alene Bilæggelſen af Capitelſtridighederne, nemlig et virkeligt Høvdingemøde, maaſkee fornemmelig i Anledning af Audun Hugleiksſøns Sag. Men man veed intet med Vished herom, ja man finder ikke engang Spor af at uſedvanligt mange verdslige Høvdinger vare tilſtede i Oslo i October eller November 1299, ligeſom ogſaa Audun Hugleiksſøn endnu tilbragte henved tre Aar i Fangenſkab, eller i det mindſte under indſkrænket Frihed[2]. At Erkebiſkoppen, ſkjønt han visſelig ikke havde efterkommet Dommen af 10de Juni, dog endnu ikke var lyſt i Forbud eller Bann, viſer ſig nokſom deraf, at han tilligemed ſin Dommer Biſkop Narve den 13de November kundgjorde, at Biſkop Arne og hans Capitel ſelv havde overdraget de af Paven beſkikkede Dommere venſkabeligt at forlige dem, ſamt at de ganſke havde underkaſtet ſig deres Kjendelſe[3], thi hvis Erkebiſkoppen havde været excommuniceret, kunde han ikke have optraadt paa den Maade. Formodentlig have han og Narve endog paa Kongens Opfordring ſøgt at tale Biſkop Arne og Chorsbrødrene til Rette, og faaet dem til at indgaa hiint Compromis. Ifølge dette afſagde nu de delegerede Dommere Biſkop Eivind og Abbeden i Hovedø den 1ſte December (Biſkop Thorſtein var denne Dag hindret fra at møde) en ny Kjendelſe, hvorved de tidligere fældte Domme og Bannſættelſer ophævedes, og Biſkop Arne tilpligtedes at lade Chorsbrødrene nyde deres Beneficier m. m.; dog blev Afgjørelſen af enkelte Punkter udſat til det følgende Aars Hallvardsmesſe[4]. Med Erkebiſkop Jørund og hans Chorsbrødre kom det derimod ikke til noget Forliig.

  1. Biſkop Thorſtein var viſtnok hindret fra at være tilſtede, da Dommen afſagdes 1ſte December, men dette hindrer ikke at han i October og November, da Sagen foreløbigt ventileredes, kan have været med, thi Afſtanden fra Oslo til Hamar var ſaa kort, at om Embedsforretninger kaldte ham did, hvilket er ſandſynligt, kunde Rejſen være gjort frem og tilbage paa et Par Dage, og længere behøver derfor ej hans Fraværelſe at antages. Udtrykkene i Erkebiſkoppene og Biſkop Narves Brev af 13de Juni ſynes at forudſætte Thorſteins Nærværelſe. Han deeltog ſiden heller ikke i Tillægsdommen af 14de Juni 1300, uagtet han da ſynes at maatte have været i Oslo, men dette var vel fordi han ej havde deeltaget i Hoveddommen. Abbed i Hovedø var nu Baard, der i 1299 fulgte Halle, ej alene ſom Abbed, men og ſom Dommer i Capitelſagen.
  2. Se herom nedenfor. Det er muligt, at han kan have været ſat paa fri Fod mod Æresord eller Caution.
  3. Dipl. Norv. IV. 47.
  4. Dipl. Norv. IV. 47.