Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/35

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
13
1280. Høvdingernes Trods mod Erkebiskoppen.

mod Erkebiskoppens Overgreb, er en almindelig Retterbod for Norge, der i Kong Eriks Navn er udstedt omtrent samtidigt med eller noget efter Statutet, og som, uden at ense Compositionens Bestemmelser, vedrører flere Forhold, som ifølge disse alene skulde henhøre under Gejstlighedens Raadighed. Hensigten med denne Retterbod var, nærmere at forklare og supplere enkelte dunklere og mangelagtige Steder i den nye Lovbog. Den slutter sig derfor paa det nøjeste til denne, og har en Indledning, der ganske er affattet i dens Stiil. „Vi antage“, siger Kongen her, eller lader man ham sige, „at I vide, og især de forstandigste af eder, at den Lovbog, som vor Fader Kong Magnus indrettede, synes sommesteds ikke at give saa nøjagtig Besked, som man tykkes behøve, og der er desuden flere Punkter, som det ej var at vente, at en saa liden Bog kunde berøre: da vi nu kalde det vor Skyldighed, omhyggeligen at eftersee og forbedre Lovene og Landsens Ret, saa have vi med de bedste Mænds Raad truffet nogle Bestemmelser, som vi lode fremlægge paa Thinget og skrive i dette Brev, hvilket vi herved sende eder“. Af denne Indledning sees det, at Retterboden endnu paa gammel Viis i det mindste er bleven fremlagt, vel ogsaa bekjendtgjort, paa Lagthinget, om end ikke forelagt Almuen til Vedtagelse, og da de flere Afskrifter i Stedet for „Lagthinget“ nævne deels „Gulathing“, deels „Frostathing“, deels „Eidsivathing“, deels „Borgarthing“, deels „Steigarthing“, ligesom de samme Afskrifter ej lade Kongen henvende sig til Nordmændene i Almindelighed, men til „Gulathingslagens“, „Frostathingslagens“, „Eidsivathingslagens“, „Borgarthingslagens“ eller „Steigarthingslagens Mænd“, er det tydeligt nok, at Gjenparter samtidigt maa have været udfærdigede til alle Hovedlagthing, for der at fremlægges, hvilket altsaa ikke kan have fundet Sted førend i 1281, da der neppe var Tid til at faa en saadan almindelig Retterbod udarbejdet og gjennemgaaet i de fem til sex Uger fra Kongens Død indtil Thingtiden (17de Juni og de nærmest paafølgende Dage), hvor man havde saa meget andet at tænke paa. Dette hindrer imidlertid ikke, at Udkastet til Retterboden allerede kan være istandbragt og foreløbigt vedtaget af Høvdingerne samtidigt med Concilforhandlingerne, eller maaskee endog lidt tidligere. Sandsynligviis fandt Lovtagelsen ikke engang Sted førend i 1282, som det nedenfor skal vises; de chronologiske Forhold ved disse Forhandlinger kjender man ikke længer saa nøje; kun veed man, at Forhandlingerne om Retterboden fandt Sted efter Kroningen, og Tidsforskjellen mellem disse og hine kan derfor i ethvert Fald ikke have været synderligt stor[1]. Det er imidlertid heel sandsynligt, at

  1. Retterboden, der er aftrykt i „Norges gl. Love“ III. S.3–12, saavel som tidligere i den isl. Udgave af Jonsbok S. 458, indeholder selv intet Datum til