Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/356

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
334
Haakon Magnusſøn.

den Friſt, inden hvilken Erkebiſkoppen under Straf af Interdict ſkulde have opfyldt den; ſkede dette ikke, og Erkebiſkoppen fremdeles vedblev at trodſe Dommen over St. Michaels Dag, ſkulde han være excommuniceret[1]. Saaledes ſtode Sagerne, da Kongen kom til Nidaros for at hyldes og krones, og det midlertidige Forliig, denne bragte i Stand, beſtod rimeligviis kun deri, at begge Parter under Kroningshøjtideligheden undgik at vække Forargelſe ved at viſe aabenbare Tegn paa Fiendſkab, ſamt maaſkee og i, at Kongen, for at undgaa videre Skandal, kan have bevirket en Udſættelſe i de til Dommens Opfyldelſe, eller i det mindſte til Iverkſættelſen af Bannstruſlerne faſtſatte Terminer, for, naar han kom tilbage til Oslo, endnu engang at prøve et mindeligt Forliig, til hvilken Ende ſandſynligviis baade Erkebiſkoppen og Biſkop Narve lovede at indfinde ſig der. Da Kongen ſiden paa ſin Rejſe langs Kyſten ſydefter kom til Hvitingsø, ſom vi have ſeet, indſtevnede han her ſelv den 3die September ſkriftligen ti af Biſkop Arnes Tilhængere til at møde for ſig (det forſtod ſig af ſig ſelv, at det maatte være i Oslo) inden en Maaned efter Stevningens Forkyndelſe, for at ſtande til Rette efterdi de havde ſiddet de pavelige Dommeres og Kongens tidligere Breve overhørige[2], og ſamme Dag var ogſaa de pavelige Dommeres Brev af 19de Juni, hvorved de indſkjærpede den af dem Aaret forud afſagte Dom mod Biſkoppen, indſatte Stavangers Capitel i Beſiddelſen af de Beneficier m. m., ſom Biſkoppen havde berøvet det, og til Slutning paakaldte den verdslige Myndigheds Hjelp, blevet oplæſt for Biſkoppen i Overvær af flere anſeede Mænd, blandt hvilke Grev Jakob af Halland, der ſaaledes rimeligviis har været i Følge med Kongen lige fra Throndhjem og her været tilſtede ved Kroningen[3]. Formodentlig fik da ogſaa baade Biſkop Arne og Chorsbrødrene Anmodning om at møde i Oslo, den førſte perſonligt, de ſidſte ved Fuldmægtige, for at Kongen ſelv kunde forlige dem; thi viſt er det, at baade Biſkop Arne og to Chorsbrødre, ſom Fuldmægtige, til den beſtemte Tid indtraf i Oslo. Paa denne Maade ſamledes i Løbet af October eller Begyndelſen af November Maaned alle de norſke Biſkopper; thi Biſkop Thorſtein af Hamar, der tilligemed Biſkop Eivind i Oslo og Abbeden i Hovedø var pavelig beſkikket Dommer i den ſtavangerſke Sag, maatte nødvendigviis være tilſtede. Sandſynligviis har Biſkop Narve ledſaget Kongen lige

  1. Biſkop Narves og Chorsbroderen Peter Matas Dom, dateret Nidaros 10de Juni 1299, Dipl. Norv, II. 50. Denne Peter Mata maa have været en anſeet Mand, da han ogſaa brugtes i den ſtavangerſke Capitelſtrid.
  2. Dipl. Norv. II. 53.
  3. Dipl. Norv. III. 41, 44.