den Frist, inden hvilken Erkebiskoppen under Straf af Interdict skulde have opfyldt den; skede dette ikke, og Erkebiskoppen fremdeles vedblev at trodse Dommen over St. Michaels Dag, skulde han være excommuniceret[1]. Saaledes stode Sagerne, da Kongen kom til Nidaros for at hyldes og krones, og det midlertidige Forliig, denne bragte i Stand, bestod rimeligviis kun deri, at begge Parter under Kroningshøjtideligheden undgik at vække Forargelse ved at vise aabenbare Tegn paa Fiendskab, samt maaskee og i, at Kongen, for at undgaa videre Skandal, kan have bevirket en Udsættelse i de til Dommens Opfyldelse, eller i det mindste til Iverksættelsen af Bannstruslerne fastsatte Terminer, for, naar han kom tilbage til Oslo, endnu engang at prøve et mindeligt Forliig, til hvilken Ende sandsynligviis baade Erkebiskoppen og Biskop Narve lovede at indfinde sig der. Da Kongen siden paa sin Rejse langs Kysten sydefter kom til Hvitingsø, som vi have seet, indstevnede han her selv den 3die September skriftligen ti af Biskop Arnes Tilhængere til at møde for sig (det forstod sig af sig selv, at det maatte være i Oslo) inden en Maaned efter Stevningens Forkyndelse, for at stande til Rette efterdi de havde siddet de pavelige Dommeres og Kongens tidligere Breve overhørige[2], og samme Dag var ogsaa de pavelige Dommeres Brev af 19de Juni, hvorved de indskjærpede den af dem Aaret forud afsagte Dom mod Biskoppen, indsatte Stavangers Capitel i Besiddelsen af de Beneficier m. m., som Biskoppen havde berøvet det, og til Slutning paakaldte den verdslige Myndigheds Hjelp, blevet oplæst for Biskoppen i Overvær af flere anseede Mænd, blandt hvilke Grev Jakob af Halland, der saaledes rimeligviis har været i Følge med Kongen lige fra Throndhjem og her været tilstede ved Kroningen[3]. Formodentlig fik da ogsaa baade Biskop Arne og Chorsbrødrene Anmodning om at møde i Oslo, den første personligt, de sidste ved Fuldmægtige, for at Kongen selv kunde forlige dem; thi vist er det, at baade Biskop Arne og to Chorsbrødre, som Fuldmægtige, til den bestemte Tid indtraf i Oslo. Paa denne Maade samledes i Løbet af October eller Begyndelsen af November Maaned alle de norske Biskopper; thi Biskop Thorstein af Hamar, der tilligemed Biskop Eivind i Oslo og Abbeden i Hovedø var pavelig beskikket Dommer i den stavangerske Sag, maatte nødvendigviis være tilstede. Sandsynligviis har Biskop Narve ledsaget Kongen lige
