Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/35

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
13
1280. Høvdingernes Trods mod Erkebiſkoppen.

mod Erkebiſkoppens Overgreb, er en almindelig Retterbod for Norge, der i Kong Eriks Navn er udſtedt omtrent ſamtidigt med eller noget efter Statutet, og ſom, uden at enſe Compoſitionens Beſtemmelſer, vedrører flere Forhold, ſom ifølge disſe alene ſkulde henhøre under Gejſtlighedens Raadighed. Henſigten med denne Retterbod var, nærmere at forklare og ſupplere enkelte dunklere og mangelagtige Steder i den nye Lovbog. Den ſlutter ſig derfor paa det nøjeſte til denne, og har en Indledning, der ganſke er affattet i dens Stiil. „Vi antage“, ſiger Kongen her, eller lader man ham ſige, „at I vide, og iſær de forſtandigſte af eder, at den Lovbog, ſom vor Fader Kong Magnus indrettede, ſynes ſommeſteds ikke at give ſaa nøjagtig Beſked, ſom man tykkes behøve, og der er desuden flere Punkter, ſom det ej var at vente, at en ſaa liden Bog kunde berøre: da vi nu kalde det vor Skyldighed, omhyggeligen at efterſee og forbedre Lovene og Landſens Ret, ſaa have vi med de bedſte Mænds Raad truffet nogle Beſtemmelſer, ſom vi lode fremlægge paa Thinget og ſkrive i dette Brev, hvilket vi herved ſende eder“. Af denne Indledning ſees det, at Retterboden endnu paa gammel Viis i det mindſte er bleven fremlagt, vel ogſaa bekjendtgjort, paa Lagthinget, om end ikke forelagt Almuen til Vedtagelſe, og da de flere Afſkrifter i Stedet for „Lagthinget“ nævne deels „Gulathing“, deels „Froſtathing“, deels „Eidſivathing“, deels „Borgarthing“, deels „Steigarthing“, ligeſom de ſamme Afſkrifter ej lade Kongen henvende ſig til Nordmændene i Almindelighed, men til „Gulathingslagens“, „Froſtathingslagens“, „Eidſivathingslagens“, „Borgarthingslagens“ eller „Steigarthingslagens Mænd“, er det tydeligt nok, at Gjenparter ſamtidigt maa have været udfærdigede til alle Hovedlagthing, for der at fremlægges, hvilket altſaa ikke kan have fundet Sted førend i 1281, da der neppe var Tid til at faa en ſaadan almindelig Retterbod udarbejdet og gjennemgaaet i de fem til ſex Uger fra Kongens Død indtil Thingtiden (17de Juni og de nærmeſt paafølgende Dage), hvor man havde ſaa meget andet at tænke paa. Dette hindrer imidlertid ikke, at Udkaſtet til Retterboden allerede kan være iſtandbragt og foreløbigt vedtaget af Høvdingerne ſamtidigt med Concilforhandlingerne, eller maaſkee endog lidt tidligere. Sandſynligviis fandt Lovtagelſen ikke engang Sted førend i 1282, ſom det nedenfor ſkal viſes; de chronologiſke Forhold ved disſe Forhandlinger kjender man ikke længer ſaa nøje; kun veed man, at Forhandlingerne om Retterboden fandt Sted efter Kroningen, og Tidsforſkjellen mellem disſe og hine kan derfor i ethvert Fald ikke have været ſynderligt ſtor[1]. Det er imidlertid heel ſandſynligt, at

  1. Retterboden, der er aftrykt i „Norges gl. Love“ III. S.3—12, ſaavel ſom tidligere i den isl. Udgave af Jonsbok S. 458, indeholder ſelv intet Datum til