Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/353

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
331
1299. Mariekirkens Gejſtlige begunſtiges. Kongens Raad.

Søboder. Fremdeles tog han Kirken, Kirkegaarden, deres Tomter, dem ſelv ſamlede og enkeltviis, deres Svenne og deres Tjeneſtemænd ſamt alt hvad de ejede og ejendes maatte vorde, under Guds og Kongedømmets Beſkyttelſe i alt hvad Ret var. Hvis nogen dræbte eller ſaarede en anden i Mariekirken eller paa Kirkegaarden, ſkulde han have forbrudt Liv og Lemmer, Gods og Fred, ſom om det var ſkeet i Kongens eget Paaſyn, og hans Løsøre ſkulde anvendes til Kirkens Vedligeholdelſe[1], ſaaledes ſom Kongen fandt det tjenligſt. Hvis nogen forgreb ſig paa ſelve de Gejſtlige, „ſom der tjente Gud og Kongedømmet“, da ſkulde det Thegngilde eller de Bøder ſom derfor udrededes, tilfalde Kirken til Vedligeholdelſe, medens Kongen forbeholdt ſig at raade for Fredkjøb og Landsviſt; Løsøret ſkulde og tilfalde Kirken, hvis Sagen blev Ubødemaal. Kirken ſkulde have tre Mænd ledige for Nevninger og alleſlags Ledingsferder, hvad enten de vare kongelige haandgangne Mænd eller indenlandſke eller udenlandſke Kjøbmænd. Deres Provſt eller Formand ſkulde have Lendermands Ret eller Rang med alle dertil hørende Udmerkelſer, de Preſter af dem, der havde Præbender, ſkulde have Ridders Ret, Vicarier ſamt Diakoner Hirdmands, og Klerker Kjerteſvends. Saaledes fik da ſaavel Provſten ſom Præbende-Preſterne Herre-Titel. Ved en ſtreng Skrivelſe blev det ſiden forbudt Alle og Enhver, og navnlig de kongelige Ombudsmænd, at hindre Mariekirken i Beſiddelſen af de den tillagte Ejendomme. Indrømmelſen af disſe overordentlige Begunſtigelſer, der endog ſynes at have overgaaet, hvad der hidtil var blevet Apoſtelkirken i Bergen til Deel, og ſom ſtaar i Forbindelſe med mere omfattende Planer til at ſtifte en egen kongelig Capelgejſtlighed over hele Riget, hvorom der i det følgende vil blive handlet udførligt, ſkyldes viſtnok for en ſtor Deel Cantſleren, Magiſter Aake, der ſelv, maaſkee ved Kongens Kroning, beſkikkedes til Provſt ved Mariekirken[2].

Efter Kong Haakons Tronbeſtigelſe finder man aller førſt endeel gejſtlige og verdslige Herrer tilſammen benævnte „Raadet“ ved Siden af en myndig Konge. Under Formynder-Regjeringen havde man, ſom ovenfor viiſt, kaldet de Herrer, der ſtyrede tillige med Dronningen, Raadet, og denne Benævnelſe havde ogſaa vedligeholdt ſig om dem, der ſtode ved hendes Side efter at Kongen havde naaet den legale Myndighedsalder[3]. Dog hører man i den ſidſte Deel af Kong Eriks Regjering

  1. Der ſtaar „til uppgerðar“, hvilket ſtrengt taget betyder „til Opførelſe“, men ſees at være det almindeligt vedtagne Udtryk paa „Vedligeholdelſe“, iſær hvor betydelige Udvidelſer behøvedes, ſaaledes ſom viſtnok her var Tilfældet.
  2. Dipl. Norv. II. 83.
  3. Se ovf. S. 105.