fældet i Norge. Blandt dem, der i Kong Haakons første Aar nævnes som Medlemmer af Raadet, forekomme, foruden Biskopperne og Cantsleren, følgende Lægmænd: Hr. Bjarne Erlingssøn, Hr. Thore Haakonssøn, Hr. Ulfhedin Bjarnessøn (om hvem for Resten intet vides, ej engang, hvor han hørte hjemme), Hr. Isak Gautessøn, Hr. Jon Ivarssøn Rand, der allerede forekommer som medbeseglende Stilstandsbrevet paa Hegnesgavl, en mægtig og rig Baron paa Raumarike, Hr. Sæbjørn Helgessøn, der siden oftere nævnes i offentlige Acter, og synes at have hørt hjemme i Ryfylke, skjønt han ogsaa havde Besiddelser andensteds i Landet; Hr. Vidkunn Erlingssøn og Hr. Peter Andressøn, sandsynligviis en Søn af Hr. Andres Plytt[1]. Overhoved lader det til, at Kong Haakon saa vidt muligt har beholdt de samme Omgivelser, han havde som Hertug; de fleste af hans højtstaaende Mænd synes at have været fra Østlandet eller Ryfylke, det vil sige fra de Dele af Landet, der udgjorde hans hertugelige Leen, og hvor han saaledes allerede tidligere havde haft Anledning til at gjøre deres Bekjendtskab.
Kong Haakon var bleven hyldet og kronet i August Maaned, og havde derefter gjort en Rejse rundt hele Kysten, idet han maaskee og, som vi have seet, havde dvælet noget i den sydlige Deel af Viken i Anledning af Hr. Audun Hugleikssøns Anliggender. Da han kom tilbage til Oslo i Begyndelsen eller Midten af October, var det fornemmelig begge Capitel-Sagerne, der synes at have optaget hans Tid, da det maatte være ham yderst magtpaaliggende snarest muligt at bringe dem til Ende. Vi have nylig omtalt, at han under sit korte Ophold i Nidaros ved Kroningen bragte et midlertidigt Forliig i Stand mellem Erkebiskoppen og Chorsbrødrene, men at han neppe havde forladt Byen, førend alt var ligesaa galt som før. Sagen var denne, at da Erkebiskoppen ikke havde holdt sig Tuterø-Forliget efterretteligt, men strax efter atter havde begyndt at gaa Capitlet for nær, havde dette paa sin Side paany appelleret til Paven, der overdrog Biskop Narve i Bergen og en af dennes Chorsbrødre at paakjende Sagen. Disse havde den 10de Juni 1299 afsagt Dom ganske til Capitlets Fordeel, og sat den 8de September som
- ↑ Jeg har her ogsaa medtaget dem, der medbeseglede det store Gavebrev til Mariekirken 1300, thi dette gjorde de vistnok i Egenskab af Raadsherrer.
