Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/355

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
333
Raadets Medlemmer. Gejſtlige Stridigheder.

fældet i Norge. Blandt dem, der i Kong Haakons førſte Aar nævnes ſom Medlemmer af Raadet, forekomme, foruden Biſkopperne og Cantſleren, følgende Lægmænd: Hr. Bjarne Erlingsſøn, Hr. Thore Haakonsſøn, Hr. Ulfhedin Bjarnesſøn (om hvem for Reſten intet vides, ej engang, hvor han hørte hjemme), Hr. Iſak Gautesſøn, Hr. Jon Ivarsſøn Rand, der allerede forekommer ſom medbeſeglende Stilſtandsbrevet paa Hegnesgavl, en mægtig og rig Baron paa Raumarike, Hr. Sæbjørn Helgesſøn, der ſiden oftere nævnes i offentlige Acter, og ſynes at have hørt hjemme i Ryfylke, ſkjønt han ogſaa havde Beſiddelſer andenſteds i Landet; Hr. Vidkunn Erlingsſøn og Hr. Peter Andresſøn, ſandſynligviis en Søn af Hr. Andres Plytt[1]. Overhoved lader det til, at Kong Haakon ſaa vidt muligt har beholdt de ſamme Omgivelſer, han havde ſom Hertug; de fleſte af hans højtſtaaende Mænd ſynes at have været fra Øſtlandet eller Ryfylke, det vil ſige fra de Dele af Landet, der udgjorde hans hertugelige Leen, og hvor han ſaaledes allerede tidligere havde haft Anledning til at gjøre deres Bekjendtſkab.

91. Den ſtavangerſke Capitelſag paadømmes. Kong Haakons Tog til Danmark. Foreløbig Stilſtand til Fænøkalv; aftalt Møde i Skjelfiſkør. Treaarig Stilſtand, ſluttet i Halland.


Kong Haakon var bleven hyldet og kronet i Auguſt Maaned, og havde derefter gjort en Rejſe rundt hele Kyſten, idet han maaſkee og, ſom vi have ſeet, havde dvælet noget i den ſydlige Deel af Viken i Anledning af Hr. Audun Hugleiksſøns Anliggender. Da han kom tilbage til Oslo i Begyndelſen eller Midten af October, var det fornemmelig begge Capitel-Sagerne, der ſynes at have optaget hans Tid, da det maatte være ham yderſt magtpaaliggende ſnareſt muligt at bringe dem til Ende. Vi have nylig omtalt, at han under ſit korte Ophold i Nidaros ved Kroningen bragte et midlertidigt Forliig i Stand mellem Erkebiſkoppen og Chorsbrødrene, men at han neppe havde forladt Byen, førend alt var ligeſaa galt ſom før. Sagen var denne, at da Erkebiſkoppen ikke havde holdt ſig Tuterø-Forliget efterretteligt, men ſtrax efter atter havde begyndt at gaa Capitlet for nær, havde dette paa ſin Side paany appelleret til Paven, der overdrog Biſkop Narve i Bergen og en af dennes Chorsbrødre at paakjende Sagen. Disſe havde den 10de Juni 1299 afſagt Dom ganſke til Capitlets Fordeel, og ſat den 8de September ſom

  1. Jeg har her ogſaa medtaget dem, der medbeſeglede det ſtore Gavebrev til Mariekirken 1300, thi dette gjorde de viſtnok i Egenſkab af Raadsherrer.