fra Bergen, medens Erkebiskoppen rimeligviis er rejst over Land, og fra Hamar af har gjort Følge med Biskop Thorstein[1]. Man skulde fristes til at formode, at Kongen har tilsigtet noget mere ved denne Sammenkomst, end alene Bilæggelsen af Capitelstridighederne, nemlig et virkeligt Høvdingemøde, maaskee fornemmelig i Anledning af Audun Hugleikssøns Sag. Men man veed intet med Vished herom, ja man finder ikke engang Spor af at usedvanligt mange verdslige Høvdinger vare tilstede i Oslo i October eller November 1299, ligesom ogsaa Audun Hugleikssøn endnu tilbragte henved tre Aar i Fangenskab, eller i det mindste under indskrænket Frihed[2]. At Erkebiskoppen, skjønt han visselig ikke havde efterkommet Dommen af 10de Juni, dog endnu ikke var lyst i Forbud eller Bann, viser sig noksom deraf, at han tilligemed sin Dommer Biskop Narve den 13de November kundgjorde, at Biskop Arne og hans Capitel selv havde overdraget de af Paven beskikkede Dommere venskabeligt at forlige dem, samt at de ganske havde underkastet sig deres Kjendelse[3], thi hvis Erkebiskoppen havde været excommuniceret, kunde han ikke have optraadt paa den Maade. Formodentlig have han og Narve endog paa Kongens Opfordring søgt at tale Biskop Arne og Chorsbrødrene til Rette, og faaet dem til at indgaa hiint Compromis. Ifølge dette afsagde nu de delegerede Dommere Biskop Eivind og Abbeden i Hovedø den 1ste December (Biskop Thorstein var denne Dag hindret fra at møde) en ny Kjendelse, hvorved de tidligere fældte Domme og Bannsættelser ophævedes, og Biskop Arne tilpligtedes at lade Chorsbrødrene nyde deres Beneficier m. m.; dog blev Afgjørelsen af enkelte Punkter udsat til det følgende Aars Hallvardsmesse[4]. Med Erkebiskop Jørund og hans Chorsbrødre kom det derimod ikke til noget Forliig.
- ↑ Biskop Thorstein var vistnok hindret fra at være tilstede, da Dommen afsagdes 1ste December, men dette hindrer ikke at han i October og November, da Sagen foreløbigt ventileredes, kan have været med, thi Afstanden fra Oslo til Hamar var saa kort, at om Embedsforretninger kaldte ham did, hvilket er sandsynligt, kunde Rejsen være gjort frem og tilbage paa et Par Dage, og længere behøver derfor ej hans Fraværelse at antages. Udtrykkene i Erkebiskoppene og Biskop Narves Brev af 13de Juni synes at forudsætte Thorsteins Nærværelse. Han deeltog siden heller ikke i Tillægsdommen af 14de Juni 1300, uagtet han da synes at maatte have været i Oslo, men dette var vel fordi han ej havde deeltaget i Hoveddommen. Abbed i Hovedø var nu Baard, der i 1299 fulgte Halle, ej alene som Abbed, men og som Dommer i Capitelsagen.
- ↑ Se herom nedenfor. Det er muligt, at han kan have været sat paa fri Fod mod Æresord eller Caution.
- ↑ Dipl. Norv. IV. 47.
- ↑ Dipl. Norv. IV. 47.
